Trænger din selvfortælling til en omskrivning?

Hvis du er vokset op som skilsmissebarn, så har du måske en fortælling om, at din barndom med to familier har gjort dig god til at samarbejde og god til at tilpasse dig i forskellige situationer?

Eller måske har du en mere negativ selvfortælling om, at det har gjort dig konfliktsky eller opmærksomhedshungrende?

“Vi mennesker er meget søgende efter sammenhæng i de ting, vi oplever,” siger psykolog Anne Bräuner. Hun slår fast, at det spiller en væsentlig rolle for os, når vi skal danne vores identitet og vores selvbillede, at der er en rød tråd.

Et positivt eksempel kunne være, at man siger om sig selv: ‘Jeg flyttede meget som barn, derfor er jeg blevet god til at skabe nye kontakter’,” fortæller psykolog Anne Bräuner.

Fra du er helt lille

Vores historieskrivning begynder tidligt, og stikordene henter vi i vores nærmeste omgivelser, forklarer Anne Bräuner.

“Vi bliver fortalt historier om os selv, fra vi er helt små. Det gør vi også til vores egne børn: ‘Fordi du interesserer dig for det her, så bliver du nok til det her’.” Det er der ikke noget negativt i som sådan. Men de ideer, vi bliver præsenteret for tidligt, har en stærk effekt. Er du blevet mobbet i skolegården og har fået at vide, at du er et uinteressant menneske, så er det en antagelse, mange tager med ind i deres voksenliv.”

Tit er det forældre, søskende eller skolekammerater, som påvirker vores opfattelse af os selv og den mening, vi drager ud af vores oplevelser. Men det kan også være mere diffust, siger Anne Braüner.

“Vi gør rigtigt mange ting, fordi det er det, de fleste gør. Alle vil gerne være en del af et fællesskab, det ligger helt instinktivt i mennesket. Så social sammenligning spiller også en rolle: Hvad gør de andre, og hvad bliver der forventet af mig? Der er mange dominerende fortællinger i samfundet om, hvad et godt liv og et godt menneske er, og de er nemme at hoppe ind i.”

Pludselig ikke mening midt i livet

Men så særligt midt i livet kan det begynde at knirke og knage i gamle eller faste fortællinger.

“Nogle klienter midt i livet henvender sig til mig med en udefinerbar fornemmelse af, at der er noget, der ikke giver mening.

Når vi taler lidt om det, kan det vise sig, at de har fået et arbejde, der er, som samfundet dikterer, med dynamisk arbejdsmiljø, store krav til fleksibilitet og vekslende opgaver, men at de som menneske er helt anderledes og ville trives mere med mere faste rammer. De skal have hjælp til at finde ud af: Hvordan kan jeg skabe et arbejdsliv, som giver mening for mig?,” fortæller psykolog Anne Bräuner.

Når negativt bliver sandt

Den røde tråd, vi væver ind i vores selvfortælling, giver en følelse af orden og mening i tilværelsen, men den kan også give problemer.

“Et afgørende ord i den her sammenhæng er ‘betydning’. Vi uddrager en betydning om os selv fra det, andre har sagt og gjort. Hvis der ikke er nogen, der udfordrer den konstruktion, så bliver den ophøjet til vores egen sandhed,” siger Anne Bräuner.

“Hvis man så får opbygget en negativ historie og et kritisk selvbillede, som for eksempel ‘ jeg får aldrig en kæreste, for jeg er ikke noget værd’, kan det udvikle sig til en selvforstærkende, negativ spiral. Der er en psykologisk mekanisme, som tager over, hvor vi søger efter beviser, som bekræfter vores teori om os selv. For så er der sammenhæng mellem det, vi tænker, og det, vi oplever.”

Er smerten tryg?

For at holde orden i verdensbilledet vil vores opmærksomhed selektivt rette sig imod de ting, som understøtter vores selvfortælling, og ignorere det, som peger i en anden retning.

“Det er selvfølgelig noget, som sker ubevidst. Der er jo ikke nogen, der synes, det er rart at tænke negativt om sig selv. Men jeg plejer at kalde det en tryg smerte. At vi helst søger det sted hen, vi genkender, og til de tanker, vi har tænkt mange gange før. Prøver man at tænke anderledes, vil det føles forkert,” siger Anne Bräuner.

“Så man kan sagtens blive overrasket, hvis man prøver at grave et spadestik dybere, fordi det ikke er noget, man har dyrket. For at vi kan udvikle os, bliver vi nødt til at gøre det, vi ikke plejer, og tænke ting, vi ikke er vant til at tænke. Det føles akavet, og det kan give følelser af uro og angst.”

Find hullerne i din egen selvfortælling Bryd den selvforstærkende spiral ved at kigge efter hullerne i din fortælling. Er der situationer, hvor der skete noget andet, eller hvor du opførte dig anderledes end det, du normalt mener er ‘dig’?

Drop altid og aldrig Siger du “altid” og “aldrig” om dig selv og ting i dit liv, så prøv at udfordre det. Selv om du er i en situation, du ikke kan se dig ud af lige nu, så er der, ja, altid potentiale for forandring.

Tolk mindre Udforsk alternative forklaringer, når du tolker dine oplevelser. Hvis kollegaerne griner, når du træder ind i kantinen, er det så virkelig på grund af dig (fordi du “altid” dummer dig), eller kan det have en anden årsag?

Et livsvigtigt realitytjek!

Men selv om det kan føles akavet og ubehageligt at give sin historie et realitytjek, så kan det have en stor, positiv effekt.

“Hvis man ikke gør det, så betyder det jo i yderste instans, at man kommer til at leve sit liv dikteret efter, hvad andre har sagt om en, og man får et liv, som er enormt indskrænket.

En person, som har lav selvopfattelse, kommer til at føle sig usikker og trækker sig tilbage ved sociale arrangementer, bliver måske mindre opsøgende til jobsamtaler og udelukker sig selv fra en masse muligheder. Det kan lulle et menneske ind i en formindsket opfattelse af, hvad det egentlig kan og har ret til,” siger psykolog Anne Bräuner.

Sådan skriver du din historie om

Heldigvis kan de fortællinger, vi har grundlagt om os selv, godt skrives om, hvis vi gør en bevidst indsats.

Det handler om at lede efter hullerne i den selvfortælling, vi har bygget op. Dem, som underbevidstheden normalt vælger at overse.

“Du skal træne dig selv i fokusskifte, især hvis du har et negativt fokus. Hvad afkræfter min fortælling? Virkeligheden er kompleks, og der er mange mekanismer, der spiller ind i en mobningskultur, der er mange grunde til, at et forhold går i stykker, der er mange grunde til, at man mister sit job.

Den negative fortælling er meget forenklet: Det gik galt på grund af mig. En del af det terapeutiske arbejde er at folde fortællingen ud og kigge nysgerrigt og selvkærligt på din egen situation”, siger psykolog Anne Bräuner.

Hun anbefaler, at du prøver at lægge mærke til, hvor tit du bruger udtrykkene “aldrig” og “altid”, når du fortæller om dig selv.

“Hvis du beskriver din situation med: ‘Sådan har det altid været, og det bliver aldrig anderledes’, så lukker du fortællingen. Der er intet potentiale for udvikling eller ændring.

Hvis du i stedet prøver at sige: ‘Sådan har det været i lang tid, og jeg har svært ved at forestille mig, hvordan det skal blive bedre’, så beskriver du stadig den samme situation, men du åbner for forandring og nye muligheder. Det er et meget konkret redskab,” slutter psykolog Anne Bräuner.

Artiklen blev bragt i Magasinet Liv i november 2021.