Modne kvinder i undertøj
© Getty Images

Kend din kropstype og kom af med mavefedtet

Ved at kende din kropstype, kan du træne målrettet mod at komme mavefedtet til livs

18. juli 2016 af Julie-Elsebeth Crone Johannesen / iform.dk

De fleste er trætte af overskydende mavefedt og er samtidig bevidste omkring helbreds-risikoen ved det farligt placerede fedt. For meget mavefedt højner risikoen for hjertekarsygdomme, går ud over nyrerne og øger risikoen for både sukkersyge og kræft - og nogle kropstyper er mere udsatte end andre. Men hvis du kender din kropstype kan du træne specifikt efter at fjerne mavefedtet og derved både kunne passe cowboybukserne og give din sundhed et ordentligt hak op ad.

Æbleformen

Æbleformen er kendetegnet ved at have fedtet centreret i maveområdet og have tyndere arme og ben samt en numse uden meget fylde. Det er denne kropstype, som er mest udsat når det kommer til ophobning af overskydende mavefedt.

Sådan skal du spise og træne

Pæreformen

Pæreformede kvinder er brede omkring hofter og lår. De har tilgengæld en mindre overkrop og som oftest små bryster. Pæreformen er mindre udsat for at have det farlige fedt omkring de indre organer, da kroppen lagrer fedtet længere nede.

Sådan skal du spise og træne

Bananformen

Hvis man ikke kan placere sig selv som hverken æble- eller pæreformet, så er der en god sandsynlighed for, at man er bananformet. Bananformede kvinder er cirka lige brede omkring skuldre og hofter og har sjældent en tydelig talje. Hos den bananformede fordeler fedtet sig ligeligt på hele kroppen.

Sådan skal du spise og træne

Efter-graviditet

Efter graviditet stresser mange over den stadigt fyldige maveregion. Men tag det roligt. Ikke nok med at en vægtforøgning er ganske normalt under en graviditet, så er mavemusklerne blevet strukket gennem ni måneder og de kræver tid til at falde helt på plads igen. Hvis du ammer er det vigitgt, at du ikke laver drastiske nedjusteringer i din kost, da det kan gå ud over mælkeproduktionen.

Overgangsalderen

I overgangsalderen sker ofte en ændring af kroppen proportioner. Fedtet søger mod nord og maveregionen er derfor mere udsat for det farlige fedt omkring de indre organer. Ved at træne efter din kropstype, kan du dog komme ud over den irriterende sidegevinst ved overgangsalderen.

Mænd og mavefedt

Men er mere udsatte for ekstra fedt på maven og derved er de mere udsatte for sygdomme som følge af dette. Ligesom hos kvinder, vil mændenes krop med alderen begynde at tabe muskelmasse som konsekvens af faldende testetoron- og østrogen-niveau og fedtet vil samles omkring taljen. Livsstil, kost og træning kan dog ændre på denne uønskede konsekvens ved aldring.

Du kan her læse mere omkring de forskellige kropstyper og få råd til kost og træning.

Du vil (garanteret) også kunne lide