Amerikanske forskere har fundet ud af, at når vi rykker os tæt sammen, så indvirker det på vores oplevelse af smerter og lindrer dem.
Og jo mere empati den trøstende part har for det menneske, der er i smerte, jo mere synkroniseres begges hjernebølger. Og jo mere hjernebølgerne synkroniseres, jo større er den gavnlige effekt på smerterne.
Undersøgelsen er foretaget af forskere ved University of Colorado Boulder og University of Haifa og offentliggjort i det amerikanske forskningstidsskrift Proceedings of the National Academy of Sciences, også forkortet PNAS.
Men man kender endnu ikke årsagen. Forskerne gætter dog på, at berøring kan være medvirkende til, at et menneske føler sig forstået, hvilket indvirker på de mekanismer i hjernen, der virker smertelindrende.
Så, det er da bare om at komme igang med at kramme noget mere!
Kilde: Neurosciencenews.com
Artiklen er tidligere bragt i Magasinet Liv nr. 12.