Hele 70 kvinder, alle i overgangsalderen, deltog i et nyt dansk studie. De blev opdelt i to grupper. Den ene modtog en omgang akupunktur en gang om ugen igennem fem uger. Den anden modtog ingen akupunktur-behandling eller behandlinger i det hele taget.
Lindring af flere forskellige gener
Og de kvinder, der modtog akupunktur, oplevede altså en lindring af deres gener. Fra ‘svært generet’ til ‘moderat generet’, og fra ‘moderat generet’ til ‘svagt generet’.
De oplevede en bedring med hensyn til overgangsalderens hedeture, tørre slimhinder og dårlig nattesøvn og også færre følelsesmæssige gener.
Og selv om den gode effekt ikke kan forklares fysiologisk – for det kan den ikke – er den måske værd at prøve? For den er jo helt risikofri!
Kilder: Bmjopen.bmj.com, Videnskab.dk
Artiklen er tidligere bragt i Magasinet Liv d. 9. maj 2019.