Julie Schilder-Willert
Julie Schilder-Willert (47)© Thomas Dahl

Julie faster alle hverdage mellem 20 og 12

Ville det ikke være skønt med en stabil vægt og et afslappet forhold til kager uden for nummer? Det har Julie Schilder-Willert opnået ved at faste i en periode på 16 timer alle hverdage.

9. august 2022 af Karen Greve

Jeg gik i gang, fordi

“Helt ærligt er jeg er nok en af de kvinder, der er forfængelig på en måde, der ikke er helt sund. Eller jeg var. For tidligere syntes jeg altid, at jeg lige manglede at smide 1-2 kilo. Jeg havde en rytme, hvor jeg typisk spiste lidt mere i weekenden og prøvede at tabe det i løbet af hverdagene. Den rytme har jeg været træt af i mange år. For når jeg ser mig i spejlet, synes jeg egentlig, at jeg er pæn, så hvorfor er jeg alligevel utilfreds? Er det tallet på vægten? Og hvorfor bliver jeg altid sur på mig selv, når jeg har spist en kage?

Jeg læste om fasteperioder på Instagram. Og jeg syntes, at det gav mening, at det er sundt for kroppen med en periode, hvor den ikke skal omsætte mad. Desuden har jeg aldrig været så meget for morgenmad, så jeg tænkte, at jeg kunne prøve i håb om at få en mere stabil vægt.” 

Sådan var min nye kost

“Jeg spiser ikke mellem 20 aften og 12 mid- dag næste dag på hverdage. Jeg sover mange af de timer, så jeg føler ikke, det går ud over mit velvære. Andre vælger at spise morgenmad og faste fra klokken 18. Men når man har børn, handler det også om, hvad de ser. Jeg skal ikke sidde og pille i min aftensmad foran dem. De skal ikke have et forvrænget kropsbillede. Jeg er meget opmærksom på at sige til mine døtre, at de er perfekte, som de er. Jeg ved selv, hvor svært det er at stoppe med at tale kritisk om sin krop.

Min fasteperiode betyder, ud over at jeg dropper morgenmaden, at jeg undgår snacks om aftenen. Der kunne tidligere nemt ryge slik, chokolade, alt muligt ned, som jeg ikke har brug for. Det er bare nemmere at undgå med en fast regel om at faste. I weekender faster jeg ikke. 

Jeg er heller ikke fanatisk. Hvis jeg spiser hos min veninde, og hun serverer en rabarbertærte klokken 20.30, så spiser jeg den, og så rykker jeg bare fastetiden næste dag, så jeg først begynder at spise igen klokken 12.30. Hvis jeg på jobbet kommer ud til en kunde, som serverer lækker morgenmad, så faster jeg bare ikke den dag. Jeg faster 4-5 dage om ugen, men resten af tiden kommer livet i vejen, og det er helt fint.” 

Julie Schilder-Willert
Det er nemmere at styre min vægt nu, hvor jeg ikke svinger nogle kilo frem og tilbage.


© Thomas Dahl

Julie Schilder-Willert (47)

  • er selvstændig momskonsulent.
  • er gift med Jakob og mor til Margrethe på 11 og Ingeborg på 9 år. 

Sådan reagerede min krop

“Jeg kunne ikke mærke den helt store omvæltning til at begynde med. Jeg har altid haft problemer med maven, fordøjelsen, og det blev hverken værre eller bedre af min faste. Men efterhånden kunne jeg mærke, at jeg ikke tager så hurtigt på mere. Det er nemmere for mig at styre min vægt. Jeg taber mig ikke, men jeg har mere en konstant vægt i stedet for hele tiden at svinge et par kilo frem og tilbage. 

Jeg vejer mig heller ikke hele tiden længere. Jeg er blevet mere afslappet. Tidligere kunne jeg dunke mig i hovedet med det glas vin, jeg drikker, mens jeg laver mad – nu nyder jeg det i stedet, og om eftermiddagen kan jeg godt spise en kage med mine børn. Jeg ved ikke, om jeg får flere eller færre kalorier end før, men det føles ikke så restriktivt.

Nogle dage er jeg selvfølgelig mere sulten end andre. Jeg kan være ved at gå til klokken 10, og andre dage spiser jeg først klokken 13, hvis jeg er fordybet i arbejde. Hvis jeg er meget sulten, tager jeg noget at drikke, og det hjælper altid.

Jeg har ikke oplevet en forskel i mit energiniveau. Jeg har altid dyrket en del motion, trænet 3-4 gange om ugen, og det har ikke været noget problem. Jeg kan nemt løbe om formiddagen på tom mave, og jeg kan også sagtens arbejde. Hvis der har været en forandring, har jeg snarere fået mere energi, i stedet for at føle mig træt og tung efter frokost.”

Min plan er nu

“Faste på denne måde fungerer mega godt for mig. Men jeg ved ikke helt, hvad der er hvad? Er jeg blevet mere afslappet, efter at jeg er begyndt at faste? Eller ville jeg være nået hertil alligevel? Fordi jeg er blevet ældre og klogere og nærmere et mål om at få en større kropspositivisme ind i min hjerne og spise mad med nydelse i stedet for at slå mig selv i hovedet.

Før kunne jeg tænke: Åh, nu vil børnene have pizza igen, så skal jeg løbe 10 kilometer i morgen. Sådan har jeg det ikke længere. I hvert fald fortsætter jeg, for det er ikke svært.” 

Mit bedste tip er

“Jeg havde tendens til at spise meget frokost i starten, det skal man passe lidt på med. Hellere en moderat frokost og så et mellemmåltid, som kan have en god fylde. For ellers bliver man nemt træt, og energiniveauet daler.

Det kræver lidt selvdisciplin, men min erfaring er, at man vænner sig til det. Så snart ting er en vane, er alt jo meget nemmere. Jeg tænker ikke længere på, at jeg ikke må spise morgenmad. Jeg er i vanen, og det er der, jeg skal hen.” 

Louise Bruun, ernæringsterapeut
Ernæringsterapeut Louise Bruun har et par råd til dig, der overvejer at faste.

Ernæringsterapeut Louise Bruun

  • afholder blandt andet kurser i antiin­flammatorisk livsstil med opskrifter, mad­planer og træning. 
  • Er desuden forfatter til flere bøger om kost og sundhed – som for eksempel Sund og slank med 5:2, 21 nye helbredende dage med antiinflammatorisk kost og senest og lige nu: Min grønne rejse. Se mere på Louisebruun.dk 

Det siger eksperten om fasteperioder

HVAD:  “Det er blevet populært at faste 16 timer og spise inden for et bestemt tidsrum. Det kan være, at du spiser mellem klokken 10 og klokken 18 og faster resten af døgnet. Egentlig har det ikke så meget med faste at gøre. Jeg vil mere kalde det en sund døgnrytme, hvor du giver kroppen tid og ro til at restituere, for det gør den bedre, når den ikke får fyldt på hele tiden. Mange kvinder har en vane med at spise lidt hele tiden, fordi vi skal dulme et eller andet, træthed eller negative følelser. Derfor kan det være rart at have en ramme at spise inden for,” siger Louise Bruun.

HVEM: “Det er ikke farligt for raske mennesker at faste. Faste har været brugt i tusindvis af år. Tidligere har vi måttet klare os i lange perioder uden mad, så vi er bygget til at kunne klare det. Du skal ikke faste, hvis du er syg, uden at konsultere en læge, og heller ikke hvis du i forvejen er meget tynd, men ellers kan fasteperioder bruges af alle.” 

HVORFOR: “Din krop får tid til at reparere sig selv, til at skifte ud og opbygge celler. Forsøg viser, at de hvide blodlegemer bliver boostet efter en faste, og faste har i tusindvis af år været benyttet som helbredende værktøj. Men det er typisk faste af lidt længere varighed.”

HVORDAN: “I begyndelsen, hvor du mentalt skal vænne dig til ikke at spise på tidspunkter, hvor du normalt har gjort det, kan det virke fint at have planer. Gå i sauna med en veninde, kom væk hjemmefra. Gør det nemt for dig selv. Hvis du øffer rundt derhjemme, eventuelt sammen med en familie, der guffer løs, bliver det sværere. Det der med blodsukkeret er altså fis i en hornlygte. Du dør ikke af sult. Når du har fastet en gang, er det allerede nemmere næste gang.”

Artiklen er tidligere bragt i Magasinet Liv i juni, 2022. 

Du vil (garanteret) også kunne lide