Anna Thygesen spørger en ekspert: Hvad sker der med underlivet, når man bliver ældre?

Særligt omkring overgangsalderen sker der en række naturlige forandringer i underlivet, men hvad er egentlig på spil? Det spøger Anna Thygesen en ekspert om her.

13. juni 2023 af Kommerciel redaktion

Anna Thygesen ved – og oplever selv – at der kan samle sig flere forskellige former for væske i trussen. En situation, der forværres med alderen. Men hvad skyldes det egentlig?

Det spørger hun urogynobs-fysioterapeut og sexolog Line Baunsgaard, som arbejder hos Frederiksbjerg Fysioterapi i Aarhus, om her.

Hvad sker der generelt med underlivet i takt med, at man bliver ældre?

”Med alderen sker der generelt en række naturlige fysiske og fysiologiske forandringer i underlivet. Særligt omkring overgangsalderen, som hyppigst indtræder i 48-55-årsalderen. Bækkenbundens bindevæv og muskler, som blandt andet støtter underlivsorganerne og har stor betydning for kontinensfunktionen, bliver typisk svagere og mister masse.

I forbindelse med fødsler og stigende alder kan der samtidig optræde nedsynkning af underlivsorganer (livmoder, skede, blære og endetarm) i forskellige grader, som kan give anledning til inkontinens, tyngdefornemmelse i skeden og samlejesmerter.

Desuden sker der et gradvist fald i kønshormonproduktionen. Faldet i østrogen medfører dels at nogle kvinder kan opleve at vaginalslimhinderne bliver tyndere og mere skrøbelige, som kan give anledning til lokal irritation, dels at skedens elasticitet mindskes.”

Jeg oplever, at mængden af udflåd varierer over tid. Er det normalt?

”Ja, det er helt normalt, at mængden af udflåd varierer over tid og fra kvinde til kvinde, både igennem cyklus og igennem de forskellige livsfaser. Det er også normalt at have udflåd efter overgangsalderen på grund af den manglende hormonproduktion og tørre slimhinder i skeden.”

Hvornår skal man reagere på udflåd? Hvis man da skal det?

”Man skal altid reagere og konsultere lægen, hvis udflåddet for eksempel ændrer sig til at lugte grimt, ændrer farve og udseende eller hvis mængden øges. Så kan det være tegn på, at noget ikke er som det skal være i dit underliv.”

Oplever du (også) at udflåd er et ret tabubelagt emne og noget, vi næsten ikke kan sige højt?

”I kraft af mit arbejde som urogynobs-fysioterapeut og master i sexologi oplever jeg heldigvis generelt ikke så stor generthed eller skamfuldhed over emnet, men det er til hver en tid min opgave at skabe et trygt og tillidsfuldt rum til at få personer til at åbne op om private og sårbare emner.

Jeg er dog bevidst om, at det af mange opleves som et tabubelagt område, hvilket er meget ærgerligt, da det er en helt naturlig del af cirka halvdelen af verdens befolkning. Heldigvis er det min oplevelse, at der er en tendens til at vigtige emner som blandt andet menstruation, kvinders sexlyst og overgangsalder efterhånden kommer på dagsordenen. Tabuer skal jo brydes gennem information, oplysning og ved at stærke og modige kvinder som dig, Anna Thygesen, tør stå frem og tale om dem.”

Anna Thygesen har sit eget kommunikationsbureau, og udover det kan hun både skrive debattør, meningsdanner og foredragsholder på CV’et. Hun taler gerne højt om de mere tabubelagte emner som lækage. Selv bruger hun trusseindlæggene Always Dailies både under træning, men også på helt almindelige hverdage, hvor hun har brug for at føle sig ekstra frisk. 

Hvad kan jeg gøre for at “ stramme op”, så jeg undgår at dryppe? Hvis man overhovedet kan det?

”Man kan heldigvis med bækkenbundstræning, altså knibeøvelser, ofte komme helt af med eller forebygge lette urinlækager. Generelt om knibeøvelser kan siges, at det kan anbefales at træne varierede korte, kraftige og lange knib i cirka fem minutter et par gange om ugen afhængigt af behov. Det kan være en god idé at konsultere en urogynobs-fysioterapeut, så du får den helt rigtige vejledning.”

Bliver problemet værre med alderen?

Risikoen for lækager og inkontinens stiger helt klart med alderen på grund af de føromtalte aldersmæssige fysiske forandringer, men som sagt kan du langt hen ad vejen forebygge det ved hjælp af knibeøvelser. Og hvis du allerede oplever lækager og inkontinens kan du ofte sagtens træne det væk ved hjælp af selvsamme øvelser.

Hvad er dit bedste råd, hvis man er bange for at lugte eller dryppe i hverdagen?

”At lugte og dryppe er mange kvinders frygt, da det kan opleves ydmygende og skamfuldt at være ”uren” og mangle kontrol over sin egen krop. Mit bedste råd er at afdække årsagen til lugt eller dryp. Ofte kan man med få virkemidler afhjælpe begge dele. Hvis det er urindryp og medfølgende lugtgener, kan man få hjælp til den rette bækkenbundstræning af en urogynobs-fysioterapeut til ofte at komme problemet til livs. Hvis det drejer sig om lugt fra udflåd skal man altid konsultere en læge, da det kan være medicinsk behandlingskrævende.

Herudover ved jeg, at der findes bind og indlæg med forskellige sugeevner efter behov, som kan øge trygheden, så frygten for lugt eller dryp ikke kommer til at gå ud over selvværd eller hæmme én socialt.”

Always Dailies er et oplagt produkt til dig, som generelt ønsker at føle dig frisk og være beskyttet mod uønskede lette væsker. 

© Always Liners

Hold dig frisk med Always Dailies

Always Dailies er trusseindlæggene for dig, der gerne vil føle dig frisk og sikret mod uønskede væsker hele dagen. Med deres behagelige design giver de en god kombination af velvære og beskyttelse, så du kan stole på dem hver dag, men uden at mærke dem. Se de forskellige varianter her.

Du vil (garanteret) også kunne lide