Kvinde løber en tur udenfor
Det er faktisk helt o.k. og ret sundt ikke at spæne af sted.© Getty Images

Vidste du det? Derfor er det faktisk sundt at løbe langsomt

Spæner du heller ikke af sted, når løbeskoene er snøret? Det skal du ikke have det skidt med! Faktisk er der en ret stor sundhedsmæssig fordel ved at lunte stille og roligt af sted

31. marts 2019 af Gitte Høj

Sundhedsredaktør Gitte Høj brænder så meget for din sundhed, at hun er både kostvejleder, psykoterapeut og sundhedsjournalist. Så læg trygt din sundhed i hendes hænder. Healthyyou.dk

Langsomt løb forlænger dit liv 

Overvejer du seriøst at snøre skoene og kaste dig ud i verden som løber, så behøver du ikke at frygte, at udbyttet vil være lig nul, bare fordi du løber langsomt.

Løbere med et lavt tempo får nemlig flere leveår sammenlignet med de løbere, der konsekvent trykker løbeskoene helt i bund og bare spæner derudad. Det er simpelthen ikke sundt at overdrive.

Men det er selvfølgelig sundt at sætte en spurt på og presse kredsløbet ekstra en gang imellem. Jogging 1 til 2,5 timer om ugen fordelt på 3 gange lyder anbefalingen på baggrund af den danske befolkningsundersøgelse og database Østerbroundersøgelsen, som rummer målinger af 26.000 mænd og kvinder fra 1976 til 2015.

Kilde: Dr.dk

Artiklen er tidligere bragt i Magasinet Liv d. 7. februar 2019.

Du vil (garanteret) også kunne lide