Kender du nogen, der smitter andre med dårligt humør?

Hvad er følelsesforurening egentlig? 

“Det er, når følelser smitter. Vi former og skaber hinandens liv og ikke kun vores egne liv, som vi ellers så gerne vil tro. Det er viden­skabeligt bevist, at vores følelser ikke kun er vores egne, de er også påvirket af dem, vi omgås. 

Det foregår ubevidst, og vi er sjældent opmærksomme på det, men dem, vi er sammen med, og deres ven­ner har en kæmpe indflydelse på, hvad vi føler. Vi smitter hinan­den med vores følelser, gode og dårlige. De negative følelser bliver til følelsesforurening, fordi vi som udgangspunkt altid tror, at andres humør har noget med os at gøre. Vi tænker: Hvad har jeg gjort galt?

Når man ødelægger dagen for sine medmennesker med en dår­lig stemning, er det er ofte, fordi man selv har det skidt eller svært. Og det er meget vigtigt at sige, at der er ikke nogen, der følelses­forurener med vilje,” siger Rikke Østergaard, sociolog og forfatter til bogen Vi havde en fest på arbejdet – men så kom Preben – en guide til, hvordan du stopper følelsesmæssig forurening på jobbet.

Hvordan mærker jeg følelsesforurening? 

“Som sociolog har jeg arbejdet meget med social kapital. Altså: Hvad er det for nogle mennesker, jeg har omkring mig, og hvad er det, vi booster hinanden med af stem­ninger? 

Det er vigtigt at skelne mellem at være kritisk og brokke sig og at følelsesforurene. Forskellen er, at når der følelsesforure­nes, så er der maks. 20 procent af det, man brokker sig over, man reelt kan gøre noget ved. Der er kommet 80­-90 procent fnidderf­nadder oveni.

Følelsesforurening kan være at sidde sammen med en veninde og tale helt vildt grimt om en tredje veninde. Eller det, du samler op, når veninden taler negativt om sin eksmand på syvende år, fordi hun fortsat er i sine følelsers vold.

Negative følelser styrer desværre mere end positive. Flokken bliver mere påvirket af dem, fordi det er vores overlevelsesinstinkt at reagere på det negative og på fare på færde,” siger Rikke Østergaard.

Hvornår er jeg særligt udsat for at suge følelsesforurening til mig? 

“Hvis du er presset og lidt ude af balance. Hvis du er stresset, er du allerede i alarmberedskab, for er der så også anden fare på færde? Du bliver lidt en svamp for negative følelser og skal passe på dig selv for at lukke for den utæthed, hvor du tager forureningen ind.

Helt generelt at det nemmere at blive følelsesforurenet, men også smitte, hvis vi er ude af balance og ikke passer på os selv,” forklarer sociolog Rikke Østergaard.

Forurener nogle mere end andre? 

“De humørsvingende typer smitter mest, og mere end dem, som brokker sig stabilt, for vi forventer ikke andet af de sidste, og vi er trygge ved, at deres brok ikke handler om os, men er en del af deres personlighed. Hvis man har en humørsvingende type i sin omgangs­kreds, så synes jeg faktisk godt, man må sige: ‘Vi vil glæde os til at se dig til festen/fødselsdagen/arrangementet, hvis du vel at mærke er i godt humør’, for hvem vil så ikke gøre sig umage med at være det?

De konfliktsky kan også forurene meget. De gør alt i en god mening, men fordi de ikke tør gå til kernen og løse problemet med den, det handler om, bruger de tit meget energi på at tale med andre om personen uden at få løst det, og det forurener ikke kun deres rela­tion og mening, men det påvirker også dem, der bliver indblandet. Stop dig selv, hvis du er konfliktsky, og oparbejd mod til at tale med den, du har et problem med, frem for en masse andre.”

Hvad er tegnene på, at jeg er følelsesforurenet? 

“Jeg mærker det selv som en sitren i kroppen. Det er stresshormonet kortisol. Du vil sikkert også mærke det helt fysisk, når alt i dig stritter imod, når du modvilligt er på vej ind ad en dør til for eksempel dit arbejde eller en relation, som ikke er god for dig. Ubevidst vil vi søge væk fra det, der dræner os. Nogle hurtigere end andre.

Du kan også få kapret din hjerne på for eksempel cykelstien, hvis der er en, der overhaler dig med ordene: ‘Så flyt dig dog, din idiot. Se dig dog for’. Det sker for mig, og jeg kører ellers pænt, så jeg vil også føle mig uretfærdigt behandlet, og så kan jeg blive lidt farlig kroko­dille og miste mig selv og få lyst til at råbe tilbage. Det er helt naturligt at gå i forsvarsmode. Men det er ikke godt.”

Hvordan ved jeg, om jeg er hende, der følelsesforurener? 

“Mange ved det faktisk ikke. Nogle er så heldige, at andre fortæller dem det. Og ellers: Mærk efter. Er du i balance? Har du overskud, eller er du fortravlet? Mange kvinder bebrejder sig selv alt det, de ikke når eller ikke gør, som de gerne vil gøre det, men selvbebrejdelse forurener også.

I begge tilfælde gælder det, at du bør stoppe op, have fokus på at være sød, først og fremmest ved dig selv, for så smitter du dine med­ mennesker positivt i stedet for negativt. Og du skal ikke bruge lang tid på at rydde op efter det rod, du ellers vil efterlade dig,” forklarer sociolog Rikke Østergaard. 

Hvordan undgår jeg at bringe følelsesforurening videre? 

“Er det dig, der medbringer smitten, så fortæl gerne dine omgivelser, hvorfor du ikke lige er på toppen. Også selv om du måske ikke har lyst til at tale om det. Sig i stedet, at du er kommet, fordi du gerne vil smittes af de andres gode humør.

Er det et ubehag, du registrerer udefra, så mind dig selv om, at det, du oplever, højst sandsynligt ikke har noget med dig at gøre. Du kan standse følelsesforureningen ved at holde op med at tage den andens stemning ind.

Hvis du oplever, at din kollega oser eller ligefrem siger noget surt til dig, så vær modig nok til at spørge: ‘Er du o.k.? Hvad sker der i dag?’, hvis du kan mærke, at det ellers er noget, der kommer til at larme i dig. Konfrontér den anden, før du bliver smittet med hans eller hendes negativitet, og mind dig selv om, at det ikke er noget, hun eller han gør mod dig, men noget, der sker indeni hende eller ham.”

Er det brok, eller er det vigtigt? 

“Den, der tager styringen på stemningen i en positiv retning, får følgeskabet. De fleste vil hellere følge med den, der er sjov og glad og siger: ‘Kom nu, det er hårdt for tiden, men lad os stå sammen’. Vi får et langt bedre liv, hvis vi tager stilling til: Er det her noget, det er værd at brokke sig over?

Jeg deler alt op i ‘kan jeg gøre noget ved det?’ eller ‘kan jeg ikke gøre noget ved det?’. Nogle gange tager jeg mig selv i, at jeg faktisk godt kan gøre noget ved det, men jeg har ikke lyst til det, eller også synes jeg ikke, det er mit ansvar, og så må jeg godt lade det ligge,” slutter sociolog Rikke Østergaard

Artiklen er tidligere bragt i Magasinet Liv 16. december 2021