Derfor drikker danskerne ikke vand nok
© iStock

Her er grunden til, at vi ikke drikker vand nok

Der er specielt én vigtig faktor, der har betydning for vores manglende vandindtag

27. november 2016 af Marie Alkestrup / Costume.dk

Man skulle tro, at vand var den mest populære drik blandt os danskere, når man tænker på, at det både er gratis, fuldstændigt uden kalorier og har utallige fordele i forhold til vores udseende. 

Alligevel viser en ny undersøgelse af danskernes drikkevaner, at mange af os vælger at drikke langt mere kaffe end vand, når vi er på arbejde eller på vores uddannelsesinstitutioner.

Undersøgelsen, der er foretaget Grohe i samarbejde med Megafon, viser, at danskerne er vilde med at drikke kaffe på arbejdspladsen. 

Du kan måske selv nikke genkendende til at være en af dem, der går i pendulfart fra skrivebordet og til kaffeautomaten?

Hele 64 procent af de adspurgte i denne undersøgelse svarede, at de drak kaffe på arbejdspladsen, mens 50 procent svarede, at de drak vand. 

Vi er altså mange, der glemmer at drikke vand på arbejdspladsen, fordi kaffemaskinen lokker mere end postevandet gør.

Dog er det en rigtig dårlig vane, fordi vand er med til at styrke vores koncentrationsevne, og er man dehydreret, bliver man mere ufokuseret i løbet af dagen.

Så måske du skulle forsøge at erstatte de mange kopper kaffe med et par kolde glas vand? 

Du vil (garanteret) også kunne lide