Mikrobølgepopcorn har længe været ugleset på grund af de perflourerede stoffer (PFC) i emballagen, som bruges for at holde fedtet eller olien inden for emballagen. Smart nok, men desværre har vi ikke så godt af stofferne, som er mistænkt for at være hormonforstyrrende. Urtekram er derfor kommet med sin version af mikrobølgepopcorn i en flour-fri emballage, som samtidig er fri for tilsat fedt.
Her er dommen:
“Ih, en fin emballage, der giver mig oplevelsen af, at jeg ikke synder så meget. Like. De knasende popcorn har en meget lækker konsistens og giver efter, helt som de skal. De mangler dog lidt fedt og salt. Fedtet gør altså noget for smagen og er måske også med til at binde saltet, som ligger i bunden af posen. Tilfører et nip fra saltkaret, og så glider hele posen alligevel ned. Klassiker uden kemi. Det tæller altså også.”

Økologiske popcorn fra Urtekram, 27 kr. for en pakke med tre poser.