Kvinde har smerter i ryggen
Du behøver ikke at leve med, at din ryg værker og knirker. © Getty Images

Lav en supermand hver aften – og få både en både stærk ryg og en sund holdning!

Et ja til en rygøvelse hver aften kan være et nej til ondt i ryggen efter endnu en stillesiddende eller bevægelsesmonoton dag.

9. marts 2020 af Gitte Høj

Dit bedste våben mod rygsmerter er en stærk ryg. Og det kan gøre temmelig ondt i en 40+ ryg. Men du behøver ikke at leve med, at din ryg værker og knirker eller er øm og medtaget. 

Det kræver blot, at du indfører nogle nye rutiner, hvor du eksempelvis bruger nogle minutter på stuegulvet hver aften. Det kan de fleste af os godt få flettet ind. Særligt hvis rygøvelserne er så nemme og sjove som den her:

Lav en supermand! 

En supermand eller en såkaldt ‘arch hold’ er en enkel og effektiv rygøvelse, som træner din styrke og stabilitet omkring din kernemuskulatur.

Sådan gør du

  • Læg dig på maven.
  • Spred benene, og hold armene ud fra siden som i et T.
  • Nu samler du benene og strækker armene over hovedet og løfter både ben og arme fra underlaget så højt som muligt. I takt med at du bliver stærkere, kan du løfte arme og ben højere op, så du kun rører underlagt fra navlen til det øverste af lårene.
  • Hold positionen så længe du kan, og sænk så arme og ben. Løft igen og vice versa. I alt 3-5 sæt a cirka 30 sekunder, eller hvad du nu kan holde til.
Supermand rygøvelse
Sådan ser en supermand ud! © Getty Images

Kilder: Inner-gym.com, Aktivtraening.dk

Artiklen er tidligere bragt i Magasinet Liv 6. februar 2020.

Du vil (garanteret) også kunne lide