Tal nu om den overgangsalder

“Hvorfor skriver I ikke om, at mange kvinder får en stress- eller depressionsdiagnose, når de går til lægen og faktisk bare er i overgangsalderen?”

Nogenlunde sådan spurgte psykoterapeut Lizl Rand mig, da jeg talte med hende for et par år siden. Jeg var der ikke helt selv dengang, men det er jeg vist nu. Samtidig med mig er mine drenge blevet teenagere, og det har fået mig til at tænke over, hvor lidt vi taler om kvinders overgang i sammenligning med puberteten, som vi kan lave sjov med, og som vi forældre også ved kræver lidt længere line, når teenagerne for eksempel har virkeligt svært ved at stå tidligt op.

Det var og er den forståelse fra vores omgivelser og vores egen accept af omstændighederne, Lizl Rand efterlyser.

I sit arbejde som psykoterapeut har hun mødt mange kvinder, som hun siger “bliver sygemeldt, når de oplever symptomer som nervøsitet, gråd, rysten, svimmelhed, dårlig søvn, manglende koncentration, trykken for brystet, synkebesvær og lav selvfølelse. Symptomer, som er typiske for folk med stress, angst eller depression, men som også kan skyldes ændringer i hormonerne”.

For hormoner kan være forklaringen på, hvorfor en kvinde med masser af erfaring i livet og ro på tilværelsen pludselig bliver overbelastet, selv om der ikke rigtigt er sket noget, som kan tilskrives stor nok indflydelse til pludselig at kunne vælte læsset.

“Jeg var selv igennem noget lignende for et par år siden. Mit liv havde de foregående fem år været stille og roligt med tilpas balance mellem spænding og afslapning, så derfor kunne jeg heller ikke forstå, at jeg pludselig begyndte at opleve fysiske og psykiske forandringer hos mig. Symptomer, som kom og gik og varierede i sværhedsgrad og varighed. I nogle perioder kunne det være så generende, at jeg måtte aflyse alt lige fra fester og ferie, fordi jeg nærmest ikke kunne være i min egen krop og derfor måtte gøre alt, hvad jeg kunne for at skabe ro omkring mig.”

Læs også6 yogaøvelser, der styrker din hormonbalance

Syg eller sund?

Fra Lizl Rand var 48 til 51 år opsøgte og prøvede hun lidt af hvert:

“Min egen læge mente, mine symptomer mindede om stress og angst. Supervision hos psykologen endte ud i konklusionen: ‘Lizl, du har uro i din krop af årsager, der ikke er psykiske’. Den kinesiske læge, jeg fik akupunktur hos, mente, jeg var stresset. Rysteterapien gjorde mig kun mere urolig. Jeg forsøgte også tankefelt-terapi, hvor jeg fik at vide, at min uro skyldtes traumer tilbage i flere generationer, og jeg skulle i kontakt med mine forfædre for at blive forløst af min sitrende krop(!). En øre-næse-hals-læge undersøgte, om min svimmelhed skyldtes øresten eller virus. Øjenlægen konstaterede kun, at jeg var blevet ældre og skulle bruge læsebriller.

Fysioterapeutens massage var skøn, men svimmelheden og uroen i kroppen fortsatte. Jeg var også indlagt på grund af forværring af astma, som jeg så fik medicin for. En læge mente, at min forværring af astmaen kunne skyldes udsving i hormonerne ... og gynækologens scanning viste, at jeg var i overgangsalder, og at alle mine symptomer kan tilskrives hormonændringer! Jeg tog ikke imod tilbuddet om hormonbehandling, fordi jeg allerede har forhøjet blodtryk.”

Læs også6 almindelige gener, du kan opleve i din overgangsalder

Både hjælp og håb

Her på den anden side af både anerkendte og mere alternative behandlingsmetoder kan Lizl se, at det, der især hjalp hende, var at tale med andre om alt det, hun mærkede.

Ikke kun med veninder, men også med kollegaen Dorthe Oxgren, som har skrevet bogen Da Supercarla blev hormonforstyrret.

“Og så har jeg brugt min viden som psykoterapeut og mine egne psykiske førstehjælps- værktøjer: At parkere tanker, at tillade generne og fokusere på alt det, jeg kan på trods af ubehaget. Jeg har prioriteret ro og pauser og været god til at tillade mig selv at ændre og aflyse aftaler. Jeg har så vidt muligt levet regelmæssigt, passet min sengetid og spist grønt. Jeg har dyrket ustressende motion, og så har jeg husket at gøre en hel masse af det, der gør mig glad: Synge i gospelkor, gå i naturen, danse, lytte til musik, se sjove serier, svømme, træne reformer-pilates, tale med veninder, klappe dyr, fodre fugle, tage billeder, kysse min kæreste og rejse med min datter.”