Nøglen til et bedre liv kan ligge gemt i din underbevidsthed. Kæmper du med smertefulde følelser, ligger meget af det i dit ubevidste sind. Og du kan selv påvirke det ubevidste gennem selvhypnose.
Bent-Ivan Myhre, hypnoterapeut i Oslo med certificeringer fra både Norge og USA, underviser i selvhypnose og hjælper klienter til positive erindringer.
“Nogle gange forstår vi ikke vores eget reaktionsmønster. Vi kan være bange for ting eller situationer, som vi ved er helt ufarlige, men alligevel kan kroppen reagere, som om vi er i livsfare. Andre gange føler vi ubehag i sociale situationer, eller vi føler, at vi ikke er gode nok. Ikke at føle sig god nok kan udmønte sig i, at vi ikke søger det job, vi har lyst til, at vi ikke siger, hvad vi tænker, at vi grubler over ting, vi har gjort, og at vi taler nedsættende om os selv. Dette er tankevaner og såkaldte tro-systemer i det ubevidste sind,” siger Bent-Ivan Myhre, som til daglig mentaltræner mennesker, der ønsker at ændre på deres tanke- og følelsesuvaner.
Flest 40+ kvinder
“Jeg har flest kvindelige klienter. Jeg anslår, at hele 7 ud af 10 er kvinder. Det kommer nok af, at kvinder generelt er langt dygtigere end os mænd til at tage egne følelser alvorligt og aktivt gøre noget ved dem. Jeg oplever også, at de har lettere ved at åbne sig,” siger Bent-Ivan Myhre og siger samtidig, at de fleste kvinder, som søger hjælp og mentaltræning, er i 40+ alderen.
“Det tror jeg har meget at gøre med, at der sker så meget i livet i netop disse år. Når man kommer hen midt i livet, kan det ofte sætte gang i en selvransagelsesproces. Man begynder at stille spørgsmål ved, om man er på rette hylde i livet, både når det gælder job og partner, og spørgsmål om fremtiden.”
De flinke piger
Bent-Ivan Myhre fortæller, at han møder mange såkaldte flinke piger. Som stresser både på job og derhjemme.
“Hvor har de pladsen til at hvile sig lidt? I klinisk hypnose prøver vi at finde årsagen, som ligger bag. Og i behandlingen handler det ofte om grænsesætning, eller mangel på grænsesætning. Det træner vi meget, at sætte grænser for andre, men også at sætte grænser for os selv. Jeg er også optaget af at få mine klienter til at føle, at de har højere værdi, end de tror. For jeg tror, at der er mange af de ting, vi kæmper med, som hviler på det med selvfølelsen.”
At styrke din selvfølelse er muligt. Bent-Ivan Myhres erfaring er, at når vi under klinisk hypnose får oplevet os selv som et godt og flot menneske, som er værd at elske, så ændres måden, vi taler til os selv på, også. Det kan påvirke egen adfærd. Så vi igen vover mere og tager mere vare på os selv.
“Selv benytter jeg selvhypnose næsten hver dag som enkel mentaltræning. Så nu taler jeg aldrig negativt til mig selv.”
Hvad er klinisk hypnose og selvhypnose?
Hypnoterapeut Bent-Ivan Myhre får ofte spørgsmål om, hvad klinisk hypnose er, og han forklarer, at du næsten kan sammenligne det med at drømme dig ind i en spændende bog eller se en film, som du føler, du er til stede i. Når han hjælper klienter med klinisk hypnose, er det egentlig selvhypnose.
“Det er klienterne selv, som hypnotiserer sig selv, ved at de forestiller sig billeder og oplevelser, som jeg foreslår. På den måde har de selv fuld kontrol,” siger Bent-Ivan Myhre, som understreger, at behandling med klinisk hypnose ikke må forveksles med showhypnose.
Hvorfor behandler man med hypnose?
“Vi lærte os såkaldte overlevelsesmekanismer, som hjalp os dengang. Dem bærer vi ofte med os videre, og det kan være til hinder for os som voksne. Måske lærte vi, at hvis vi sad stille og ikke sagde noget, når de voksne snakkede, så kunne vi som børn tolke det, som at vi blev holdt mere af. Den adfærd kan fæstne sig som en slags programmering i underbevidstheden og resultere i forskellige udslag i social omgang med andre mennesker,” siger hypnoterapeut Bent-Ivan Myhre og fortsætter med at give et eksempel.
Et eksempel:
“Jeg havde en kvindelig klient for noget tid siden, som kom til mig, fordi hun følte sig udbrændt. Hun snakkede om kravene på jobbet og om famliesituationen med mand, barn, kæledyr, forældre og svigerforældre. Hun sagde, at hun hele tiden tog ansvar for alt og alle.”
Under samtalen fortalte hun, at hendes forældre altid var optagede og aldrig talte om følelser. Klap på kinden fik hun, hvis hendes værelse var ryddeligt, eller hun kom hjem med en positiv anmærkning fra læreren.
“Som voksen følte hun, at først når hun tog ansvar og arbejdede hårdt, følte hun sig god nok – i et øjeblik. Det blev indgangen til en udvikling, hvor hun gennem klinisk hypnose fik sin egenværdi at kende, fik styrket sin selvfølelse og en ny evne til at sætte grænser,” fortæller hypnoterapeut Bent-Ivan Myhre.
Men hvordan kan man gøre det selv?
“Som med alt andet er det træning, der tæller. Selvhypnose er ikke så vanskelig, som det lyder. Det er næsten en form for meditation. Forskellen er, at under en meditation skal du forsøge at dæmpe tankemylderet i hovedet og fokusere på et mantra, mens du under selvhypnose først skal berolige kroppen, før du kan visualisere de ting, du ønsker at ændre i positiv retning. Og du kan ikke gøre noget forkert, ingenting kan gå galt under selvhypnose, så der er ikke noget at være bange for,” siger hypnoterapeut Bent-Ivan Myhre.
Sådan udfører du selvhypnose
– trin for trin
Denne selvhypnose-øvelse af hypnoterapeut Bent-Ivan Myhre arbejder på eller med at ændre den måde, du taler til dig selv på. Som netop kan påvirke din selvfølelse og din evne til at sætte grænser.
1. GØR DIG DET BEHAGELIGT Sæt eller læg dig ned et behageligt sted.
2. TAG NOGLE DYBE IND- OG UDÅNDINGER Gør dig så tung i kroppen som muligt.
3. LUK DINE ØJNE Begynd med at mærke efter i hver eneste kropsdel, hvordan det føles præcis der, hvor du fokuserer.
Start med fødderne, og arbejd dig op til hovedet. Forsøg at gøre hver kropsdel så tung og afslappet som muligt. Når du kommer til ansigtet, prøv så, om du kan lade alle musklerne slippet taget.
4. STIL IND PÅ DINE SANSER Når du er mest muligt afslappet, så forestil dig, at du er et sted, du godt kan lide at være. Et sted, hvor du føler ro og tryghed.
Læg mærke til detaljer, som kommer til syne, måske lyde, lugte og endnu bedre, om du kan mærke enkelte genstande.
5. SKAB KONTAKT TIL DIG SELV Forestil dig, at der dukker et lille barn op foran dig. Dette barn er dig selv, da du var en lille pige. Læg mærke til hele pigen, håret, ansigtet, tøjet, hvad hun foretager sig præcis der.
Forsøg at få øjenkontakt med hende, mærk godt efter, hvordan du ville tage vare på hende, hvis hun var din datter. Fortæl hende præcis det, du ved, hun har brug for at høre fra dig lige nu. Læg mærke til responsen, og brug tid på at opbygge tillid, som du ville gøre over for et barn.
Spørg hende også gerne, om hun har noget at sige til dig, og hvad hun har brug for. Lyt til svaret, og pas godt på hende nu. Dette kan tage lidt tid, men fortsæt med at opbygge denne tillid.
6. SIG PÅ GENSYN Afslut med at love hende, at du fra denne stund altid vil passe godt på hende, sige søde ting til hende og bygge hende op.
Løft hende op, og forestil dig, at hun tager plads et trygt sted inde i dig.
7. VISUALISER DAGLIGT Efter at have udført denne øvelse bør du dagligt visualisere hende. Se hende dukke op ved siden af dig, give hende ros og komplimenter. Fortæl hende, hvor stolt du er af hende.
Du vil derefter forstå, at hver gang du taler til dig selv og om dig selv, er det hende, du taler til. Det bidrager til at ændre måden, du omtaler, taler til og passer på dig selv på.
8. LEV DIG IND Jo bedre du kan leve dig ind i dette, jo stærkere sætter det sig i dig – og til sidst bliver det en vane.
De gange, du er i tvivl om, hvad der er godt for dig, visualisér da pigen frem for dig, og spørg hende, hvad hun vil. Så vil du få et svar, det er værd at lytte til
Artiklen er tidligere bragt i Magasinet Liv i september 2022.
