ryg, nakke, spændinger, massage, computer
Hvad så, slut med computer-spændinger? © Getty Images

Sådan løsner du spændinger i nakken

Åh, hvor kan det mærkes, når du har siddet med hovedet inde i computerne en hel dag, ikke? Vi er jo for pokker ikke skabt til det. Men vi er nødt til det – og her er massagen, du bør give din nakke hver dag!

7. juni 2022 af Anne-Sophie Jessen
ryg, nakke, spændinger, massage, computer
Og hvad med den her? Også en situation, du kender? © Getty Images

Kender det jo alt for godt

Det kan godt være, at det ikke kan ses udenpå, men ingen rygge er glade for stillesiddende computerarbejde. Det giver spændinger og ofte også smerter i nakke og skuldre, når vi sidder i fastlåste arbejdsstillinger på en kontorstol dag efter dag.

Nogle gange går smerterne væk af sig selv, andre gange tager de til og bliver kraftigere. 

Brug derfor massage både forebyggende og behandlende, så dine ømme muskler i nakke og ryg får lindring.

Så sådan gør du:

Smurt i olie

Smør din ryg ind i en kropsolie lige efter badet. Når din hud fortsat er varm og fugtig, er den mere modtagelig for olien. Vær gavmild med mængden, du smører på. Så er det lettere at massere.

Gør det selv

Giv dig selv en let massage, som løsner op for spændinger i ryggen og nakken og lindrer ømme skuldre. Du må ikke trykke hårdere, end at du kan slappe af samtidig.

Værsgo: Din gør det selv-nakkemassage


  • Hæld et par dråber olie ud i dine hænder, og gnid det godt varmt.
  • Massér med rolige bevægelser, og giv dig god tid.
  • Læg dit hoved tilbage, og klem med hænderne der, hvor halsen møder skuldrene. Hold stillingen i 10 sekunder. Løft forsigtigt dit hoved op, og lad det falde langsomt forover, mens du stadig holder fast. Hold igen stillingen i 10 sekunder.

  • Varm din hud i nakken op ved at gnubbe blidt med hænderne på hele området. Brug derefter dine fingre til at lave cirkelbevægelser på nakke og skuldre.

  • Rul din skulder, mens du blidt masserer din skuldermuskel med cirkulære bevægelser.

Og er det ikke nok: Gå til en prof

Hvis spændingerne er værre, end hvad en blød hjemmemassage kan rette op på, så book tid til en grundigere omgang hos en professionel massør.

Artiklen er tidligere bragt i Magasinet Liv 5. maj 2022. 

Du vil (garanteret) også kunne lide