Faresignal 1: Du er træt som et alderdomshjem
Du mærker, at din søvn ændrer sig. Det kan være, at du har svært ved at falde i søvn, vågner mange gange om natten og aldrig føler dig rigtig udhvilet. Omvendt kan det være, at du flygter ind i søvnen og helst vil sove så meget som muligt. Ikke at det gør dig frisk. Du mangler konstant energi og magter dårligt at tage tøj på og komme i gang med dagen.
Reagér! Find ud af, hvor lang tid det har stået på. Har dit søvnmønster i 14 dage været helt ander-ledes, end det plejer at være, må du en tur til lægen. Har det stået på i kortere tid, kan du forsøge at løse det selv. Kæmper du med at falde i søvn, kan det hjælpe at styrke dit søvnritual. En aftentur, et varmt bad, noget varmt at drikke, lidt dagbogsskrivning er alle tiltag, du kan plukke fra. Men ikke på må og få, du skal gentage det samme hver aften. Sover du alt for meget, vil en skærpet opmærksomhed på, hvornår du går i seng og står op, være det bedste.
Faresignal 2: Du er trist og ligeglad
Du kan mærke, hvornår du taber glæde, og du har nærmest mistet interessen for de ting, du normalt glæder dig til. Du føler dig nedtrykt, trist, og måske bliver du også meget let irritabel. Det kan være, at du overreagerer, når chefen beder dig om at lave en lille ting om, eller når din mand glemmer at fylde op med nyt toiletpapir.
Reagér! Hvis du slet ikke kan føle glæde for noget som helst, skal du kontakte din læge. Som regel vil der nemlig altid være et eller andet, som får smilet frem på læben, og derfor er det alvorligt, hvis du ikke kan få mundvigene op. Kan du fremtvinge et smil, men med hiv og sving, er du overbelastet. Lav en ønskeseddel til dig selv: Hvad kunne du virkelig godt tænke dig? Og hvem skal give dig det eller måske gøre det for dig? Snak med en om det. Det kan være en professionel, en god ven, det skal bare være en, du kan være helt ærlig over for.
Faresignal 3: Du er helt ugidelig, helt slap
Du orker virkelig absolut ingenting. Alt føles stivnet. Kroppen, arme og ben, selv din mimik. Du har aldrig følt dig så doven og fået så lidt fra hånden.
Reagér! Er du kommet så langt ned i gear, at du ikke kan passe dit job eller få klaret de opgaver i hverdagen, som du normalvis får ordnet, skal du kontakte din læge. Klarer du opgaverne på jobbet og derhjemme sådan nogenlunde, må du lige sætte hælen i og gøre status. Hvad giver dig energi? Hvad orker du ikke? Måske er der et mønster i de ting, der trækker energi, så du kan komme tættere på, hvad du skal skære væk eller skære ned på? Find de små hverdagsting, som sætter energi ind på kontoen: en gåtur med veninden, en tur på biblioteket, en fodbehandling, en buket blomster eller en yogatime. Prioritér dem! Plot dem ind i kalenderen.
Faresignal 4: Du spiser anderledes
Du begynder at få et anderledes forhold til mad. Du kan miste appetitten. Men du kan også begynde at trøstespise og få problemer med at mærke, hvad det egentlig er, du har brug for.
Reagér! Sidder dit tøj på en anden måde? Er det blevet for stort eller småt? Hvis du mærker en stor forandring inden for en relativt kort periode – for eksempel en måned – kan du med fordel tage kontakt til din læge. Har dine nye madvaner ikke stået på så længe, kan du lægge ud med at spise lidt ekstra sundt fedt, hvis du har problemer med appetitten. Spis en avocado, og frås med dressingen, så du får ekstra kalorier pr. bid. Tømmer du fadene uden at mærke, hvornår du er mæt, kan du gøre to ting. Læg bestikket mellem hver bid. Og spis meget groft, så du virkelig skal arbejde for føden.
Faresignal 5: Du er stresset
Du er ved at drukne i opgaver. På jobbet, derhjemme. Du mister overblikket, får problemer med at huske og koncentrere dig. Du er stresset!
Reagér! Man ved, at mange depressioner er affødt af stress, og derfor skal du lave en hård opbremsning, når du mærker, at du er stresset. Ofte er det kombinationen af for meget arbejde og for mange spekulationer på hjemmefronten, der får bægeret til at flyde over. Tag en snak med chefen, og bed om input til, hvordan du undgår at drukne i bunkerne. Tag fat i familien, læg kortene på bordet, og lad dem komme på banen med ideer til, hvordan du aflastes.
Kilder: Sundhed.dk, Psykiatrifonden.dk
Vidste du, at ...
- 15-25 % af alle kvinder får en behandlingskrævende depression i løbet af livet.
- Kvinder i den fødedygtige alder er i størst risiko for at få en depression. Efterfulgt af kvinder i overgangsalderen.
- Over halvdelen af alle depressioner og angstlidelser menes at være helt eller delvist udløst af ubehandlet stress.
- En depression adskiller sig fra almindelig tristhed ved at nedtryktheden er konstant, vedvarende og upåvirkelig af, hvad der sker omkring dig. Har du haft det sådan i et par uger, skal du søge læge.
Kilder: Sundhed.dk, Psykiatrifonden.dk
