Hvad er type 2-diabetes?
Type 2-diabetes er en kronisk sygdom. Det betyder, at når du får stillet denne diagnose, så har du den resten af livet.
Dit blodsukker er forhøjet, og det skyldes, at din krop enten ikke kan udnytte insulinen godt nok eller ikke producerer tilstrækkeligt med insulin.
Insulinens opgave er at hjælpe cellerne med at optage sukkerstofferne fra den mad, du indtager. Hvis sukkerstofferne ikke kan komme ind i cellerne, stiger dit blodsukker.
Derfor kan du få type 2-diabetes
Jo ældre du er, jo større er risikoen for at udvikle type 2-diabetes. Forklaringen er blandt andet, at produktionen af insulin falder med alderen, og samtidig kan det med alderen blive sværere at optage sukkeret fra blodet, fordi aldringen kan påvirke cellernes evne til at udnytte insulin.
Læg dertil, at din risiko for at blive overvægtig også stiger med alderen, ligesom din risiko for at få forhøjet blodtryk øges. Det er sjældent, at vi udvikler type 2-diabetes, før vi fylder 40 år.
Derfor er det som 40-plusser fornuftigt at være opmærksom på denne livsstilssygdom. Den behandles med medicin og/eller ændringer i din livsstil. Som vægttab, omlægning af kost og mere fysisk aktivitet.
Det skal du holde øje med
Diabetes udvikler sig langsomt og kan derfor være svær at opdage. Det gælder både måneder og år.
Kroppen reagerer i første omgang på en nedsat følsomhed over for insulin – det vil sige, at vævene er mindre følsomme over for insulin – og derfor begynder kroppen at producere mere insulin for at kunne sende sukker ud i kroppens celler.
Dette ender med at overbelaste bugspytkirtlen, og bugspytkirtlen bliver dårligere til at producere insulin. De to ting – nedsat følsomhed og en mindre mængde produceret insulin – medfører, at blodsukkeret stiger.
Symptomer på højt blodsukker kan være:
■ Øget tørst
■ Hyppige vandladninger
■ Træthed
■ Almen utilpashed
■ Øget tendens til infektion i hud og slimhinder
■ Kløe, svie omkring kønsorganer
■ Problemer med sårheling
■ Mavesmerter
■ Utilsigtet vægttab
■ Tandkødsbetændelse
■ Synsforstyrrelser og føleforstyrrelser
Det skal du gøre: Gå til lægen
... så snart du oplever flere af ovenstående symptomer! Jo tidligere en diabetes opdages, jo bedre kan følgesygdomme som for eksempel hjertekar-sygdomme forebygges. En dårligt reguleret diabetes kan give skader og forandringer i kroppens små blodårer og på den lange bane gå ud over eksempelvis øjne og nyrer. Din egen læge er nøgleperson i din behandling – kontakt hellere en gang for meget end en gang for lidt.
Kend dine risikofaktorer
Arv og miljø
Du kan være arveligt belastet, hvis du har en eller to forældre og/ eller en søskende med type 2-diabetes. Det vil sige, at det øger din risiko for selv at udvikle denne sygdom. Den risiko kan du af gode grunde ikke ændre på. Du kan også arve en måde at leve på. Det kalder man for en
miljømæssig arvelighed. Det kan eksempelvis handle om madkultur, og hvor meget du bevæger dig. Den risiko kan du ændre på.
Din kropsvægt
At være overvægtig øger din risiko for type 2-diabetes. Især hvis det primært samler sig om maven. Det vil sige, at et højt taljemål øger din risiko. Især ved et taljemål over 88 centimeter.
Dit blodtryk
Forhøjet blodtryk øger også din risiko. Det er forhøjet, hvis du gentagne gange måler det til 140/90. Ideelt set skal det ligge under 120/80.
Din kost
Dårlig kost er ofte for fed, for sød og salt og gør det svært for dig at holde vægten – og for meget kropsvægt er som nævnt en risikofaktor. De officielle og gennemprøvede kostråd er et godt sted at starte. Spis planterigt, varieret og ikke for meget. Spis masser af frugt og grønt og fuldkorn, mindre kød, planteolier og magre mejeriprodukter samt mindre af det søde, salte og fede.
Din motion
Inaktivitet er med til at nedsætte insulinfølsomheden i dine muskler. Mens fysisk aktivitet medfører, at dine musklers følsomhed over for insulin øges. Det betyder, at kroppens egen insulin virker bedre. Fysisk aktivitet betyder også, at dine muskler bliver i stand til selv at optage noget af sukkeret fra blodet uden insulin. Derfor kan fysisk aktivitet være med til at sænke langtidsblodsukkeret og give et mere stabilt blodsukker.
Det er prædiabetes
-
Prædiabetes er en tilstand, hvor dit blodsukker er højere end normalt. Det bliver også kaldt for et forstadie til type 2 diabetes, fordi det kan være et tegn på, at kroppen ikke længere naturligt kan holde blodsukkeret på et normalt niveau.
-
Prædiabetes er ikke en egentlig diagnose, og man er blandt fagfolk ikke helt klar på, hvad tilstanden skal kaldes, og hvordan den mere præcist skal defineres. Den bliver eksempelvis også kaldt nedsat glukosetolerance og nedsat sukkertolerance.
-
Vær opmærksom på symptomer på højt blodsukker. For selv om prædiabetes oftest ingen symptomer har, øger prædiabetes risikoen for at få type 2 diabetes – og derfor også for at få symptomer på type 2 diabetes.
-
Oplever du symptomer, skal du forbi din egen læge, som typisk vil måle dit langtidsblodsukker (HbA1c). Det viser, hvordan blodsukkeret gennemsnitligt har ligget de seneste 2-3 måneder. I Danmark vurderer man, at der er tale om prædiabetes, hvis langtidsblodsukkeret (HbA1c) ligger på 42 47 mmol/mol.
- Det behandles ved, at du sænker dit blodsukker via en aktiv indsats (se spalten her ved siden af). Du kan altså selv nedsætte din risiko for at udvikle type 2 diabetes
Kilder: Videncenterfordiabetes.dk, Diabetes.dk, Sundhed.dk
Artiklen er tidligere bragt i Magasinet Liv i april, 2023.
