1. Aftensnacks feder ikke mere
Det handler nemlig om balance. For der skal først og fremmest være en balance mellem det, du spiser, og det, du forbrænder, hvis du vil holde vægten. Så hvis du spiser mere, end du omsætter, så tager du på. Og dit kalorieregnskab betyder mere, end hvornår på dagen du spiser.
Men rent sundhedsmæssigt kan det være en idé at droppe kalorier om aftenen for at få tømt leverdepoterne. Det skyldes, at leveren har en døgnrytme, og når du har spist din aftensmad, indstiller leveren sig på hvile – faste. Så når du spiser aften eller nat, er leveren ikke rigtigt gearet til at håndtere den glukose, som skal optages og lagres fra maden. Det har et amerikansk studie vist ifølge Sdu.dk.
2. Kalorier og kilojoule er det samme
Kroppens behov for energi kan måles i kilokalorier (kcal) – blot kaldet kalorier – eller kilojoule (kJ). Det er dermed to forskellige måleenheder for energi, som altså måler det samme. Ligesom med grader celsius og fahrenheit.
Kigger du på en varedeklaration, vil energiindholdet i varen være angivet i både kcal og kJ. På den måde er begrebet kalorier matematik, som du bruger for at måle den mængde energi, der kommer fra maden til kroppen. 1 kilokalorie svarer til 4,2 kilojoule. Og omvendt, fra kilojoule til kilokalorie skal du dividere med 4,2.
3. Antal kalorier er ikke en konstant
Kalorier er brændstof til kroppen, og alt, hvad du skal foretage dig i løbet af en dag, kræver brændstof. Spørgsmålet er så, hvor meget brændstof du har brug for. Og her spiller flere faktorer ind. Særligt dit aktivitetsniveau.
Det betyder en hel del, om du har et stillesiddende job og en ikke så aktiv fritid. Eller om du bevæger dig meget på dit job og har en aktiv fritid. Som 40+ er vi typisk lidt mindre aktive, hvilket vil sige, at vi har brug for mindre brændstof. Skruer du derimod op for aktiviteten, skruer du også op for behovet for brændstof. Så dit kaloriebehov er typisk ikke det samme hele tiden og heller ikke ens med andres.
4. Tomme kalorier tæller altid
De indeholder nemlig energi og tæller derfor i dit samlede energiregnskab. Udfordringen med tomme kalorier er, at de stort set kun består af fedt, sukker, alkohol og ingen eller meget få vitaminer, mineraler og kostfibre. Derfor er de næringsfattige.
Ofte kan du spise eller drikke en hel del uden at blive mæt i længere tid. Det gælder slik, kage, chips, sodavand, saftevand, vin og øl. Og samtidig er de typisk kalorierige. Så du kan bruge en stor del af dit samlede daglige kalorieforbrug på dem.
5. Flere kalorier mætter ikke mere
Du bliver ikke mere mæt af en større portion mad, viser forskning ifølge Kræftens Bekæmpelse. Ligesom du heller ikke bliver hurtigere sulten efter en normal portion sammenlignet med en stor portion. Du får med andre ord ikke mere mæthed ved at spise mere. Derfor kan du formentlig godt blive mæt af lidt mindre portioner, end du normalt spiser.
6. Light kan være heavy
Der har været meget snak, hvorvidt light er betegnelsen for lidt, meget lidt eller bare mindre. Og betegnelsen light er for: En fødevare, som indeholder mindre energi end den almindelige version af fødevaren. Der skal altså være en reduktion af kalorier i light-produkter, men ikke nødvendigvis få kalorier. Tjek derfor varedeklarationen, så du ved, hvor mange eller få kalorier du faktisk sparer, hvis det er vigigt for dig.
7. Det er afstanden, ikke hastigheden
En gåtur er en nem måde at brænde kalorier på. For uanset om du går, lunter, løber eller sprinter, forbrænder du stort set det samme antal kalorier pr. kilometer, når du tager hvilestofskiftet med i beregningen. Det er nemlig afstanden og i mindre grad hastigheden, der er afgørende for, hvor mange kalorier du forbrænder.
Men der er selvfølgelig stor forskel på, hvor lang tid det tager dig at gå eller løbe den samme rute. Og efter en løbetur vil din forbrænding være højere sammenlignet med efter en gåtur. Så der ligger en bonus efter en løbetur, men selve turen er den samme målt i kalorier. Hvilestofskiftet er den forbrænding, som konstant foregår i kroppen.
Artiklen er tidligere bragt i Magasinet Liv i juni, 2023.
Kilder: Sundhed.dk, Iform.no, Iform.dk, Videnskab.dk, Sdu.dk, Forskning.no
