Annamette Fuhrmann (45) er mor til Kasper på 12 og Jeppe på 9 år. Hun er skribent, blogger og freelancejournalist for Magasinet Liv.
Kan man gå på arbejde, mens man er i overgangsalderen? Dumt spørgsmål, tænker du måske. Men det er relevant nok. For der sker det, at når du får dine nye hormoner med posten, så skal du lære dem at kende, og de hormoner kan føles som den kollega, du slet ikke gider sidde ved siden af.
De både smasker, snakker for højt og taster for hårdt i tastaturet. For ikke at tale om den virkeligt upassende vane, de har med at afbryde dig, når du mindst venter det! Skal de ikke snart til MUS-samtale, så de kan blive fyret? Ønsker du brændende.
Den dårlige nyhed: Nej, de er her for at blive din kollega for evigt. Eller i hvert fald længe. Den gode nyhed: Du kan blive venner med dem, og I kan ende med at sidde og kluk-le over frokosten. Lad mig forklare, hvad jeg mener.
Støj på linjen
Inden jeg fik papir på at være i overgangsalderen, havde jeg ingen idé om, hvad der var los med min krop. Jeg mærkede bare en forvirring og en ringere evne til at koncentrere mig. Der var ofte støj på linjen, og jeg blev ofte træt. Det skyldtes ikke kun min overgangsalder, men der var alligevel et eller andet, der var anderledes.
At køre en deadline igennem virkede som at bestige Mount Everest med bind for øjnene og to betonklodser om benene, mens Dr. Alban sad på min skulder og sang “Sing Halleluja”. Lidt for højt. Go figure, om du kommer i mål under de omstændigheder. Det gør du ikke.
At jeg er herre i eget CVR-nummer gør ikke forvirringen mindre, for at være selvstændig er langtfra en ‘walk in the park’.
Hvis ikke du har rutiner, så drukner dagen hurtigt i overspringshandlinger. Det er glæden ved en hjemmearbejdsplads, at du kan sætte en vask over, men farvel penge, hvis du sætter for mange vaske over.
Så rutiner er ekstremt afgørende for din produktivitet, uanset om du arbejder hjemmefra eller er på en arbejdsplads. For når din krop får et nyt sæt hormoner, så skal der måske også nye rutiner til. Det skulle der for mig.
Mine natlige hedeture rullede ind over mig i en periode på seks måneder fra klokken et til fem om natten, og derfor var jeg nødt til at tage en lur midt på dagen. Og det gav et afbræk i dagen, som jeg ikke havde tid til.
Jeg arbejdede meget imod det i en periode. Drak mere kaffe, spiste mere sukker, men jeg kunne godt mærke, at det her var en deroute, som faktisk kunne have store konsekvenser, hvis ikke jeg sadlede om.
Men det var svært at sadle om, fordi ingen taler om, hvordan din overgangsalder rent faktisk påvirker eller kan påvirke dit arbejdsliv. Jeg kunne ikke rigtigt finde nogle gode artikler om det, og en google-søgning hjalp heller ikke meget.
Redaktionen anbefaler også: 8 ting, du gerne vil vide om din overgangsalder!
Hul igennem!
Det blev meget hurtigt tydeligt for mig, at jeg måtte være striks med den tid, jeg havde til at arbejde, og at kimen lå uden for selve arbejdet.
Jeg var nødt til at holde mig til faste stå op-tider og faste sengetider, og på grund af de mange opvågninger om natten vidste jeg, at når klokken blev 10 formiddag, så ville mine øjne hænge ned ad bordkanten.
Så derfor skulle jeg også være ret disciplineret med at få morgenmad, vitaminer og kosttilskud og være godt i gang med arbejdet, før klokken blev 10, hvor jeg var nødt til at tage den første lur.
Og nej, jeg nød ikke, at jeg var nødt til at lægge mig på langs. Jeg havde dårlig samvittighed. Du kan ikke bare ligge og sove midt på formiddagen, og hvad med alle de kvinder, der er i overgangsalderen, som er nødt til at sidde bænket på en arbejdsplads?
Hej hensynsbetændelse. Nårh nej. Hej nye hormoner, som pludselig gjorde mig følsom på en helt anden måde.
Efter mit powernap var det op og i gang igen. Ved 17-tiden var jeg dog ofte så træt, at jeg var nødt til at lægge mig en halv time igen, inden jeg gik i gang med aftensmaden.
Jeg bor alene med mine børn, så der kommer ikke lige en anden voksen og tager over. Derfor var det pinedød nødvendigt med den lur, for at jeg kunne holde energien oppe til klokken 21, hvor jeg ofte gik i seng på samme tid som mine børn.
Jeg ved godt, at det her kan lyde som Groundhog Day, og sådan føles det også lidt i starten. Men det kan sagtens blive en ny og god rutine, som faktisk også er god, selv om du ikke er i overgangsalderen.
Det er måske lidt desillusionerende for dig at læse det her, hvis du ikke er i overgangsalderen endnu. Eller hvis du er i starten af overgangsalderen og nu bliver bange for, om du pludselig bliver nødt til at tage et powernap i kopirummet.
Her kan jeg berolige dig med, at med det nye sæt hormoner følger også det går nok-hormonet. Det er sådan et fint lille hormon, der ligner en gammel dame, som sidder i en lænestol med en bog og en læsebrille og oser af zen.
Og det hormon dukker op, når du mindst venter det, med en stemme, som fortæller dig, at det nok skal gå. Det er bare en overgang.
Sådan føles det! Mit arbejdsliv
At mestre et arbejdsliv i overgangsalderen behøver på ingen måde at føles anderledes, end det plejer, men for dem som mig, der fik et gok i hormonnødden, så skal der andre boller på suppen, hvis ikke du vil føle det, som om dit arbejdsliv bliver et maraton i mudder til knæene.
Måske skal du lave nogle større frem for mindre justeringer for at få det hele til at klappe.
Det har virket for mit arbejdsliv
- Find dine egne nye rutiner: Hvilken mad reagerer din krop positivt på, og hvordan skal du lade op, så du kan arbejde mest muligt effektivt? Luk øjnene for, hvad andre gør, for det er dig og din krop, det handler om, og i overgangsalderen findes der ikke en enkelt guddommelig opskrift. Ærgerligt nok.
- List dine nye behov: Jeg lavede en liste over mine nye behov, og den liste hang på indersiden af lågen til skabet med kaffekopper, som jeg vidste, jeg ville åbne tit.
- Eksperimentér: Sæt dig for, at det ikke er en træls opgave at finde frem til, hvad der dur for dig. For eksempel troede jeg i starten, at en frisk gåtur om morgenen ville gøre mig godt, men det gjorde mig bare endnu mere træt, når jeg kom hjem i varmen. Til gengæld er det i dag en energibooster, hvis jeg hver time rejser mig op og ryster alle mine lemmer som en anden en leddeløs marionetdukke.
- Sig det til chef og kollegaer: Det er ikke flovt at være i overgangsalderen, men for mig føltes det meget privat, hvis jeg fik en hedetur i det offentlige rum eller til møder. Så sig det højt, hvis du sidder og vifter febrilsk med et stykke papir til et møde. Hvis du kæmper med træthed, så tal med din chef om det. Nej, det er ikke nemt, og måske synes du, at det er for privat, men du gør dig selv en bjørnetjeneste ved at lade som ingenting.
Velkommen til overgangsalderen!
“Jamen, du er da i overgangsalderen.” Den besked fik den 44-årige skribent og blogger Annamette Fuhrmann hos sin læge i maj måned i 2018.
Og da hun så havde sundet sig lidt og var gået godt i gang med at høste erfaringer og forklaringer, gik hun i gang med at dele dem med jer i Magasinet Liv.
Hendes klumme-række i bladet startede i november 2018 (nummer 11), og stoppede, indtil videre, i september 2019, (nummer 9).
Men selvfølgelig får og har du dem til tid og evighed her på Magasinetliv.dk! De guldkorn må og skal ikke gå til spilde. Dyk selv ned i Annamette Fuhrmannss univers, og du ved, hvad vi mener.
Læs for eksempel om, hvor (lidt) sexet Annamette føler sig i overgangsalderen, om det at få stress af sin overgangsalder, om at have en krop, der ikke hører efter eller om de der dage, der bare er Maude-dage!
Denne klumme er tidligere bragt i Magasinet Liv i juni 2019. Næste, og sidste, klumme bringes her på siden d. 6. oktober 2019.
