© Depositphotos.com

Drømmer du om at dykke dig stærk? Her er 3 tips til valg af våddragt

Havets bund er en helt anden verden, som det er lidt af et eventyr at undersøge. Samtidig aktiverer svømning mange af kroppens muskler, hvorfor det udgør en effektiv form for motion. Du skal bare sikre dig, at du har en god våddragt til dykkereventyret.

24. august 2023 af Annoncør

Der er ikke nogen, der siger, at du skal dyrke motion som alle andre. Hvis du er eventyrligt anlagt, kan det være, at en svømmetur i det dybe blå gør det sjovt og spændende at blive stærk. Derfor får du her 3 værdifulde tips til at vælge en våddragt, som lever op til de vigtigste kriterier. 

1. Din våddragt skal isolere kropsvarmen

Du vil selvfølgelig gerne kunne komme vidt og bredt omkring på havets bund. Derfor er det vigtigt, at du ikke bliver afkølet for hurtigt. I denne forbindelse er det essentielt, at din våddragt er fremstillet af et materiale, der isolerer og holder på kropsvarmen.

Det er normalt, at der kommer en smule vand ind i våddragten. Det er ikke noget problem, så længe materialet virker isolerende. På den måde bliver vandet nemlig varmet op inde i dragten, så du ikke får problemer med for hurtig afkøling.

Du kan eksempelvis kigge på en våddragt i neopren. Dragter i dette materiale fås både til dame og herre, så det burde være ligetil at finde det i udvalget. Neopren består af gummi, luft og polyester, og det benytter din kropsvarme til at varme materialets luftbobler op. I det hele taget har det gode isolerende egenskaber, hvilket er dét, du vil kigge efter, når du skal udvælge en våddragt. 

2. Den skal have den rette pasform

Det er også af stor betydning, at din våddragt har den rette pasform. Med andre ord skal den sidde til og sidde godt. Det er nemlig også afgørende for dens evne til at isolere. Sidder våddragten ikke helt til, kan der komme en del vand ind, når du tager et svømmetag med armene - og så kommer kulden altså krybende noget hurtigere, end den havde behøvet.

3. Tag højde for våddragtens tykkelse og temperatur

Der er forskel på at dykke i Danmark, når vandet er mindre varmt, end at dykke på en ferie i Frankrig eller Italien om sommeren. Derfor skal du også tage stilling til våddragtens tykkelse. En våddragt på 7mm eller 6mm er måske god til det danske vand, når det ikke lige er højsommer - men når solen er varmest, er 5 mm eller ligefrem 3 mm måske bedre.

Er du på ferie i Syden, kan det netop være en våddragt på 3mm, der egner sig bedst. Det kan også være, at du vil kigge på en såkaldt shorty våddragt, som har korte ærmer og ben. Kort fortalt, skal du altså sikre dig, at din våddragt passer til varmt vejr eller koldt vejr, alt afhængigt af hvor du skal dykke.

Du skal selvfølgelig også sikre dig, at den er miljømæssig og sundhedsmæssig forsvarlig - ikke mindst, hvis du er på udkig efter en våddragt til børn.

Du vil (garanteret) også kunne lide