Dine gener er årsagen
Hvis flere kvinder i din familie er udstyret med en god topmave, er det måske dine gener, der er skyld i, du også selv har en. Og du kan ikke rigtig ændre dine gener. Men du kan altså sagtens påvirke, hvor meget fedt, der skal sætte sig på maven.
Det bedste er at undgå for meget sukker og andre raffinerede og mindre gode kulhydrater som pasta, hvidt mel og hvide ris.
Du er i overgangsalderen
De hormonelle ændringer kan være meget voldsomme, når kvinder kommer i overgangsalderen. Ligegyldigt, hvilken kropsform, du normalt har, så gør det dalende østrogenniveau, at du pludselig kan udvikle en enorm bold af en topmave.
Men faktisk falder testosteronniveauet også. Og det betyder, du mister muskelmasse, som gør, at dit stofskifte bliver væsentligt lavere – OG, at du får sværere ved at bearbejde raffinerede kulhydrater. Alt sammen gør det, at du højst sandsynligt udvikler topmave.
Vær derfor opmærksom på, om din kost er rigtig for dig, og om du bevæger dig nok.
Læs også: Træningsprogram: Træn topmaven væk
Du er oppustet
Det er meget forskelligt, hvordan diverse fødevarer påvirker os. Nogle bliver oppustede, hvis de spiser for raffinerede kulhydrater. Andre bliver oppustede, fordi de er intolerante overfor gluten.
For nogle kan det hjælpe at begrænse indtaget af kød fra firbenede dyr – særligt oksekød er hårdt for maven. Og det kan altså medføre, at du får mavesmerter og bliver oppustet, mens kødet fordøjes.