Jeg har forhøjet blodtryk - sådan passer jeg på mig selv

"De sidste par år har været livsændrende for mig. Jeg er blevet ramt af forhøjet blodtryk, stress og en lang sygemelding,” fortæller Tinnah Nilsson, der fik konstateret forhøjet blodtryk som 48-årig.

Til gengæld har hun her to år efter en klar fornemmelse af sammenhængen mellem livsstil, psyke og blodtryk.  

Hun går ikke længere til kontrolmåling hos lægen, men må dog fortsat holde blodtrykket nede med medicin. 

“Det kan jeg godt have en indre konflikt over, og kæmper indimellem med en fuld accept af, at mit blodtryk ligger højere end anbefalingerne. For mig er 140/80 okay (ligger det konstant over 140/90, taler man typisk om forhøjet blodtryk, red.). 

Ny forståelse af mit blodtryk

"Jeg har en helt anden forståelse af mit blodtryk i dag. For mig handler blodtryk om at mærke efter. Jeg har fået en intuitiv fornemmelse af, om mit blodtryk stiger. 

Når mit blodtryk bliver meget højt, får jeg en følelse af uro, min vejrtrækning ændrer sig og bliver overfladisk. Jeg kan også få hovedpine og hjertebanken. Og så ved jeg, at jeg er for presset, at jeg skal geare ned og måske have færre aftaler. 

Ofte er jeg på vej tilbage i en gammel adfærd, hvor jeg bliver kontrollerende i stedet for at lade tingene være og gå deres gang. Jeg kan konkret mærke, at mit blodtryk falder, hvis jeg eksempelvis søger ud i naturen.

Hvis jeg omvendt ikke får nogen af disse signaler, har jeg tillid til, at blodtrykket ligger et fint sted. På den måde søger jeg ind i nuet og er med det, der er. Jeg ved også, at et blodtryk aldrig ligger stabilt. Det stiger og falder i løbet af døgnet. Alt efter, hvad du foretager dig.”

Da alle lamper blinkede

For to år siden så det anderledes ud. Tinnah arbejdede som lægesekretær på en skadestue. Herfra kendte hun begrebet “den stille dræber” om et udiagnosticeret forhøjet blodtryk, men koblede den ikke på sin egen situation. Og opdagede ikke rigtigt, at kroppen forsøgte at ringe hende op. Det var nemlig en hektisk tid. Tinnah var ansat på 28 timer, men arbejdede langt mere end det. Faktisk mere end fuldtid. Men det var udfordringerne på hjemmefronten, som fyldte allermest. 

“Når jeg tænker på det i dag, kan jeg tydeligt se, hvor langt ude jeg var dengang. Jeg havde mange bekymringer, sov dårligt, havde angstanfald, hjertebanken, en klump i halsen og en blokering indeni, som gjorde, at jeg havde svært ved at trække vejret ordentligt. Jeg er vegetar, men jeg levede så usundt med alt for meget sukker.

Alt blinkede, men jeg så det ikke. Jeg var så presset af, at min datter ikke trivedes og flyttede hjemmefra som 17-årig. Min mand og jeg gjorde alt for at hjælpe hende. Vi følte ikke, vi lykkedes med det på dette tidspunkt, men i dag har hun det heldigvis godt."

Ville ikke sygemeldes 

"Jeg forsøgte at klare det hele ved at dyrke mere yoga, end jeg plejer. På dette tidspunkt troede jeg oprigtigt, at løsningen var at skrue op. Derfor stressede jeg mig selv endnu mere ved at tage mere ansvar – og søge mere kontrol. 

Jeg var så langt ude, at skeerne i skuffen skulle ligge på en bestemt måde. Også på jobbet holdt jeg fast i, at jeg skulle have fuld kontrol. Jeg kæmpede med hovedpine, men holdt jeg fast i min egen forventning om, at jeg skulle have styr på det hele.  

Jeg ville ikke acceptere, at jeg kunne have brug for at sygemelde mig. Sandheden var bare, at jeg havde hjertebanken, flimren for øjnene, kørte på autopilot – og i det hele taget ikke følte mig til stede.

Inderst inde vidste jeg godt, at jeg var nødt til at handle. Jeg ville ikke erkende det og forsøgte at fortrænge det.”

Et vink med en vognstang! 

Efterhånden løsnede det op for presset derhjemme. På jobbet blev der ansat nyt personale. Situa­­tionen lettede – men så reagerede hendes krop for fulde gardiner.

“Jeg fik et gigantisk angstanfald på jobbet, hvor det sortnede for mine øjne. Jeg fik åndenød, kunne ikke trække vejret. Jeg fik dødsangst og troede vitterligt, at jeg skulle dø, hvis ikke jeg kom væk. 

Jeg forlod afdelingen og satte mig ud i min bil. Jeg ringede til min leder og sygemeldte mig. Det var nok uforsvarligt, men jeg kørte selv hen til min læge. Jeg havde det meget dårligt psykisk og fik en intuitiv fornemmelse af, at jeg skulle have tjekket mit blodtryk. 

Lægetjek

"Mit blodtryk var tordnende højt. 200/110! Jeg var tæt på indlæggelse, sagde min læge, men jeg ville ikke og blev virkeligt bange, fordi det var så farligt. 

Jeg kender jo til blodpropper i kraft af mit arbejde. Det hele blev pludselig meget alvorligt. Jeg blev sendt hjem med en sygemelding, blodtrykssænkende medicin og en lodret ordre om at tage den med ro og få masser af hvile. Det var en voldsom situation. Herefter talte jeg med lægen en gang om ugen. Hun åbnede for, at det også kunne være symptomer på min overgangsalder, fordi det kan være svært at skille ad.

Efter nogle uger opsøgte jeg noget alternativ behandling og healing, som jeg tidligere har prøvet, fordi jeg tror på, at det spirituelle kunne være med til at skubbe mig i den rigtige retning.”

Bruger min læge 

Blodtrykket begyndte at lægge sig. Tinnah fik et blodtryksapparat med hjem, så hun selv kunne måle det tre gange om dagen i tre dage med det formål at få et reelt billede af, hvordan blodtrykket ligger, så medicinen kan doseres korrekt.

“Jeg havde flere gode livsstilssnakke med min læge. Jeg havde brug for at finde ud af, hvordan jeg selv kunne påvirke mit blodtryk i en gunstig retning. Jeg har været vegetar gennem en årrække, men nu gik jeg all in på den sunde vegetarkost og stoppede med at spise både salt og smør. 

Jeg blev meget stringent og måske for kontrolleret. Det fangede min læge og anbefalede mig at finde en balance, hvor jeg ikke blev fanatisk. Jeg brugte hende meget til det konkrete omkring blodtrykket, som et eller andet sted afspejler, om jeg får passet godt på mig selv. 

Det er svært at geare ned

Min læge var optaget af, at jeg ikke måtte presse mig selv, og det var en stor hjælp. Jeg holdt fokus på at trække vejret ordentligt og gik mange ture i naturen. Jeg øvede mig i at gøre det, jeg havde lyst til og få nogle sunde rutiner, hvor jeg kunne hvile mig, når jeg havde brug for det. 

På dette tidspunkt havde jeg overgivet mig til situationen, og jeg tog nu vare på mig selv. Så de første måneder gik det faktisk fint. Jeg fik det bedre og begyndte samtidig at kunne mærke, at der skulle ske nogle ændringer i min tilværelse. 

Eksempelvis satte vi huset til salg, inden for de første tre-fire måneder af min sygemelding. Set i bakspejlet var det ikke så velvalgt et tidspunkt, for  mit blodtryk steg igen og kom op på 160/90 på trods af den blodtrykssænkende medicin, som nu blev sat op i dosis.

Hjerteundersøgelse 

"Da mit blodtryk igen steg, bad jeg om en udvidet undersøgelse af mit hjerte. Det var utrygt for mig, fordi begge mine forældre også fik forhøjet blodtryk i deres 40’er, og det gik op for mig, at jeg måtte tage ansvar for min sundhed. 

Mit hjerte blev scannet, og alt var okay. Derfor begyndte jeg at tænke lidt over, hvad der egentlig fik mit blodtryk til at stige. For det var nødvendigt med den flytning fra en ældre villa til en mindre lejlighed. Det var et bjerg, som jeg måtte over for at slippe noget ansvar og finde mere tid til bare at være. Det var også en livsstilsændring.”

Brikkerne er faldet på plads

“Jeg endte med at være sygemeldt i 12 måneder og sagde faktisk op på mit arbejde relativt kort efter min sygemelding. Gennem denne periode fik jeg kontinuerligt målt mit blodtryk for hele tiden at tjekke, om min medicin er doseret korrekt. 

Jeg har fået det bedre og bedre. Jeg er blevet mere mindful og har på mange måder fået ommøbleret mit mindset. Det betyder konkret, at jeg lever mindre tvangspræget, hvor jeg mærker mere efter. Eksempelvis dyrker jeg yoga på en mere lystbetonet måde for ikke at presse mig selv. Jeg prioriterer en sund vegetarkost, uden at det bliver rigidt. Jeg sparer på sukkeret og sørger for daglige kosttilskud som fiskeolie og D-vitamin. 

En evig balance

Men det er en evig balancegang ikke at falde tilbage i gamle mønstre. 

I dag motiveres jeg et helt andet sted fra, der handler mere om lyst end om pligt. Jeg planlægger mindre, og jeg er generelt mere i kroppen og mindre i hovedet. 

Jeg arbejder meget med mit mindset. Blandt andet ved jeg, hvor vigtigt det er at tænke positive tanker. Det giver mig langt mere føling med mig selv – og med mit blodtryk, som jeg stadig skal have snor i. 

Det er, som om brikkerne er faldet mere og mere på plads for mig. Både fysisk og psykisk. Arbejdsmæssigt har jeg også sadlet om og arbejder i dag i en lille bæredygtig butik og underviser derudover i yoga.”

Artiklen er tidligere bragt i Magasinet Liv i maj, 2023.