1. Bogø
“Hele køkkenet flyder - af hel- og halvfærdige eksperimenter med nye sunde retter, kameraudstyr, computer og diverse styling-rekvisitter. Og jeg farer rundt mellem gryder, blender, hakkebræt og kameraopstilling med mindst ét sæt læsebriller i panden og vil IKKE forstyrres.”
2. Bogø
“Hele køkkenet flyder, men nu handler det ikke om antioxidanter og omega-3-fedtstoffer. Der er klassisk musik i højttalerne, hvidvin i glasset og ild i pejsen. Jens og jeg småsludrer, mens vi giver den fuld gas.
Jens elsker at lave gæstemiddage med 7-8 retter. Som regel får jeg ansvaret for dem, der involverer flest grøntsager. Og for desserten! Det er en fryd at åbne skabsfryseren, hvor jeg har skuffe efter skuffe med de lækreste bær og frugter, som jeg har høstet i haven og naturen og tænke: Hvad har jeg lyst til at lege med i dag?”
3. Hellerup
“Hele køkkenet flyder. Datter Martine og jeg er i gang med at eksperimentere med nye sjove køkkenredskaber og nye spændende madvarer, som vi har snuset op. Hun er knalddygtig til at lave mad, især vegetariske retter, og vi hygger os BIG TIME.
Bagefter flyder vi ud i sofaen, ofte foran en eller anden dokumentar eller et særlig godt afsnit af 'Kurs mod fjerne kyster'”.