Nordisk ret med fisk, rogn og salat
Så godt kan sundt se ud. Nordisk kost hitter på listen over kosttrends.© Getty Images

Nordisk kost er blandt verdens bedste

For første gang er nordisk kost på listen over de bedste kure og kosttrends i verden

28. september 2020 af Jeanette Linder

Det kan være svært at navigere i junglen af kostråd og hypede kure, når du vil holde dig sund og slank. Derfor samler den amerikanske medievirksomhed U.S. News & World Report hvert år et panel af ernæringseksperter, kostvejledere og læger for at hjælpe dig på vej.

Panelet går en række kure og kosttrends kritisk igennem og kårer de bedste, og for første gang er den nordiske kost med på listen. Den har scoret en flot 9.-plads blandt i alt 41 forskellige kure og kosttrends.

Nordisk kost er baseret på nordiske råvarer. Det gælder især om at spise meget frugt og grønt såsom bær, kål og rodfrugter, fuldkorn såsom havre, rug og byg, mere mad fra hav og sø og mindre kød. Sjovt nok minder kosten om listens topscorer, middelhavskosten, som også fokuserer på at spise regionalt.

De 10 bedste diæter i 2019

Middelhavskosten er den klare vinder, og nordisk kost snupper en 9.-plads. Da listen er udarbejdet i USA, er flere af diæterne dog knap så kendte herhjemme.

  1. Middelhavskost
  2. DASH-diæten
  3. Flexitarisk kost
  4. MIND-diæten
  5. Vægtvogterne
  6. Mayo Clinic-diæten
  7. Volumetrics-diæten
  8. TLC-diæten
  9. Nordisk kost
  10. Ornish-diæten

Artiklen er tidligere bragt i Magasinet Liv d. 6. august 2020.

Seneste

Måske er du interesseret i...