Knogleskørhed – her er 9 risikofaktorer

De fleste af os forbinder jo nok knogleskørhed eller osteo­porose med en sygdom, som især rammer gruppen af ældre. Faktum er dog, at knogleskørhed rammer hver 3. kvinde over 50 år. Til sammen­ligning rammes hver 6.-­8. mand over 50 år.

Læg dertil, at der ifølge Sundhedsstyrel­sen er cirka 650.000, der lider af knogle­skørhed, mens det kun er lidt under 200.000, der er diagnosticeret. Det be­tyder, at der er et kæmpe mørketal på om­kring en halv million danskere, hvoraf en meget stor del er kvinder. 

Ingen symptomer

Det skumle er, at sygdommen ingen symptomer har. Knoglerne svækkes indefra, og det resulterer i, at knoglerne bliver så afkalkede og skøre, at de nemt brækker. Har du knogleskørhed, vil du ofte opleve knoglebrud i håndled, ryghvirvler og lårbenshals (hoftebrud) . I kølvandet på det første brud vil du desværre være i risiko for et nyt brud. 

I din overgangsalder?

Man ved, at østrogen virker forebyggende mod knogleskørhed, og derfor bliver det også relevant for dig at vide og forholde dig til, om du er i eller omkring din overgangsalder.

Det drastiske fald af østrogen i din over­gangsalder giver et ekstra fald i knogle­styrken i årene før og efter din sidste menstruation. Der vil nemlig være en øget aktivitet af de knoglenedbrydende celler. Hos nogle kvinder ses knogletab på helt op til 5 procent om året i denne periode. Til sammenligning er det aldersbetingede knogletab på 1 procent årligt.

Herefter stabiliserer knogletabet sig hel­digvis. Men det er på grund af det ekstra skub i knogletabet omkring din sidste menstruation, at man laver en kobling mel­lem knogleskørhed og overgangsalder. 

9 risikofaktorer

1. ARVELIGHED

Der er knogleskørhed hos forældre eller søskende.

2. TIDLIG OVERGANGSALDER

Du er gået i overgangsalder, før du fyldte 45 år.

3. TIDLIGERE KNOGLEBRUD

Det vil sige, at du har et lav-energibrud som voksen. Et lav-energibrud er et knoglebrud, der opstår ved almindelige belastninger i hverdagen, eller hvis du er faldet på gulvet eller til jorden. Det vil sige et fald i samme plan og altså ikke fra en højde eller en trappe. 

4. LAV KROPSVÆGT

Har du et BMI under 19, har du en mindre belastning på knoglerne, hvilket gør dem svagere. 

5. MEDICIN

Du får eller har fået binyrebarkhormon i længere tid. Mere end 5 mg om dagen i mere end 3 måneder.

6. RYGNING

Rygning mindsker knoglestyrken.

7. INAKTIVITET

Manglende motion kan svække knoglerne. Det gælder som voksen, men det betyder også noget, om du har været inaktiv som barn og ung.

8. MANGELFULD KOST

Det vil sige, at du er enten under- eller fejlernæret og mangler både vitaminer og mineraler. Har din kost været utilstrækkelig i din opvækst, kan du være i risiko.

9. ALKOHOLVANER

Alkohol er en risikofaktor, hvis du har et dagligt indtag på mere end 2-3 genstande. 

Tag kontakt til din læge, hvis du vurderer, at du er i risiko. Og vær opmærksom på, at fundamentet for knoglesundheden i voksenlivet bliver støbt i opvæksten, mens knoglerne stadig vokser. Derfor betyder det også noget, om du som barn og ung har siddet indenfor, eller om du har løbet rundt undenfor. 

Artiklen er tidligere bragt i Magasinet Liv i februar, 2023.