Moden kvinde er ude og træne
© iStock

15 myter om din træning

Hvis jeg går 10.000 skridt om dagen, behøver jeg ikke motionere, og jo mere jeg sveder, jo mere taber jeg mig. Eller hvad ...? Eksperten giver dig svaret

29. december 2015 af Jane Hansen

Er det sandt, at jo mere, du sveder, jo mere forbrænder du? Og behøver du overhovedet at træne, hvis du alligevel går de anbefalede 10.000 skridt om dagen? Myterne om træning og motion er mange, og vi har sat os for at aflive nogle af dem.

Læs med her, når vi sammen med Rikke Thomsen Wolgast finder ud af, hvad der er sandt og falskt.

Rikke er slankekonsult, kostvejleder og personlig træner og indehaver af Dit Velvær / Crossfit i Smørum.

Myte 1: Ømhed skal trænes væk

FALSK
Når du træner, nedbryder du kroppen, mens kroppen restituerer, genopbygger og høster gevinsterne af din træning, når du hviler. Det er derfor vigtigt, at du lytter til din krop. Hvis du lider under træningsværk, kan en gåtur, powerwalk, cykel- eller svømmetur bløde dine muskler op.

Hvis du sætter dig for at træne igen, så sørg for, at du har en god, lang opvarmning, inden du for alvor giver den gas igen.

 

Myte 2: Intervaltræning forbedrer konditionen

SANDT
Du kommer ikke uden om intervaltræning, hvis du ønsker at forbedre din fysiske form. Udfordr dig selv med intervalløb, når du er ude at løbe, og du vil hurtigt mærke markante forbedringer på din kondition.

LÆS OGSÅ: Løbeprogram: Løb 5 kilometer om 13 uger

Myte 3: Hvis jeg går 10.000 skridt om dagen, behøver jeg ikke motionere

FALSK
De anbefalede 10.000 skridt per dag er med til at holde dig fysisk sund og rask, og de bør være din basale bevægelse hver dag. Derudover skal du motionere 2-4 gange per uge alt afhængig af dit daglige aktivitetsniveau. Hvis du for eksempel er typen, der cykler 30 kilometer dagligt til og fra arbejde, kan du modregne dette i dit samlede træningsregnskab.


Myte 4: Kroppen bliver mere smidig, hvis jeg dyrker yoga

SANDT
Hvis du træner yoga regelmæssigt, vil din smidighed blive øget. Yoga har også mange andre fordele for din krop: færre spændinger, du sover bedre om natten, en mere effektiv vejrtrækning. Derudover bliver du bedre til at koncentrere dig og får en mere positiv tilgang til livet.

Der findes mange forskellige former for yoga, og nogle giver sved på panden og er fysisk hårde, mens andre er roligere og mere meditative.

S OGSÅ: 5 yoga-øvelser, der fylder din krop med energi

Myte 5: HIIT-træning er for dem, der er i supergod form

SANDT OG FALSK
Høj Intensitet Interval Træning (HIIT) er superhård træning og kan absolut ikke anbefales til nybegyndere. Men med HIIT vil du også klart (og hurtigere) kunne mærke hurtige resultater, da HIIT forbedrer din kondition markant og hurtigt. HIIT er kortere træningspas og kan tilpasses til forskellige intervaller - supereffektivt og superhårdt!

 

Myte 6: Cirkeltræning er kun for pensionister

FALSK
Cirkeltræning er for alle og kan være ret effektiv træning. Cirkeltræning kan laves som intervaltræning, HIIT eller super set (hvor man typisk sætter to eller flere øvelser sammen uden pause imellem). Cirkeltræning bruges indenfor flere sportsgrene og er en anderkendt træningsform. Hos Dit Velvær er cirkeltræning et populært hold med garanti for en høj puls og svedigt træningstøj.

 

Myte 7: Jo mere jeg sveder, jo mere taber jeg mig

FALSK
Der er stor forskel på, hvor meget folk sveder, når de træner. Sveddråber kan havle af dig under træningen, men det er ikke sigende for, om du taber dig, eller hvor mange kalorier du har forbrændt.

LÆS OGSÅ: Det kan du få for 100 kalorier


Myte 8: Mine muskler omdannes til fedt, når jeg stopper med at træne

FALSK
Du kan mindske muskelmassen og øge din fedtprocent ved at stoppe med at træne, men dine muskler kan ikke omdannes til fedt.

Rikke anbefaler, at du husker at justere og tilpasse madindtaget, hvis du stopper med at træne - hvilket mange glemmer at fokusere på.


Myte 9: Styrketræning giver en maskulin krop

SANDT OG FALSK
Meget styrketræning med vægte (og den rette kost) giver en maskulin krop, ja. Men det er primært madindtaget efterfulgt af styrketræning, der øger muskelmassen.

Her skal det nævnes, at der er stor forskel på, om du er mand eller kvinde. Du kommer ikke til at ligne en bodybuilder ved at styrketræne … men du kan efter langt tids hårdt arbejde få en maskulin krop! Her bør det dog nævnes, at ingen - hverken mænd eller kvinder - kommer sovende til en veltrænet, maskulin krop – det er hårdt arbejde. Så du kan altså godt løfte tungt og samtidig beholde de kvindelige former.

Myte 10: Maveøvelser får mavefedtet væk

FALSK

Sorry, det er spild af tid at tro på denne. Ønsker du at forbrænde mavefedtet, skal du starte hjemme i køkkenet - det handler om kosten og kalorieindtaget. 

Myte 11: Jeg taber mig ikke, når jeg styrketræner

FALSK OG SANDT
Du kan opleve, at vægten står stille eller måske øges en lille smule, når du styrketræner, men din fedtprocent bliver mindre, og du har dermed mindre fedt på kroppen.

Styrketræning øger din forbrænding og giver dig en høj efterforbrænding – så jo, du kan godt tabe dig med styrketræning.


Myte 12: Jeg forbrænder flest kalorier med cardio-træning

FALSK OG SANDT
Det kommer an på hvilken form for cardio, du laver. Hvis det fx er HIIT- eller intervaltræning, kan du forbrænde mange kalorier (også på kort tid). Det vil sige, at cardiotræning med høj intensitet er mere effektiv, og du forbrænder mere end ved lav intensitet. Så svaret er, at det er individuelt, og det afhænger af, hvordan du griber det an.

Myte 13: Crossfit er djævelsk hård træning og giver skader

FALSK
Crossfit kan være særdeles hårdt på grund af dens intensitet. Øvelserne i crossfit kan alle skaleres op og ned og tilpasses til den enkelte, så alle - også nybegyndere - kan være med i dagens WOD (workout of the day).

Når du træner, er der altid risiko for at få skader, også når du dyrker crossfit. Lyt derfor til din krop og til de signaler, den udsender. Kom ikke mere og mere vægt på, hvis din skulder eller knæ for eksempel gør ondt.


Myte 14: Jeg taber mig ikke af yoga

SANDT
Når du laver en form for fysisk aktivitet, kan du tabe dig, alt efter hvordan du griber det an. Der findes forskellige former for yoga, og med for eksempel Power Yoga vil du kunne forbrænde ekstra kalorier, men yoga er ikke en dicideret slankekur. Hvis du ønsker at tabe dig, spiller maden en stor rolle - yoga giver dig klart et større velvære og positivt sind.

Myte 15: Jeg får mindre bryster af at styrketræne

FALSK OG SANDT
Styrketræning kan give dig et fastere bryst og stramme området under og omkring brystet op, hvilket giver mere volume til brysterne. Men omvendt kan dine bryster også svinde ind, når du træner. Det skyldes at du taber dig – og det går (desværre) ofte ud over brysterne.

Du vil (garanteret) også kunne lide