Den svenske psykolog og psykoterapeut Anna Kåver har i mere end 40 år arbejdet med at hjælpe mennesker, som er påvirket af psykisk sygdom. Og samtidig har hun funderet over, hvad det er, som gør, at mange af os trods alt lever et godt og harmonisk liv. Hvad er de psykiske raskhedsfaktorer?
I hendes bog Dansa mjukt med tillvaron skriver hun, at hvis hun skulle vælge en enkelt indre ressource, som virkelig kan få vores velbefindende til at blomstre, så er det mental mobilitet, fleksibilitet, som gør, at vi ser mindre stivbenet eller stivnakket på os selv, på andre og på livet.
Og den mentale mobilitet eller fleksibilitet kan du træne. Blandt andet ved at turde møde dine tanker og følelser. Så er du klar? Let’s dance!
Målet er ikke et perfekt liv og evig lykke. For det findes ikke. Målet er, at du smidigt og følsomt skal kunne bevæge dig mellem forskellige positioner og situationer i livet. Mellem ro og uro. Mellem fortvivlelse og glæde, mellem tryghed og uvished.
Ikke sidde fast i en enkelt og bestemt position. Livet er både og, og tilværelsen ændrer sig hele tiden. Du kan spankulere derudad i sikker foxtrot, og så skifter livet pludselig til dominant tango eller forventer, at du skal rubbe fødderne i en quickstep. Så gælder det om at kunne falde ind i den nye rytme og følge med blødt og fleksibelt.
3 lektioner i fleksibilitet
1. Du har ikke kontrollen
Livets dans svinger, svajer og skifter tempo
Indse, at omgivelserne altid vil være komplekse og foranderlige. Livet er i konstant bevægelse, og du er, om du vil det eller ej, en del af denne bevægelse.
Omgivelserne kommer aldrig til at rette sig efter, hvad du har planlagt, eller hvad du synes er retfærdigt. Det er bare at æde det eller bide det i sig.
Det er (ofte) ikke, som du tror
Jo følsommere du er, jo klogere kan du agere i kriser og holde styrepinden og retningen i dit liv. Du skal turde slappe af og mærke rytmen. Yes, sådan her er livet så også, og så må jeg tilpasse mig det uden at overskride mine egne grænser.
Du bliver ulykkeligere, end du behøver at være, hvis du stædigt og stadigt forsøger at kontrollere alt i livet. For det kan du slet ikke.
Du kommer til at snuble
Du kommer også til at ryge ud af takt og snuble og falde. Det kan ikke undgås. Men hvis du har trænet din fleksibilitet, finder du hurtigt ind i rytmen igen.
Få dig et mantra
Når det spidser til i hverdagen, kan det være fornuftigt at have et signal til dig selv, som holder fast i din fleksibilitet. Det kunne være:
- “Du rækker, du dur.”
- “Det er nok nu.”
- “Det er, som det er.”
- Eller psykoterapeut Anna Kåvers favorit: “Klap dig selv let på armen, tag en dyb indånding, og genstart i et lavere gear.”
2. Acceptér med åbne øjne
Men hvordan skal man så bære sig ad, når det føles, som om man er både stivbenet, blødbenet og klodset og helst af alt vil træde væk fra dansegulvet og sætte sig på en lille skammel i et fjernt hjørne og dvæle ved sin uformåen?
Her kommer lektion nummer to.
Acceptér, at livet er, som det er
Livet er, som det er, og dit liv er, som det hidtil har været. Selvfølgelig skal du gøre oprør og protestere en gang imellem, men ikke på en sådan måde, at du selv går i stykker. Det, du har brug for, er mere gradbøjning.
En nyttig øvelse til at få lidt mere distance eller afstand er at beskrive situationen lige nu uden at vurdere den eller at fordømme det, der sker: “Præcis det her sker nu, uanset om jeg vil det eller ej, uanset om det er rigtigt eller forkert, godt eller dårligt, retfærdigt eller uretfærdigt”.
Obs! Accept er ikke at give op og blive passiv. Det er at beskrive virkeligheden med åbne øjne og siden vælge at agere eller ikke at agere ud fra den virkelighed.
Acceptér, at du selv er, som du er
Ja, du er både smuk og grim, klog og dum, lad og produktiv. Og sådan er det. Vi har alle skavanker.
Og du kan faktisk også vælge at lade livet være ufuldkomment. Acceptere, at du ikke får gået de der fem kilometer, at du er dårlig til at holde kontakten til dine venner, og at du stadig ikke har læst Paul Austers samlede værker.
Slap af, du er kun et menneske, og det er godt nok. Det brudte i os sameksisterer med helheden.

GULDKORN 1: Zoom ind på det rigtige
Når livets dans føles mest som en støvledans i tunge støvler, så zoom din bevidsthed ind på det, du vitterligt og virkeligt behøver i tilværelsen:
- Lyst
- Mod
- Nysgerrighed
- Nydelse
- Glæde
- Venskab
- Kærlighed
- Fællesskab
GULDKORN 2: Gå imod dine følelser en gang imellem
I mange situationer er det guld ikke at lade dig styre af dine følelser, når du har brug for at handle klogt. Så:
- Bak ikke, når du bliver bange (for noget, som ikke er farligt).
- Agér ikke impulsivt, selv om du er så vred, at du koger.
- Gem dig ikke, når du skammer dig umotiveret.
GULDKORN 3: Træn din impulskontrol
- Giv dig selv et minut eller en dag til at tænke efter, før du takker ja til en opgave eller en invitation eller køber den rejse, der lænser bankkontoen.
3. Vov at give los
Lektion nummer tre handler om glæde og om at turde give slip og nyde.
Slip dit indre løs
Tænk på det som en slags indre udløsning for dine tanker, lad dine tanker og din fantasi lede dig lidt mere.
Citér eventuelt Einstein indad: “Logik tager dig fra A til B, fantasien tager dig hvor somhelst hen”.
Slip kontrollen lidt
Du behøver ikke altid at være øverst, og du behøver ikke altid overbevise andre om, at dit perspektiv er det rette.
Og kan du give los på dine forsøg på at kontrollere fremtiden og orke at leve med lidt uvished, bliver livet enklere.
Slip idealerne lidt
En krampagtig søgen efter mening i alt kan bevirke, at du taber den. En moderat dosis meningsløshed kan give dig den lethed, du behøver. Det er hele tiden evnen til at flytte sig mellem poler, som er væsentlig.
Med accept som princip kan vi leve med mere sænkede skuldre og få et roligere, lettere og sjovere liv, mener Anna Kåver. Jo mere bevægelige vi bliver i vores indre, i vores følelses- og tankeliv, jo bedre kan vi få det. Det skal være en balance, men ikke kedeligt og ikke perfekt.
Som Anna Kåver formulerer det: “Jeg ser en sundhed i nogle gange at give efter for sin ladhed, ligegyldighed, mangel på energi og lyst.”
Og ja, det lyder da befriende!
Artiklen er tidligere brugt i Magasinet Liv i februar 2022.
Find dit koblingspunkt
Til dig, som hellere vil køre bil end danse pardans, har psykolog og psykoterapeut Anna Kåver et superbt billede:
I en bil med manuelt gear skal kobling og speeder mødes på et blødt punkt, for at bilen kan bevæge sig fremad. Så har man fundet koblingspunktet.
Sådan er det også i livet – når vi har fundet det rette punkt og accepterer både os selv og livet, som det er, så ruller livet pludselig fremad.
