Par der sover
© iStock

Hvem får i virkeligheden mest søvn med børn i husstanden?

Mon det er dig eller din mand...? Se undersøgelsens resultater her

28. februar 2017 af Victoria Carlsson

En ny undersøgelse foretaget af The American Academy of Neurology viser, at kvinder med børn i huset ofte bliver søvn-berøvet i forhold til mænd, som i langt mindre grad berøres af dette.

Undersøgelsen blev foretaget som telefoninterview og 5.805 mænd og kvinder er blevet spurgt om deres søvnvaner ud fra mange forskellige faktorer som race, uddannelse, civiltilstand, antal af børn i husstanden, indkomst, BMI, motion, beskæftigelse og snorken – hvoraf alle kan skyldes mangel på søvn.

Kvinder med børn er trætte 14 dage om måneden

Resultatet kommer nok ikke bag på mange af os lidt pylrende mødre: blandt 2.908 af de adspurgte kvinder under 45 år, viste den eneste faktor på søvnmangel sig at være børn i husstanden. Et barn øger risikoen med 50 procent for, at kvinden får utilstrækkeligt med søvn. I undersøgelsen ses utilstrækkelig søvn, som mindre end seks timer på en nat. 

Undersøgelsen viser også, at kvinder, der bor med børn i gennemsnit føler sig trætte 14 dage per måned, hvorimod kvinder uden børn i husstanden i gennemsnit føler sig trætte 11 dage per måned.

Der var ingen sammenhæng mellem hvor længe mænd sover, og om der er børn i husstanden eller ej.

Hvad betyder for lidt søvn for din krop?

Kelly Sullivan som har en PHD fra Georgia Southern University fortæller: “At få nok søvn er en vigtig del af den generelle sundhed og kan påvirke hjerte, sind og vægt.” 

Får du mindre end syv til ni timers søvn om natten, er det vigtigt, at du finder ud af, hvad kilden er til din mangel på søvn – da det er vejen til et bedre helbred, mener Kelly Sullivan. 

Du vil (garanteret) også kunne lide