Tine Permild er 49 år. Hun er gift og bonusmor til fem voksne børn. Hun arbejder som grafisk designer.
Hvad kan du bedst lide ved din krop?
“At jeg hviler i den for første gang i mit liv. Jeg er i mit livs form, og jeg føler mig stærk og veltrænet. Min mand siger også til mig, at jeg er sprød og lækker. Jeg kan godt se, at tyngdekraften er sat ind, og jeg har fået vinkeskinker på overarmene. Men jeg har en helt anden og flottere kropsholdning, end da jeg var yngre.”
Hvad er du mest stolt af?
“Mine lange stænger! Det er dem, jeg har fået mest ros for. En veninde sagde engang til mig, at storken bliver glad, når jeg dør, for så har den igen de længste ben. Nu er de ovenikøbet også veltrænede.
Er der noget, du gerne vil ændre ved din krop?
“Altså, hvis jeg ved et trylleslag kunne få fjernet mine kindposer og få løftet min røv fem centimeter, ville jeg ikke sige nej. Men jeg ville allerhelst have nogle andre fødder. Jeg er født med dumme fødder med knyster. Jeg er blevet opereret i fødderne og har fået savet af knoglerne og flyttet ligaturer, og jeg har gået med smertefulde indlæg. Så jeg ville allermest ønske, jeg havde helt normale fødder, som ikke gør ondt hver dag.”
Har dit forhold til din krop ændret sig med alderen?
“Ja. Jeg er vokset ind i min krop. Den passer godt til mig nu, og det har den aldrig gjort før. Da jeg var yngre, kunne jeg absolut ikke lide det, jeg så i spejlet. Jeg syntes, jeg var alt for tynd og skravlet at se på, og jeg syntes, at mine hofter var for brede, og at mine bryster var for små, og jeg hadede at mine hofteben stak ud. Når jeg tænker tilbage på min krop dengang, tænker jeg, at jeg var en idiot, fordi jeg ikke satte mere pris på min flade mave. Men jeg er et godt sted i mit liv lige nu, og jeg er glad for min krop. Også min knap så stramme mave.”
Hvordan passer du på din krop?
“Jeg er kommet i form over de seneste fem-seks år. Som helt ung dyrkede jeg aerobics, og jeg har altid været aktiv og cyklet til alt og gået ture, men jeg begyndte først at træne fast for seks år siden, efter at jeg mødte min mand. Så jeg løber nu tre gange om ugen og dyrker yoga og pilates tre gange om ugen. Jeg gik i overgangsalderen, da jeg var 45 år, og det kom som en overraskelse, at det var så tidligt.
Jeg ved, at det kan være en sorg for nogle kvinder, men for mig var det en lettelse, at jeg ikke længere skulle have menstruation. Jeg havde håbet, det ville være ovre på et par år, men jeg er stadig i overgangsalderen. Motionen hjælper mig rigtigt meget. Jeg kan lynhurtigt mærke, når jeg ikke træner: Jeg får flere svedeture, og jeg sover dårligt om natten. Så det er også en kæmpe motivation for mig.
Jeg tænker også mere på min kost. De daglige smøger lagde jeg på hylden for tre år siden, og i dag laver jeg måske flødesovs en gang om måneden i stedet for en gang om ugen. Jeg spiser grønnere og grovere, og jeg bruger flere penge på mad af god kvalitet. Og min mand og jeg deler gerne en flaske rødvin flere gange om ugen! Jeg elsker det, og jeg drikker min rødvin med god samvittighed.”
Hvordan mærker du, at din krop er 40+?
“Jeg tager nemmere på end før. Førhen drønede mit stofskifte derudad, og jeg kunne spise, hvad jeg ville, men nu sætter det sig, og min vægt kan svinge med op til tre kilo på en uge. Hvis jeg spiser hvidt brød og pasta, får jeg sådan en oppustet ballonmave, som jeg kalder for Therese. Så ser jeg gravid ud i tredje måned, og det skaber en del forvirring, at maven så også har et navn!”
Har din krop overrasket dig?
“Ja, jeg er meget overrasket over, at det er lykkedes mig at komme i form til at løbe et halvmaraton. Og så er jeg overrasket over, at jeg er blevet vinterbader. Som yngre var jeg en rigtig frossenpind, og jeg gik ikke engang i vandet om sommeren. Jeg havde været fascineret af tanken i lang tid og havde talt med min veninde om at gøre det, og da hun så sagde, at hun havde meldt sig ind i en vinterbaderklub, tænkte jeg, at nu er det nu. I dag bader jeg to gange om ugen året rundt, og jeg elsker det!”
Hvad er det vigtigste i forholdet mellem dig og din krop?
“Jeg har indgået en kontrakt med min krop. Jeg passer godt på den, og til gengæld giver den mig lov til at gøre alle de ting, jeg godt kan lide. Jeg hader tanken om, at jeg en dag ikke ville kunne rejse eller gå en tur, fordi jeg ikke har passet godt nok på min krop.”
Artiklen er tidligere bragt i Magasinet Liv 78.
