Eksperten: Gitte Høj brænder så meget for din sundhed, at hun er både kostvejleder, psykoterapeut og sundhedsjournalist. Så læg trygt din sundhed i hendes hænder. Du kan besøge Gittes hjemmeside på Healthyyou.dk
Det magiske tal er 30
For ganske nylig offentliggjorde det amerikanske, medicinske tidsskrift The Lancet en stor undersøgelse iværksat af WHO (FN’s Verdenssundhedsorganisation), som konkluderer, at en fiberrig kost kan reducere risikoen for tidlig død med op til 30 procent. Og 30 procent, det er altså en hel del.
Et tal, der fortæller os en hel del om sammenhængen mellem kostvaner og livsstilssygdomme – som jo har det med at ramme os, jo ældre vi bliver.
WHO har gennemgået 40 års forskning for at finde frem til den optimale mængde af kostfibre, som du skal indtage dagligt, og den lyder på 29 gram. Spiser du flere, skader det ikke.
Kostfibre forebygger
For de personer, som indtager flest kostfibre, har ifølge undersøgelsen lavest risiko for at dø tidligt af en kronisk sygdom, hvilket hænger sammen med, at fibrene forebygger åreforkalkning, slagtilfælde, diabetes og kræft i tarmen.
Derudover kunne forskerne se, at kostfibre også medfører en lavere kropsvægt og et lavere kolesteroltal. Hvilket igen nemt kommer til at hænge sammen med livsstilssygdomme.
Sådan får du dine 29 gram
Hvordan sikrer du så, at du rent faktisk får dine 29 gram kostfibre hver dag? Her er tre råd:
- Du dropper det hvide og går konsekvent efter det grove.
- Alle former for korn er bonus.
- Spis grøntsager, frugt, bønner, linser og kikærter.

Kilde: Medicalnewstoday.com
Artiklen er tidligere bragt i Magasinet Liv d. 14. marts 2019.