Kvinde snører sin træninssko
Det er ikke kun dine muskler, der bliver aktiveret forskelligt, når du skruer op og ned for løbebåndet.© Getty Images

Hvor hårdt du træner, kan betyde noget for din evne til at fokusere

Høj og lav intensitet påvirker din hjerne forskelligt, viser et nyt studie.

10. maj 2021 af Redaktionen

Tumler du med en masse uafklarede følelser? Så kan en HIIT-time med masser af smæk på måske hjælpe dig time med at bearbejde dem. Har du derimod problemer med at fokusere, kan en lang gåtur være løsningen. Forskning viser nemlig, at forskellige træningsgrader aktiverer forskellige processer i din hjerne.

Lav intensitet skærper opmærksomhed og fokusering

I et forsøg blev 25 atleter sat til at løbe på løbebånd i 30 minutter ad gangen hen over flere dage, hvor de gradvist skulle skrue op for indsatsen. Både før og efter testen blev deres hjerner scannet med en såkaldt Rs-fMRI-metode, som kortlægger forskellige centre i hjernen, og hvordan de bliver aktiveret af adfærd.

Det viste sig, at når atleterne havde givet den fuld gas på løbebåndet, så blev der skruet op for de processer i hjernen, der bearbejder følelser. Når de havde trænet med lav intensitet, skete der derimod en skærpelse af de centre, der har med opmærksomhed og kognitive processer som indlæring og fokusering at gøre. Forskerne bag vil bruge fundet til videre at studere, hvad det gør ved vores hjerner, når vi for eksempel skifter fra en inaktiv til en aktiv livsstil.

Kilde: University Hospital Bonn

Artiklen er tidligere bragt i Magasinet Liv d. 30. marts 2021.

Du vil (garanteret) også kunne lide