Annamette Fuhrmann (45) er mor til Kasper på 12 og Jeppe på 9 år. Hun er skribent, blogger og freelancejournalist for Magasinet Liv.
“Tag en tudekiks,” måtte jeg sige til min hjerne, da jeg skulle skrive denne klumme. For hold fast, hvor kan man skrive meget om kost.
Min egen kosthistorie startede tilbage i 2004, hvor jeg deltog i et detoxforløb, hvor vi kom igennem alt fra tarmskylninger over steak til morgenmad og olier på frugt til varmepudebehandlinger og et kompendium af livsomlægninger.
Før det havde jeg levet på en så at sige almindelig kost, og min krop havde da heller ikke haft nævneværdige udsving i vægten.
Jeg led dog under gentagne blærebetændelser, lange forkølelser, og fik jeg en rift i huden, tog den for evigt om at hele.
Så detoxforløbet var ikke for at tabe mig, men for at få en krop i balance, og i de tre måneder gik det for første gang op for mig, hvor stor betydning kosten har for kroppen. Og sindet.
Plus 25 kilo
Siden 2004 har jeg taget mange ting med mig fra det forløb, men aldrig levet fanatisk. Jeg tog på under begge mine graviditeter, men kom tilbage til min normalvægt og kunne klemme min røv ned i mine yndlingsjeans igen.
Nu har vi så 2019-udgaven af Annamette. Med plus 25 kilo. How the hell did that happen? Jo, ser du. Jeg blev fyret. Min arbejdsplads lukkede. Og her sad jeg. I en landsdel, jeg var flyttet til på grund af det arbejde.
Forinden havde jeg haft enormt meget på tapetet. Jeg var blevet separeret fra mine børns far, vi havde fundet sammen igen, og vi var flyttet tilbage til min hjemby, så jeg kunne starte på det arbejde, som havde fuldt tryk på. Og jeg var vild med det!
Og så var det, jeg blev fyret. Og blev træt. Min krop var fuldkommen udmattet, og jeg sov og sov de næste måneder.
Jeg begyndte at vågne om natten med de vildeste sukkercravings, og jeg orkede ikke at træne eller bevæge mig ret meget. Jeg var ikke sulten, og jeg spiste for lidt, men jeg tog langsomt mere og mere på.
Min manglende appetit resulterede i, at jeg konstant snackspiste i løbet af dagen. Lidt nødder der, en kiks der, et stykke knækbrød der og så for meget aftensmad, fordi jeg efterhånden havde oparbejdet en voldsom sult. Samlet set havde jeg ikke fået særligt mange kalorier, men det skabte en ubalance i min krop.
Uden at jeg har bevis for det, så tror jeg, at min kommende overgangsalder spillede mig et puds allerede der, for det, jeg mærkede i min krop, var, at den reagerede totalt modsat af, hvordan den plejede at reagere.
Der skulle meget mere til. Både af motion og restriktiv kost. Jeg blev stresset over, at den måde, jeg plejede at leve på, ikke virkede mere.
Minus 4 kilo
Jeg er 100 procent sikker på, at min krop har vinket med adskillige vognstænger og gulerodsstænger i lang tid, uden at jeg har lyttet. Det har kostet mig 25 kilo, og det er typisk mig. Jeg skal helt derud, hvor der ikke er nogen vej tilbage, før jeg lytter. Men det gør jeg nu.
Takket været min overgangsalder. Jeg har nemlig lært at sige tak i stedet for skrid, din fede idiot til min overgangsalder.
Takket været den har jeg indset, at restriktiv kost og daglig motion er non-negotiable. Sådan som min krop er lige nu.
Jeg er simpelthen ikke der, hvor jeg kan slække på nogen af delene. Overhovedet. Jeg har levet med uregelmæssig kost så længe, at jeg har været nødt til at få en kostplan.
Jeg fandt den kostplan og kostmetode, der hedder Sense. Og den har allerede givet payback i form af fire kilos vægttab.
Hvorfor den er god for mig er, fordi jeg de seneste tre år har haft tendens til at spise for lidt. Her skal jeg skovle ind, og jeg er så mæt, at jeg ikke ville kunne klemme en lakrids ned.
Det har min overgangsalder det rigtigt fint med, for kosten betyder også et stabilt blodsukker, hvilket er afgørende for, at jeg kan fungere med mit nye sæt hormoner.
Siden jeg startede, er jeg faldet i nogle gange, men på en herlig måde så sørger den overgangsalder for, at der er en reaktion med det samme.
Spiser jeg sukker, og drikker jeg alkohol, så får jeg en knaldende hovedpine og væske i kroppen. Og jeg ved nu, at min overgangsalder er kommet for at lære mig, at det at tage mig grundigt af min krop er pinedød nødvendigt. Ikke kun i en periode. Men resten af livet. Så værsgo at spise!
Det har virket for min kost
- Regelmæssig mad: Mærk efter. Eksperimentér. Så finder du den kostmetode, der virker bedst for dig. For hvad der virker for mig, virker måske slet ikke for dig. Jeg spiser efter Sense-metoden med tre solide måltider om dagen. I hvert måltid er der protein, grøntsager, fedt og kulhydrat. Jeg får mad nok, og min krop er vild med det. Jeg spiser meget lidt gluten og sukker, og det er ikke, fordi jeg er fanatisk, men fordi jeg får det mærkeligt af det, får poser under øjnene og en krop, som binder væske.
- Tilskud af mineraler og vitaminer: Min krop er glad for tilskud af magnesium, zink, E-vitamin og kalcium. I perioder også C-vitamin.
- To liter vand om dagen: Jeg drikker to liter vand om dagen. Det er en daglig rutine, som jeg ikke tænker over mere. Jeg har altid koldt vand på flasker i køleskabet, og jeg har altid nok til, at jeg kan tage en med mig. Vand er vigtigt.
- Er det kalorierne værd? Jeg overvejer nøje, hvad jeg skal bruge mine kalorier på, når jeg skal pjække fra min kostmetode. Mit treat er en økologisk lakridsis, en kartoffelkage eller fyldte chokolader med lakrids. Jeg kan også godt lide en iskold weissbier og pomfritter med aioli. Jeg skal også have fløde i min kaffe, og jeg drikker to kopper om dagen. Og de små skvæt fløde gør min sjæl glad.
- Ikke til forhandling! Jeg ved godt, at det er ambitiøst, at hvert måltid skal tilberedes og nydes, som var det dit sidste måltid. Til gengæld virker det at tænke sådan. At det med din kost ikke er til forhandling. Og ja, hverdagen kommer i vejen, og det er umuligt, at du til hvert eneste måltid kreerer en fest, men når du er inde i en vane med at være omhyggelig med din kost, så vil du også være omhyggelig med den mad, du hurtigt kyler i en frysepose og spiser på vej til arbejde, hvis det er en af de dage. Sørg for at planlægge dine indkøb, så du har en grundbeholdning af sunde sager. Jeg har altid æg, smør, gulerødder og kylling i køleskabet.
Velkommen til overgangsalderen!
“Jamen, du er da i overgangsalderen.” Den besked fik den 44-årige skribent og blogger Annamette Fuhrmann hos sin læge i maj måned i 2018.
Og da hun så havde sundet sig lidt og var gået godt i gang med at høste erfaringer og forklaringer, gik hun i gang med at dele dem med jer i Magasinet Liv.
Hendes klumme-række i bladet startede i november 2018 (nummer 11), og stoppede, indtil videre, i september 2019, (nummer 9).
Men selvfølgelig får og har du dem til tid og evighed her på Magasinetliv.dk! De guldkorn må og skal ikke gå til spilde. Dyk selv ned i Annamette Fuhrmannss univers, og du ved, hvad vi mener.
Læs for eksempel om Annamettes rutsjetur af hormoner eller alle hedeturene.
Denne klumme er tidligere bragt i Magasinet Liv i april 2019. Næste klumme bringes her på siden d. 25. september 2019.
