Sidder du ofte ned i lang tid ad gangen, kender du formentligt godt udfordringerne med en lænd og nogle hofter, som begynder at bide fra sig. Smerter og ømhed i lænderegionen kan være en daglig plage for mange af os, som har tilbragt en del år på en kontorstol eller i samme arbejdsstilling.
Men det er der heldigvis råd for i form af den her øvelse. Hvor du laver en lille bro, som netop styrker det nederste af din ryg og samtidig gør dine hofter mere fleksible.
Sådan laver du øvelsen
- Læg dig på din ryg, og bøj dine ben. Læg dine arme ned langs siden.
- Løft dine hofter op, så din krop danner en lige linje fra skuldre til knæ.
- Hold stillingen nogle sekunder.
- Sænk kontrolleret din bagdel ned til gulvet igen.
- Gentag 12-15 gange a 3 gange med et halvt minuts mellemrum.

Løft dine hofter op fra gulvet, så din krop danner en lige linje fra skuldre til knæ.© Getty Images
Artiklen er tidligere bragt i Magasinet Liv d. 8. august 2019.
Kilde: Iform.dk