Listen over nye begreber er lang, når det gælder overgangsalderen. Vi bringer en guide, baseret på ny nordisk forskning i overgangsalder, der klæder dig på til en fase, alle kvinder går igennem.
Læs det hele eller hop ned til de emner, du er særligt interesseret i.
Begreber/ klimaterie, menopause, postmenopause
De vigtigste symptomer på overgangsalderen
Diagnose: Er du i overgangsalderen?
Hormoner / østrogen, østriol, østron, FSH, gestagen, testosteron
Inkontinens og urinvejsinfektion
Begreber: klimakterie, menopause, overgangsalder
… er ord, der dækker over det samme: Årene omkring den sidste menstruation. Det kan altså være en lang indflyvning til din sidste menstruation. Mange af os begynder at mærke symptomer på forandringer i krop og psyke i 40’erne.
Nogle af os før vi fylder 40 år. I så fald betegnes det ifølge Rigshospitalet som for tidlig overgangsalder og kan kalde på en udredning med henblik på en eventuel behandling. Gå til din læge, hvis dette er din situation.
Perioden frem til menopause kan strække sig over flere år fra de første tegn på nedsat hormonproduktion og frem til den sidste menstruation. I denne periode er det almindeligt at opleve uregelmæssige menstruationer som følge af en nedsat produktion af progesteron plus eksempelvis væskeophobning, ustabilt blodtryk, tristhed, angst, uro eller irritation.
Når produktionen af østrogen også nedsættes, fører det til de klassiske gener som eksempelvis hedeture, hjertebanken og søvnforstyrrelser. Du kan også opleve uro, angst, koncentrationsbesvær, nedsat hukommelse, øget irritation, nedsat sexlyst og smerter i led og muskler.
Der kan være faser med en midlertidigt øget produktion af østrogen, og i disse perioder kan du opleve, at dine gener er mindre. Den sidste periode inden menopausen er kendetegnet ved en stadigt faldende produktion af østrogen. Det betyder, at dine symptomer kan blive forstærket og optræde hyppigere.
Menopause
Menopause er betegnelsen for den sidste menstruation. Først et helt år efter den sidste menstruation ved du, at det rent faktisk var den sidste. På dette tidspunkt har du meget lave niveauer af kønshormoner – primært østrogen og progesteron, og du kan godt gå ud fra, at dine menstruationer er ophørt. Det sker for de fleste kvinder mellem 47 år og 55 år.
Manglen på østrogen kan give tørre slimhinder i skede og urinrør. Du kan få smerter ved sex, have svært ved at holde på vandet, tit være tissetrængende og få tilbagevendende blærebetændelser.
Postmenopause
Begrebet postmenopause dækker perioden efter din menopause, hvor du fortsat kan have eksempelvis hedeture og svedtendens. Hver 5. kvinde har fortsat symptomer 5 år efter menopause i denne postmenopause. Hos enkelte kvinder kan generne vare i 10 år eller mere. I denne periode indstiller din krop sig på de nye niveauer af kønshormoner.
Når østrogen er forsvundet efter menopausen, kan du være udfordret af tynde og tørre slimhinder. Dette symptom kan dukke op flere år efter sidste menstruation, fordi faldet af østrogen kan ske langsomt. Blandt andet fordi østrogen fortsat er lagret i dine celler. Netop dette symptom kan vare livet ud. Hvis dine slimhinder giver dig problemer, kan en lokal hormonbehandling være en mulighed, du kan fortsætte med.
De vigtigste symptomer på overgangsalderen
Vi oplever symptomer i overgangsalderen på forskellige måder, i forskelligt omfang og med forskellig styrke. Man regner med, at 80 % har gener i forskellig grad, mens cirka 20 % ikke mærker så meget til overgangsalderen. Blødningsforstyrrelser, hede- og svedeture og slimhindeforandringer er tre symptomer, som der skrives en del om.
Dog er der langt flere symptomer, som kvinder kan blive udfordret af i overgangsalderen – både fysisk og psykisk – og som der i dag er langt mere fokus på end tidligere. Eksempelvis søvnløshed, hjertebanken, uro, manglende sexlyst, angst, tristhed og meget mere. Vi mangler fortsat viden om sammenhængen mellem overgangsalder og symptomer. Vi har brug for mere viden om kønshormonerne, men vi ved, at forholdet mellem østrogen og progesteron og balancen mellem østradiol, østriol og østron alt sammen indvirker på krop og psyke.
Blødningsforstyrrelser
For mange kvinder er blødningsforstyrrelser, hvor menstruationer opfører sig anderledes end normalt, et af de første tegn på, at de er på vej i overgangsalder.
Menstruationer kan begynde at afvige fra en regelmæssig cyklus på forskellige måder. Du kan bløde på uforudsete tidspunkter, menstruationen kan helt udeblive, den kan blive kraftigere, den kan blive til en pletblødning, eller blødningerne kommer uden en ægløsning først.
Alt dette er normalt. Dog skal du være opmærksom på pletblødninger og blødninger ved sex, som kan være vigtige at få vendt med og undersøgt af din læge eller din gynækolog.
Diagnose: Er du i overgangsalder?
Hvordan ved du, om du er i overgangsalderen? Det starter sandsynligvis med, at dine menstruationer begynder at ændre sig og blive uregelmæssige. Kraftigere, svagere, længere, kortere – samlet set anderledes end normalt. Startskuddet til en overgangsalder er ingen absolut videnskab, og derfor kan man ikke heller fra eksperternes side fortælle, hvordan og hvornår den præcist begynder for dig.
Udfordringen ved eksempelvis at tage blodprøver handler om, at østrogenværdierne svinger kraftigt i begyndelsen af overgangsalderen, og at dette varierer fra måned til måned. Man kan bruge ultralyd til at identificere, hvordan det står til i æggestokkene, og fastslå, hvor mange æg der er tilbage. Men selv med denne viden kan det være svært nøjagtigt at fastslå, hvor længe der vil være en produktion af østrogen.
Nogle kvinder får symptomer som eksempelvis hedeture, mens de stadig menstruerer, mens andre ikke mærker noget, før menstruationerne helt ophører. Og hos nogle ophører de fra den ene dag til den næste, mens andre kvinder erfarer, at blødningerne bliver sjældnere, kan være væk i månedsvis og så komme tilbage igen.
Hvis du som 40+ oplever, at din krop forandrer sig på en måde, som du ikke har det godt med eller forstår, så er det en god idé at tage forbi din læge. Du kan også være i peripause (perioden før overgangsalder), som kan stå på i årevis.
Tid hos lægen?
På nettet kan du finde et selvvurderingsskema, som du eventuelt kan tage med til din læge for at have en fornemmelse af omfang og sværhedsgrad af dine eventuelle gener under overgangsalderen. Søg efter Menopause Rating Scale.
Hedeture & svedture
Hedeture oplever rigtigt mange kvinder i overgangsalder i et eller andet omfang. Det hænger sammen med, at du bliver mere følsom over for temperatursvingninger, når østrogenniveauet nedsættes med overgangsalderen.
Reguleringen af kropstemperaturen kan komme i ubalance. Den kontrolleres og reguleres af det termoregulatoriske center i hjernen – hypothalamus – hvor der løber informationer ind fra perifere termoreceptorer i kroppen.
Selv en lille temperaturstigning er nok til, at kroppen vil forsøge at komme af med varmen. Det er en varmebølge, som går gennem kroppen og oftest breder sig fra brystet til ansigt, hårgrænse og eventuelt videre ud i kroppen. Hedeture er generelt hyppigst om natten, hvor de kan forhindre en ordentlig nattesøvn.
Svedeture er sjældnere og kommer i kølvandet på hedeture. De skyldes en midlertidig øget blodgennemstrømning i hudens kar, og det får kropstemperaturen til at stige. Og kroppen reagerer på temperaturstigningen ved at aktivere svedkirtlerne, fordi sveden køler huden. Det står ofte på i kort tid. Både hedeture og svedeture kan være ledsaget af uro og hjertebanken.
Hormoner
Hormoner er potente, virksomme signalstoffer, der normalt bliver produceret af forskellige kirtler i kroppen. Eksempelvis hypofysen, skjoldbruskkirtlen, binyrerne, æggestokkene og bugspytkirtlen. Disse signalstoffer fungerer som budbringere mellem forskellige celler eller organer – og styrer udvikling og funktion andre steder i kroppen end der, hvor de er blevet dannet. Hormonsystemet er enormt komplekst, og man kender endnu ikke alle sammenhænge.
FSH
FSH står for Follikel Stimulerende Hormon og dannes i hypofysen. Det får folliklerne (ægblærerne) i æggestokkene til at vokse, og FSH bliver brugt som mål for æggestokkenes kapacitet til at producere ægceller. En høj FSH-værdi er tegn på nedsat ægreserve og dermed også udtryk for, at du kan være i overgangsalder.
Man mener dog, at eksempelvis ophør af menstruation og din egen oplevelse af, at noget er anderledes, er mere sikre tegn på overgangsalder, fordi FSH ligesom hormonet østradiol kan variere betydeligt i overgangsalder og eksempelvis er afhængigt af menstruationscyklus. Det betyder, at så længe menstruationerne kommer og går, vil FSH-værdien også svinge.
Østrogener
Østrogen er en gruppe af hormoner. Der bliver nemlig dannet tre typer af østrogener i din krop: Østradiol, østron, østriol.
Det mest virksomme af østrogenerne er østradiol, der primært bliver dannet i æggestokke og en mindre mængde også i binyrer og perifert fedtvæv. Derfor vil der stadig være noget kønshormon tilbage i din krop efter overgangsalderen. Der er receptorer af østradiol de fleste steder i kroppen. Hormonet styrer fedtfordelingen på bryster, hofter og lår, udviklingen af kønsorganer og fertilitet plus opbygningen af knogler og bindevæv. Østradiol har desuden flere funktioner i hjernen. Eksempelvis øger østradiol koncentrationen og effekten af signalstoffer som serotonin, dopamin og noradrenalin, som spiller en rolle for hjernens aldring og sindsstemning.
Østriol og Østron
Østriol er et svagere virkende hormon, som blandt andet styrker slimhinder og skede og urinveje.
Østron menes ikke at have en biologisk effekt i sig selv, men kan omdannes til østradiol og østriol.
Ifølge eksempelvis læge og forfatter Lotte Hvas er det for simpelt at tro, at faldet i østrogen alene kan forklare den enkeltes kvindes symptomer. Hormonsystemet er i sig selv komplekst, og derudover skal der også være en vis balance mellem de forskellige hormoner – eksempelvis østrogen og progesteron. Ligesom andre hormoner også påvirker, hvordan vi har det i overgangsalderen. For eksempel væksthormon, insulin, binyrebarkhormon. Det er kun østrogen og progesteron, der falder brat i overgangsalderen. De øvrige hormoner falder gradvist i løbet af livet.
Gestagen
Gestagen er en fællesbetegnelse for progesteronlignende hormoner. Gestagen er kemisk forandrede progesteronmolekyler, som har en anden virkning end det progesteron, som kroppen selv producerer.
Uregelmæssige blødninger er ofte startskuddet til din overgangsalder og skyldes en ubalance mellem østrogen og progesteron. Derfor kan man i denne fase af overgangsalderen bruge gestagenpræparater for at få regelmæssige blødninger igen.
Testosteron
Der dannes en anelse af det mandlige kønshormon, testosteron, i æggestokke og binyrer. Når niveauet af østrogen falder i kroppen, ændrer balancen mellem kønshormonerne sig også. Og derfor kan selv en lille mængde testosteron påvirke kroppen (og eventuelt din sexlyst) og være grunden til, at nogle kvinder får kraftigere hår på overlæben.
Mere testosteron?
For måske er testosteron både et mandligt og et kvindeligt kønshormon, som har betydning for langt mere end din libido. Det er opråbet fra norske Anita Prante, jordemoder med mastergrad og assistant professor ved Faculty of Health Studies, Institutt for sykepleie i Bergen. Hun mener, at kvinders fortællinger antyder, at testosteron kan bidrage til langt mere. At kvinder kan opleve en bedring af hjernetåge, livsgnist, søvn og humør, hvis et tilskud tilføres.
Inkontinens
Det er ikke kun slimhinderne i din skede, som bliver sårbare. Det samme sker i urinrør og blære. Derfor skal du vide, at det er normalt at opleve en eller anden grad af utæthed på grund af de forandringer, der følger med den dalende østrogenproduktion. Elasticiteten i bindevævet bliver slappere, og det samme gør muskulaturen i bækkenbunden. Dermed bliver der ikke lukket så tæt som tidligere. Du skal derfor være opmærksom på at træne og styrke din bækkenbund for at forebygge inkontinens, som dækker over ufrivillig urinlækage.
Urinvejsinfektion
Urinrøret hos os kvinder er kun omkring 4 centimeter langt. Og den tyndere slimhinde er mere sårbar og mindre modstandsdygtig over for bakterier, der nemt kan bevæge sig op i urinrøret, ind i blæren og forårsage blærebetændelse. Derfor kan hyppigere blærebetændelser være en konsekvens af slimhindeforandringer, som antibiotika ikke nødvendigvis kan få bugt med. Drejer det sig om tynde slimhinder, hjælper en lokal hormonbehandling.
Slimhindeforandringer
Slimhinderne i både skede og urinrør er meget påvirkelige af hormoner, og symptomer fra slimhinderne dukker typisk op nogle år efter den sidste menstruation. Det betyder, at det ikke er os alle, der forbinder symptomerne med overgangsalder.
De nu tynde og sarte slimhinder kan betyde, at du får udfordringer med smerter, når du dyrker sex. Nogle kvinder oplever også en tendens til at få urinvejsinfektioner. Det er altså slimhinden rundt om skede og urinrør, der bliver mere sårbar som følge af, at der bliver dannet mindre østrogen.
Sex
Din libido kan blive udfordret i forbindelse med din overgangsalder. Dels kan gener som tørhed, sårbarhed og irritation i slimhinderne forneden give smerter og ubehag under samleje og af de grunde spærre for din lyst til sex. Dels kan din sexlyst være udfordret og decideret nedsat på grund af de dalende hormoner som østrogen og testosteron, der også indvirker på din sexlyst.
Ligesom humørsvingninger knyttet til den hormonelle uro kan gå ud over lysten. Kroppen skal vænne sig til de nedsatte niveauer og stabilisere sig. Din libido kan desuden være påvirket af, at du måske ikke har samme følsomhed i skede, kønslæber og klitoris, og derfor kan du have brug for mere eller andet end normalt for at blive tændt og mærke lysten til at dyrke sex.
Vaginal atrofi
Vaginal atrofi er en udtynding af slimhinden i din skede, som betyder, at den går fra at være tyk og fugtig til at blive tyndere, sartere og tørrere. Denne forandring sker som følge af den faldende produktion af østrogen i æggestokkene. Symptomer på vaginal atrofi er ofte irritationer i skeden som tørhed, kløe, svie – og du kan også opleve at have smerter, når du dyrker sex.
Studier og behandlinger af overgangsalderen
WHI-studie
Står for Womens Health Initiative og er en amerikansk undersøgelse, hvor man følger kvinder inddelt i tre grupper, hvoraf nogle får østrogen og gestagenpiller, nogle kun østrogenpiller, og nogle piller uden hormon. For at finde fordele og ulemper ved systemisk hormonbehandling.
Undersøgelsen blev stoppet i 2002 af etiske grunde, fordi forskerne så, at der i gruppen af kvinder, der fik østrogen og gestagen, var nogle, som fik alvorlige bivirkninger. Hormonbehandling faldt herefter i en lang årrække i hele verden. Efterfølgende undersøgelser har modificeret resultaterne noget. Er du nysgerrig, kan du finde flere informationer og få flere detaljer om WHIstudiet på nettet.
I dag er der et mere nuanceret eller differentieret syn på hormoner og systemisk hormonbehandling og de fordele, der også er forbundet med at tage hormonbehandling i en periode, hvis du er hårdt ramt af overgangsalderen.
Ifølge dr.med. Lotte Hvas ved man i dag:
- At behandling med østrogen og gestagen er forbundet med en øget risiko for brystkræft.
- At behandling med østrogen alene er forbundet med en lille eller ingen ændring i risiko for brystkræft.
- At risikoen for brystkræft stiger, jo længere behandlingen er i gang.
I dag menes det derfor at være et godt valg at få den lavest mulige dosis, men det er også afgørende, at behandlingen virker. Behandlingstiden er individuel for den enkelte.
Planteøstrogener
Eller phytoøstrogener, som planteøstrogener også kaldes, er østrogenlignende stoffer, som eksempelvis findes i rødkløver, soja og bælgplanter. De skal have gennemgået en gæringsproces og være fermenterede for at kunne optages optimalt i kroppen. Planteøstrogener ligner kroppens østrogener så meget, at de er i stand til at forbinde sig med østrogenreceptorer i kroppen og på den måde fremkalde en østrogenlignende virkning. Godt undersøgt er isoflavoner, som er en type af planteøstrogen, som findes i for eksempel rødkløver. Derfor ved man, at fermenteret rødkløver kan lindre hede- og svedeture.
Lokal hormonbehandling
En lokal hormonbehandling er en behandling i underlivet med østrogen, som man fører ind i skeden enten i form af creme eller stikpiller, som du skal tage et antal gange om ugen efter lægens anvisning. Behandlingen fås også som en østrogenholdig ring, som du selv skifter hver tredje måned. Behandlingen virker på dine udfordringer med slimhindeforandringer i skeden og ved urinrøret, og derfor er den en behandling til dig, som primært døjer med gener i underlivet. Behandlingen er uden bivirkninger og kan fortsættes med at tages resten af livet.
Systemisk hormonbehandling
Systemisk hormonbehandling er et hormontilskud, som virker både lokalt i underlivet og i resten af kroppen, og som kan afhjælpe de gener, du generelt døjer med. Din læge vil typisk lægge ud med en mindre dosis og så prøve sig frem med det formål at finde den rette dosis til dig. Behandlingen består af østrogenet østradiol. Enten alene eller sammen med syntetisk progesteron (gestagen). En ren østradiolbehandling er til kvinder, der har fået livmoderen fjernet. Kvinder med livmoder skal også have gestagen – enten som hormonspiral eller kombineret med østrogen.
Behandlingen fås i flere former, for eksempel piller og plastre, og tidspunktet for igangsætning spiller en rolle for behandlingen. Har du stadig menstruationer, bruger man et sekvenspræparat, hvor indholdet af hormoner varierer over måneden. Mens man bruger et kombinationspræparat, hvis du har haft din sidste menstruation. Det kan din læge eller gynækolog rådgive dig om. Man foreslår, at du holder pause fra systemisk hormonbehandling for eksempel en gang om året for at se, om dine gener vender tilbage.
NHT
NHT står for naturlig hormonterapi og dækker over en behandling, der har til formål at genskabe en balance i hormonerne. Hver behandling bliver skræddersyet med udgangspunkt i din hormonstatus, som er baseret på forskellige test. Behandlingen indeholder typisk en plan for, hvilke vitaminer, mineraler, kosttilskud og naturlige hormoner, du med fordel kan anskaffe specifikt til dig.
Kosttilskud
Et kosttilskud er ikke et lægemiddel, men en koncentreret kilde til næringsstoffer eller andre stoffer, der kan have en ernæringsmæssig eller fysiologisk virkning. Og flere og flere af dem vil gerne ind og virke på dine symptomer på overgangsalder. Planteøstrogener fås blandt andet i kosttilskud. Det samme gør mælkesyrebakterier, som kan hjælpe kroppen med optagelsen af planteøstrogener. Magnesium øger østrogens aktivitet. B-vitaminer styrker det mentale, og humle og salvie ser ud til at dæmpe hedeture på forskellig vis. For blot at nævne nogle eksempler, og så er det jo ellers også kombinationen af stoffer, som udgør det enkelte kosttilskud. Et godt sted at få råd og vejledning kan være i din helsekostbutik.
Artiklen er tidligere bragt i Magasinet Liv i juni, 2023.
Kilder:
Hetetokter & kalde fakta af Helena Enger, Hormonkarrusellen – fakta og myter om klimakteriebehandling af Hilde Löfqvist, Bogen om overgangsalderen af Lotte Hvas, Elsk din (overgangs)alder af Gitte Høj og Lone Gjørtsvang, Netdoktor.dk, Sundhed.dk, Overgangskvinder.dk
