Norske Trude Sletteland er en kapacitet i Norden, når det gælder særligt sensitive, og har efterhånden mange års erfaring med personlighedstrækket, som hun også selv lever med.
“Mange særligt sensitive får helt feljagtigt diagnosen ‘udbrændt’ og bliver sygemeldte, og med dem ude af arbejdsmarkedet går mange gode ressourcer tabt. Det er en skam, især fordi jeg ofte oplever, at der skal så lidt til for at gøre en stor forskel.
På de fleste arbejdspladser er der for lidt viden om, hvad det vil sige at være særligt sensitiv. Jeg er overbevist om, at flere ville være i arbejde, sygefraværet lavere, og opsigelserne færre, hvis der generelt var større viden og åbenhed om det at være særligt sensitiv,” konstaterer Trude Sletteland.
“Strengt taget, så er det ofte de bedste arbejdstagere, som ikke holder ud. Mange sensitive er pligtopfyldende og empatiske og har blik for, hvor skoen trykker i systemet og hos andre, og så er de skarpe til at udtænke kreative løsninger. Selv om de er i deres drømmejob, så knækker de, når de ikke får mulighed for at udføre deres job på et niveau, der matcher deres integritet.
Og det er et stort problem, især i den vestlige verden, hvor det i mange fag opfattes som en svaghed, hvis du har følelserne med på arbejde,” påpeger karrierevejlederen.
Kan gøre den største forskel
Trude Sletteland peger på sygeplejersker, der slides op af aldrig at kunne nå det, de skal. De er i deres drømmejob, men der er ikke tid og overskud til, at de kan varetage den enkelte patients behov.
“Lærere, som er særligt sensitive, kan tit læse eleverne bedre end deres ikke-sensitive kollegaer, men deres arbejdstid og opgaver levner ikke tid til at give den hjælp og støtte. Det efterlader læreren med en følelse af aldrig at kunne slå til, og det går ud over arbejdsglæden og på sigt også psyken. Også kommunale sagsbehandlere, der har valgt deres fag og job ud fra et stærkt ønske om at hjælpe og gøre en forskel, opdager med tiden begrænsningerne i systemet og ender med at arbejde imod deres egne overbevisninger, og det bliver man syg af.”
Eksperten
Trude Sletteland er karriere- og livsvejleder og høj sensitivcoach. Hun driver Impulscenteret i Bergen i Norge.
Dine omgivelser er afgørende
Sammenlignet med ikke-sensitive prioriterer særligt sensitive ofte fag og job, som giver meget mening for dem, forklarer vejlederen og coachen.
“Og beskæftiger du dig med noget, du brænder for, så bliver du heller ikke slidt ned så hurtigt, hvis altså omgivelserne er med dig. Fælles for mange af dem, der finder ud af, at de er særligt sensitive, er, at de er landet på forkerte hylder arbejdsmæssigt – i fag eller på arbejdspladser, hvor de ikke kan komme som hele mennesker.
Føler du dig udbrændt, er det signal om, at noget er galt. Men husk, at det ikke nødvendigvis er dig, den er gal med, men snarere de omgivelser og krav, du mødes med. De miljøer, vi færdes i, er afgørende for vores velbefindende. Efter min mening burde al magt ligge hos os særligt sensitive,” siger Trude Sletteland leende.
“For vores samfund har brug for flere af de varme, bløde værdier, som særligt sensitive er eksperter i at give og vise.”
Er du en orkidé, en løvetand eller en tulipan?
Særligt sensitive mennesker omtales som orkideer af nogle eksperter. De kan være svære at dyrke, men i det rette miljø blomstrer de. I hvilke miljøer blomstrer du? Hvad skal der til, for at du trives allerbedst? Hvor stor indflydelse har dine omgivelser og oplevelser på dit velbefindende og din livskvalitet? Skal der gerne særlige forhold til, for at du trives?
Eller er du mere som løvetanden, der vokser hvor som helst? Eller er du tulipanen og et sted mellem de to yderpunkter?
I artiklen Er dit barn en orkidé, en tulipan eller en løvetand? fra New York Times skriver Richard Schiffman om særligt sensitive børn og om deres sanseapperat:
“Sensitive børn er ivrige observatører af verden, men har en tendens til at blive overstimulerede. De lever ofte intense indre liv og er meget kreative, men de er også konstant på vagt over for nye situationer og mennesker, de ikke kender. De har nemt ved at mærke og forstå andres stemninger og smerte. En empati, der ofte betyder, at både jævnaldrende og voksne betror sig til det sensitive barn. Senere i livet ender de ikke sjældent i fag, hvor de trækker på deres naturlige evne for empati.”
Forsker og psykolog Elaine Aron vurderer, at cirka et ud af fem børn er særligt sensitiv. Allerede i 1996 introducerede hun i sin bog The Highly Sensitive Person begrebet særligt sensitiv. Hun udviklede en test med 23 spørsmål, som stadig bruges til at vurdere graden af sensitivitet.
“Sensitivitet er et medfødt temperament”, siger Aron, “og hos særligt sensitive hænger det ved hele livet.”
Michael Pluess, professor i udviklingspsykologi ved Queen Mary University of London, har fundet ud af, at vores livserfaringer, og især dem helt tidligt i livet, også har stor indflydelse.
“Forskning viser, at cirka 50 procent af forskellen på, hvor sensitive vi er, skyldes genetiske faktorer. Den anden halvdel afgøres af det miljø, vi færdes i, også som helt spæde og fostre,” siger Pluess, “og ligesom med orkideerne, løvetænderne og tulipanerne er ingen mennesker bedre, smukkere eller sejere end andre, men vi er forskellige, med hver vores styrker og svagheder.”
Hold dit fokus på flow
Særligt sensitive har kraftigere antenner, og det giver dem stærke sanseoplevelser, både positivt og negativt. Hvor vi tidligere talte om sensitives risiko for at blive overstimuleret, ser vi i dag, at det modsatte er en risiko.
“At være understimuleret i dit arbejdsliv kan give samme symptomer på udbrændthed,” mener Trude Sletteland.
“For er dit arbejdsliv forbundet med oplevelsen af ikke at få alle dine evner i spil og kunne gøre den forskel, der er vigtig for dig, kan det føre til følelsen af ikke at være værdsat, og det kan i værste fald ende i depression. For at undgå at ende der skal du øve dig i, og måske coaches i, at have fokus på det, der fungerer, det, der giver dig energi, der, hvor du vokser som menneske og føler flow. En følelse, der er afgørende for os som mennesker, og ikke mindst for særligt sensitive,” siger Trude Sletteland og fortsætter.
“Vi er nødt til at skabe flere arbejdspladser, hvor det er en styrke at være særligt sensitiv. Og jo flere vi er, jo lettere vil det blive, for så kan vi ikke ignoreres og fortsat blive misforstået. Jeg er ret optimistisk på det punkt. Vores samfund har brug for alle slags mennesker, og vi er af hængige af hinanden som mennesker, men særligt sensitive har ekstra brug for andre. Vi lever højt på dybe relationer med andre, der har samme behov, men så længe vi ikke ved, hvem der også er sensitive, har vi svært ved at finde hinanden,” siger Trude Sletteland.
Frem med juvelerne!
Det er Trude Slettelands erfaring, at det for mange særligt sensitive er for sårbart at stå ærligt frem, hvilket spænder ben for behovet for at blive set og forstået som dem, de er.
“Jeg vil gerne opfordre til, at vi skal turde vise vores juveler stolt frem. Jeg er ikke bange for at sige højt, at jeg er særligt sensitiv, men det er nok også, fordi jeg samtidig er ret ekstrovert og lidt af en diva,” griner hun.
“Men jeg tror, at mange føler, at der er noget galt med dem, hvis de føler så stærkt. Er du særligt sensitiv, ved du det ofte ud mærket selv, men du glemmer måske at påskønne de gode sider af personlighedstrækket. Bekræft dig selv i, at det ikke er unormalt eller forkert at føle stærkt. Hvis du spørger mig, så er det selve meningen med livet at føle stort og lægge mange følelser i det, vi gør. Som jeg gør det i mit arbejde med særligt sensitive,” siger Trude Sletteland.
Artiklen er tidligere bragt i Magasinet Liv i december 2022.
