Anne Hjernøe: "Min overgangsalder er ikke et tabu"

Jeg kender ikke Anne Hjernøe. Hun kender ikke mig. Men vi kender begge to til overgangsalderen, på hver vores måde. Anne er pragmatisk og har lige skrevet en bog om den, fyldt med gode råd og håndgribelige ting at gøre og at forstå. Eller prøve på at forstå. Jeg ryger lynhurtigt ind i et hav af følelser. Og har skrevet klummer i Magasinet Liv om det og den.

Den overgangsalder skal vi tale om i Annes bil fra København og hjem til Aarhus. En moderne form for at sidde rundt om bålet og dele historier. For det er vi enige om, at vi skal.

Dengang det begyndte

Hvornår kom du i overgangsalderen?

“Jeg var omkring 48 år, hvor det begyndte at gå op for mig, at jeg nok var på vej i overgangsalderen. Jeg har altid været sådan en, der har sovet ret godt, men jeg begyndte at vågne klokken 4.00 om morgenen og lå og gloede op i loftet og tænkte: What the fuck. Derefter begyndte jeg at få sporadiske hedeture og vidste, at nu var overgangsalderen på spil. Det er de eneste symptomer, jeg har haft.

Jeg kunne også godt få fornemmelsen af at være irriteret og mærke en enorm irritation i kroppen. En ubalance. Savne et eller andet, som jeg ikke vidste, hvad var. Jeg relaterede det til overgangsalderen, fordi det ikke er følelser, jeg har haft i kroppen før. Men. Det er de vildeste symptomer, jeg har haft, så det er ikke noget at prale af, kan man sige.”

Anne smiler til mig, og jeg forsøger at smile tilbage, men tænker med slet skjult irritation på de kvinder, der bare valser igennem overgangsalderen med lidt fugt på overlæben, når man selv har haft fuld plade på overgangsaldersymptomer.

Jeg fik et chok og så nærmest leverpletter på hænderne, da jeg fik en blodprøve ved lægen om, at jeg var på vej i overgangsalderen og tænkte: Fuck, nu går det ned. Hvordan kan du være så cool med det?

“Jamen, sådan har jeg sgu haft det med alting. Jeg sad mellem forretten og hovedretten på en god restaurant, da jeg var gravid med min datter, Kamille, og vandet gik. Så ringede jeg til min jordemoder, der sagde: ‘Tag tørt tøj på, og spis færdig’. Så jeg tog tørt tøj på og spiste færdig. Jeg fik også desserten med, og så kørte jeg min søster hjem, og min veninde hjem, og så videre hjem til min mand og sagde: ‘Vi skal nok føde i løbet af i nat’. Så jeg tror, jeg har en forholdsvis pragmatisk tilgang til tingene. Jeg er ikke sådan en, der pisker en stemning op. Jeg tror mere, jeg er sådan en, der tænker: Nå, men så er vi her, på det her stadie i livet.”

To kvinder, to oplevelser

Vi er kun 12 minutter inde i køreturen fra København til Aarhus, og forskellighederne er til at få øje på. Jeg hev bogstaveligt knagerækken ud af væggen, da vandet gik, og de første veer rullede ind over kroppen. I øvrigt var jeg klar til at føde efter en time, så jeg ville vel knap have nået en forret, før der kom en baby ud.

“Da overgangsalderen ramte mig, var jeg nogle år tidligere begyndt på en kæmpe
livsstilsændring, hvor jeg tabte mig 20 kilo og trænede fast tre gange om ugen. Alt kørte på skinner, og jeg tror, det er det, der har gjort mine symptomer mindre. Jeg kunne nemlig tydeligt mærke, at så snart jeg var på tv-optagelser, og jeg kom ud af rytmen, så gik det i den forkerte retning. Du ved, der er altid nogle fra produktionen, der hælder vin i mit glas og putter Haribo Matador Mix i halsen på mig, når jeg ser træt ud, og med det samme kunne jeg mærke, at mine symptomer blev forstærket."

"Jeg kan tydeligt mærke, at hvis jeg sørger for at holde min sti forholdsvis ren, så mærker jeg ikke de store symptomer. På den måde var det jo pissegod timing, at jeg var gået i gang, før overgangsalderen ramte. Jeg kan forestille mig, at hvis jeg havde ramt overgangsalderen med 20 kilo for meget, færre muskler og skulle kæmpe med mange symptomer, så kan det godt være, at jeg var knap så kæphøj.”

Ja, for hvis jeg havde læst om dig på nettet eller et andet sted, at du lige havde lidt hedeture, og så var det det, så ville jeg nok have tænkt ...

“Fuck dig.”

Ja, ærligt talt. Eller i hvert fald heldige dig. Hvor meget vidste du om overgangsalderen og perimenopausen, inden du selv nåede dertil?

“Jeg har en søster, som er sygeplejerske, og vi har talt rigtigt meget om det, så jeg vidste en del om overgangsalderen inden. Vi har talt meget om hormonændringen, og hvad der kan ske, så det var jo bare spot on, at jeg begyndte at træne så meget og rette ind med kosten i tiden lige inden. Fordi det hjælper på balancen i kroppen. Motion har jo en østrogenlignende effekt på krop og psyke.”

Tag dig af dig selv

En ting er det fysiske, men der er også flere, der rammes af en midtvejskrise, når de rammer overgangsalderen. Børnene bliver ældre og flytter hjemmefra, og hvad med det job man har, skal det udskiftes? Må man egentlig tage et fjumreår i en alder af 50? Havde du selv sådan en oplevelse – at du skulle omprioritere noget i dit liv, eller skære noget fra eller nå noget?

“Jeg tror, jeg havde en moderat midtvejskrise, da jeg ramte de 40 år, men på sådan en sjov måde, for da jeg fyldte 40 år, besluttede jeg mig for, at jeg ville lære at ride, jeg ville lære at stå på ski, og jeg ville lære at køre motorcykel. Jeg havde det bare sådan: Nu skal der fandeme ske noget sjovt! Jeg har altid haft det sådan, at verden er min legeplads, og at jeg vil have det så sjovt som muligt, mens jeg er her. Derfor har jeg heller aldrig følt, at jeg har stået ved et vadested, og ikke vidst, om jeg skulle gå den ene eller den anden vej.

Jeg ved jo godt, at der er nogle ting, jeg ikke kan blive ved med at lave de næste 20 år, og på tv har du som kvinde en udløbsdato, så derfor er det bare så enormt vigtigt for mig at holde gang i mange andre projekter end det.”

Det er en god indstilling at have. Hvad ville du sige til de kvinder i overgangsalderen, der ikke rammer røven af en midtvejskrise med en pragmatisk indstilling som dig?

“Jeg ville sige: ‘Tag dig af dig selv’. Hvorfor er det, vi har et 100-dages tjek på bilen, men ikke på os selv? Når du får en ny bil, bliver du sgu da kaldt til tjek hele tiden, men gør du nogensinde det på dig selv? Det tænker jeg, vi bliver nødt til at gøre som mennesker.”

Bange for kontroltab

Hvorfor tror du, vi er så dårlige til det? Er det en kvindeting?

“Nogle mænd er sikkert også dårlige til det, men jeg synes, kvinder i den grad har en tendens til at mene, at vi er de eneste saliggørende for familien. Vi er bedst til børnene, vi er bedst til at sørge for, at de får det rigtige tøj på, vi er også bedst til at læse godnathistorier, og vi er bedst til at hente og bringe.

Vi skyder os selv i foden, og vi skyder vores mænd i foden med den indstilling. Mænd er lige så gode til alle de ting, som kvinder er, og tog vi os mere af os selv og vores interesser, kunne vi måske undgå at sidde derhjemme og blive bitre over, at vi ikke får trænet eller gjort alle de ting, vi savner. Jeg tror, vi er pissebange for det kontroltab, det er at skulle overlade noget til nogen andre. Der er mænd enormt gode til at komme af sted og ud af huset.”

For mig var det uoverskueligheden, der blev en killer. At jeg både skulle spise sundere og træne mere, jeg var så træt af søvnløse nætter på grund af hedeture, at jeg blev totalt forvirret... Hvad ville du sige til sådan en som mig?

“Jeg ville sige, at noget af det, man bliver mest træt af, er at lave ingenting. Så kom stille og roligt i gang med at gå nogle ture og få noget frisk luft. Naturen rydder så meget op i vores hoved, og så snart du kommer ind i den gode vane med at få noget bevægelse, får du også lyst til ikke at ligge på sofaen og spise konfekt og drikke Bailey. De gode vaner skaber en god cirkel, og det er den, du skal ind i.

Undgå de store interventioner, for du kan ikke holde det. Det der med, at nu skal man også træne fem gange om ugen, og jeg skal også spise en masse kål – det er der ingen, der kan holde. Lav små justeringer, drop alkoholen i en periode, skru ned for sukkerindtaget, og gå en tur hver dag. Vælg en livsstilsændring, du kan holde resten af dit liv.”

Forvirret og grådlabil

Som vi nærmer os Fyn, kan jeg godt mærke, at jeg bliver smittet af Annes indstilling med at lade være med at se mig selv som et offer for en livsændring, som overgangsalderen er.

Overgangsalderen er stadig et tabu. Hvorfor tror du, den er det?

“Jeg tror, det er, fordi det er usexet. Kvinders kropsfunktioner er meget naturlige, når det handler om at blive gravide og føde børn, men når vi kommer op i en vis alder, er vores kropsfunktioner ikke sådan særligt indbydende. Jeg vil næsten tro, at det er der, hunden ligger begravet, for jeg kan simpelthen ikke gennemskue, hvad fanden det ellers skulle være?

Der er mange lighedspunkter mellem det at få et barn og komme i overgangsalderen: Manglende sexliv, manglende søvn og ubalance i hormonerne, grådlabilitet og en forvirring over den nye situation. Det kan vi fint snakke om, når vi har fået lille Bjarne, og der skal tales om at finde tid til os selv og dyrke parforholdet. Men det er ikke den snak, vi tager med et fælles ven- nepar over en middag, når to af kvinderne er i overgangsalderen.”

Vi skal også tale om kropslighed og den forandring, vi kan opleve, hvor kroppen pludseligt lever sit eget liv. Du har selv smidt 20 kilo, hvilket er en del. Hvordan havde du det med, at du var kommet til at veje for meget? Var du okay med det?

“Jeg var træt. Det var det, der irriterede mig mest. Den der fornemmelse af, at jeg blev hurtigere udmattet. Og så var jeg træt af at have mistet så meget af min styrke i musklerne. Før i tiden var jeg jo skide stærk, og det gik bare over i at være irriterende, at jeg ikke lige kunne løbe op og ned ad trapper eller andet fysisk, når jeg var på arbejde. Jeg følte mig træt og tung.”

Når røven er for stor

Så det var mere en følelse af irritation, end at du blev ked af, at din røv var blevet for stor?

“Det var jeg også irriteret over. Jeg laver ret meget fjernsyn, og der kunne jeg godt sidde og kigge på mig selv og tænke: Uf! Kunne de måske lige have klippet min røv ud, så den ikke blokerede sendefladen i op til tre minutter. Så det var en kombination af, at jeg ville smide nogle kilo, men også at jeg ville være stærk igen.”

I din nye bog, Stærk overgang, skriver du, at man ikke skal finde sig i at have det dårligt. Men hvis man nu står nede i dyndet og ikke har kampånden til at hive sig selv op og komme i gang?

“Når man har det så dårligt, skal man række ud og få noget hjælp. Man skal simpelthen ikke gå rundt og være invalideret af sin overgangsalder. Hjælp til selvhjælp kan være en start, men er det ikke nok, skal du altså række ud og få noget professionel hjælp. Der må du tage dig selv så seriøst og vide, at du er så værdifuld, at du fortjener at have det godt.”

Jeg anede ikke, hvad jeg skulle gøre, fordi jeg ikke anede, hvad overgangsalderen overhovedet var, før den ramte som et godstog?

“Men det er jo også, fordi det er uinteressant for os, indtil den dag vi står i det. Vi føler os en lille smule udødelige. Det, der ligger ude i fremtiden, er ikke helt så spændende, og derfor springer vi let hen over emnet. Der burde jo egentlig være nogle sundhedsplejersker, som tog rundt og besøgte os ligesom efter en fødsel. En, som kom- mer forbi og spørger, hvordan vi har det, og om vi får os rørt, taget kosttilskud, får spist sundt og bevæget os. Det er jo en lang periode i en kvindes liv, hvor vi tumler rundt med en masse ubesvarede spørgsmål.”

Ja, vi bevæger os i en jungle. Det eneste, min daværende læge tilbød mig, var antidepressiva, hvis jeg syntes, jeg havde det svært mentalt. Men det var ikke det, der var på spil, det var min overgangsalder, som jeg ikke anede noget om."

Vær på forkant med dig selv

Vi er nået til Fyn. Annes telefon har bippet adskillige gange og vidner om, at jeg sidder ved siden af en kvinde, som har travlt. Jeg får lyst til at spørge, hvordan hun dealer med stress og arbejdspres.

Men jeg venter lidt, for solen er ved at gå ned, og turen over Lillebæltsbroen kvitterer med en udsigt, der er alt andet end stress at kigge på. Den minder mig om min barndom, hvor leg og grin var en stor del af hverdagen.

Tror du, at kvinder i vores alder er for dårlige til at have det sjovt?

“Måske mens vi har små børn, men jeg møder ofte kvinder, som er midt i livet, og som kommer ud. Dem, hvor børnene er ved at flytte hjemmefra. De tager på vandreture, yogaferier, melder sig til alle mulige kulturelle oplevelser. Men vi skal lige nå en vis alder og slippe børnene og vide, at de kan klare sig selv. Så tager vi teten i vores eget liv igen. Der var en, der skrev til mig, at nu havde hun endelig flyttet landsdel, som hun havde drømt om i mange år – det er jo fantastisk at få den slags beskeder.”

Men hvorfor får vi ikke skabt os det liv, vi drømmer om, langt tidligere?

“Jeg tror, det bunder i, at vi er bange for, at der kommer nogle og tager noget magt fra os omkring de der børn. For hvorfor er det ellers, at vi har så travlt med at sidde og være der for nogen hele tiden? Eller måske er vi bange for at virke som en dårlig mor, hvis vi prioriterer os selv?”

Hvad ville du sige til en kvinde, som sidder og læser artiklen lige nu, som er groet fast i overgangsalderen og realkreditlån, og som tænker: Jeg ved ikke, hvor jeg skal starte?

“Altså, det er jo enormt nemt at sige, at man skal lette røven. Men det er enormt vigtigt at
mærke efter, hvem man er, hvad man er, hvad der gør en glad, og hvor man har lyst til at være. Det handler om at være på forkant med sig selv og hjælpe sig selv og få ryddet op i de dårlige vaner.”

At blive på sporet

Du lyder som en, der ikke ret tit falder ned i et hul?

“Nej, det gør jeg heller ikke. Og det lyder sådan lidt ... men hvad fanden skulle jeg dernede? Det kan man jo ikke sige, for det er følelserne, der bestemmer, om man ryger ned i det hul, men lige nu har jeg så heller ikke noget at være ked af.”

Har du aldrig befundet dig i en livskrise?

“Nej. Det kan da sagtens komme som et tilbageslag, men det har sådan indtil videre været relativt smooth.”

Det er vel også, fordi du justerer hele tiden? Du skruer hele tiden på dit livs knapper, så du holder dig på sporet med dine ønsker for dit liv?

“Ja. Og også at jeg er et legende menneske. Jeg har det sjovt med det, jeg laver, og min mand og jeg sørger for at have det sjovt sammen og være legende, ligesom vi jo også er alvorlige og passer vores arbejde. Det er pisse vigtigt.”

Det er skønt, at I har det sådan sammen efter så mange år ...

“Jo, jo, men det er også hårdt arbejde. Vi har masser af konflikter eller synes hinanden er rædselsfulde i perioder. Til min 40-års fødselsdag skrev Folmer (Annes mand, red.) en sang til mig, hvor omkvædet lød, at jeg var så stejl som en bakke, man ikke orkede at gå op ad.”

Jeg griner hele vejen op ad indkørslen til tankstationen, hvor vi holder et kort pitstop. Mens Anne er inde og hente kaffe, tænker jeg over, at det ikke er ofte, at jeg møder kvinder, der på den måde hele tiden kalibrerer i deres liv. Som ikke er fra flinkeskolen, og som vil noget så simpelt som at have det sjovt i deres liv. Vi ruller videre ad E45 mod Aarhus.

Anne, hvad tænker du om, at flere kvinder fortæller, at de føler sig overset på arbejdsmarkedet, når de når overgangsalderen?

“Man skal give hinanden plads og også give plads til den yngre generation. Jeg håber, at man som mere moden kvinde kan læne sig tilbage med ro i maven i stedet for at fokusere på, at man bliver overset. Vi kan ikke forvente, at vi kan blive ved med at være de forreste i køen, og ville vi ikke også være kede af, hvis vores døtre ikke fik et ben til jorden, når de kommer ind på arbejdsmarkedet, fordi der sidder en masse 60-årige og føler sig løbet over ende? Det er jo en proces, man skal igennem, med at give plads uden at føle sig mindre værd af den grund.”

Det kan også have noget at gøre med, at vi i vores kultur ikke har den status, som de har i andre kulturer, hvor alderdommen anses som mere værdifuld. Vi bliver ikke givet pladsen som hende den vise, som sidder inde i tipien og giver de unge kvinder gode og kloge livsråd. Men måske tager vi den heller ikke?

“Jeg har altid haft nogle frugtbare arbejdsrelationer, hvor man giver hinanden plads til at have holdninger og meninger. Jeg fylder meget, men jeg er også en, der arbejder rigtigt meget med flad struktur, lige meget hvor jeg er. Det er lige så meget mig, der står i opvasken på et kursus, som det er en af de andre. Der er ikke nogen, der er hævet over andre, det er jeg meget bevidst om. Vi kvinder kan så meget i flok, og måske skulle vi blive bedre til at se på hinandens styrker i stedet for at føle os svagere på grund af alder?”

Vi er ved at nå vores slutdestination, Anne. Desværre. Det har været hyggeligt. Og befriende ærligt. Hvor runder vi af?

“Jeg vil gerne anerkende, at den gruppe af kvinder, der har det virkeligt dårligt i overgangsalderen, ikke bliver talt ned til, for man kan sgu have det dårligt. Men jeg vil samtidig sige, at man skal lade være med at henfalde til at have det dårligt i for lang tid. Få hjælp, og søg hjælp, for ellers kan du sidde ude på den anden side af overgangsalderen og synes, at du har spildt 10 år af dit liv på at have det ad helvede til. Det duer ikke. Få snakket om tingene, og lad være med at lade det her være et tabu. Ved at vi alle sammen taler mere og åbent om det, kan vi alle sammen gøre en forskel med at få det aftabuiseret. Det må ikke være noget, vi går og putter med. Og vi skal også lade være med at tale overgangsalderen ned. Det er sgu vigtigt, den får plads. Masser af plads.”

Jeg er enig. Vi er enige. Ikke sandt?

Artiklen er tidligere bragt i Magasinet Liv i november, 2022.

er gift med direktør, instruktør og radiovært Jens Folmer Jepsen, som hun har Camille på 20 år med. Med til familien hører også to voksne bonusbørn, Emil på 36 og Laura på 30 år.
er uddannet socialpædagog og journalist. Er forfatter, foredragsholder og tv-vært og -kok og har de seneste 17 år lavet mad på tv i blandt andet Annemad og i en række populære tv-programmer med journalist Anders Agger. Har skrevet kogebøger, sundhedsbøger og nu også en overgangsalderbog.
er aktuel med overgangsalderbogen Stærk overgang.