For mange af os er julen en sød og fed tid med knas, konfekt, æbleskiver og gløgg, desserter og fester. Dine smagsløg har højst sandsynligt en fest, mens dit fordøjelsessystem ser lidt ander ledes på den sag. Det er nemlig ikke så behageligt for systemet at blive bombet med fedt, sukker, salt og alkohol. Nu skal du høre hvorfor.
1. Derfor smager det så godt!
Fedt og salt er potente smagsforstærkere, som giver et sus, når det rammer tungen. På samme måde som sukker kan salt udløse endorfiner fra hjernen og skabe lykke og velvære i kroppen. Alkohol opfører sig som smagsforstærker i kombinationen med fed mad og binder den gode smag fra fedtet og opløser det i mundvandet. Det er altså helt naturligt, hvis du bliver forført af julens fede, salte og alkoholrige traditioner.
2. Alkohol giver motormave
Man ved dog, at især fedt og alkohol er en hård cocktail for fordøjelsessystemet. For mavesæk og spiserør betyder det mere mavesyre, en langsommere tømning af mavesækken og som følge deraf sure opstød. I tynd og tyktarm trækker alkohol væske ind i tarmen og øger risikoen for dehydrering og diarré.
3. Fedt og forstoppelse går hånd i hånd
Fedtet sløver omvendt tarmens bevægelser, og det betyder, at maden bevæger sig langsommere igennem tynd og tyktarm. Den meget fedtholdige mad kan få maven til at gå i stå, give dig ubehag og i sidste eller værste ende forstoppelse.
4. Snacks giver sløv mave
Dine mellemmåltider kan endda også ændre karakter i løbet af december og bestå af chokolade, konfekt og småkager, og de mange snacks uden eksempelvis fibre gør det ikke nemmere for fordøjelsessystemet at ar bejde og få tarmen tømt.
5. På langs sætter sig på tværs
Samtidig spiser du måske så meget mere fedt, salt og sødt – også fordi du bare generelt spiser mere – at du oven i hatten føler dig mere oppustet, udmattet og træt og derfor har en trang til at ligge mere på langs og dermed også bliver mindre fysisk aktiv. Hvilket også er en udfordring for dit fordøjelsessystem.
DE FIRE ALL IN ONE-LØSNINGER
1. Tyg godt og grundigt
Vær opmærksom på, at du ikke sluger din mad, men derimod tygger den grundigt. Mad opløses og blødgøres med spyt, som kommer fra spyt kirtler i mundhulen. Spyttet indeholder for døjelsesstoffer eller enzymer, som understøtter din fordøjelse.
Omvendt – tygger du ikke din mad ordentligt, vil du have en tendens til at spise (for) meget. Sætter du farten ned, når du også at opdage, at og hvornår du er mæt.
Prøv det på den her måde:
Øv dig i at tage en bid, og læg så bestikket fra dig. Tag fat igen, når maden er tygget og sunket.
2. Læg en grøn bund
Giv den fede sulemad lidt modvægt ved at tænke groft grønt ind. Den plantebaserede kost giver dig mange fibre og sunde stoffer, der holder din fordøjelse i gang. Du nedsætter risikoen for forstoppelse og sikrer, at du regelmæssigt får tømt tarmen.
Prøv det på den her måde:
En rødkålssalat med appelsin mætter og sætter gang i fordøjelsen. En grøntsagssuppe kan også være en overkomme lig og sund (for)ret til en julemiddag eller juledag.
3. Move it, move it, move it
Vi kommer ikke udenom: Motion og alle former for fysisk aktivitet holder gang i tarmene, så du ikke bliver forstoppet og efterfølgende utilpas. Motion gør det nemmere at holde vægten, fordi du både øger energiomsætningen og for bedrer appetitreguleringen, så du ikke spiser mere, end du har brug for. Motion sætter gang i dine mave og rygmuskler, og det stimulerer tarmenes bevægelser, eller peristaltikken.
Prøv det på den her måde:
Hold pauser fra at sidde stille. Vær urolig, vend og drej dig. Skift stilling. Og fremfor alt: Rejs dig op. Gerne hver halve time.
4. Drik!
Væske understøtter arbejdet i tarmene. Mængden af væske har indvirkning på indholdet, der ryger i toilettet, som kan være tørt og hårdt, hvis du drikker for lidt.
Drik kun sparsomt under selve måltidet, fordi du kan risikere at skylle maden ned, før den er tygget ordentligt igennem, og det forringer resten af fordøjelsesprocessen.
Prøv det på den her måde:
Er det svært med det kolde vand i en kold tid, kan du gå modsat og drikke varmt. For eksem pel urtete eller grøn te.
Kilder: Videnskab.dk, Altomkost.dk, Forskning.no
Artiklen er tidligere bragt i Magasinet Liv i december, 2022.
