‘Jeg vil kvitte cigaretterne, tabe mig ti kilo og få mere tid til at dyrke mit parforhold’. Stod nogle af disse nytårsforsætter på din liste? Og har du allerede brudt dem? Du er ikke den eneste.
“For rigtig mange bliver forsætterne kun til gode intentioner – det bliver ting, som vi godt kunne tænke os, men som vi ikke for alvor har tænkt igennem og måske ikke helt besluttet os for. Vi er stadig i skal/skal ikke-fasen,” siger Dorthe Rindbo, der er rådgiver og ekspert i personlig planlægning.
For at vores intentioner kan blive til mål, er det altafgørende, at de er ultra konkrete, og at vi virkelig arbejder med vores motivation.
“Vi er nødt til at være meget specifikke og sige til os selv: ‘Præcis hvor mange timer om ugen vil jeg dyrke motion og hvornår?’. Og så skal vi turde at gå ind i den mere smertelige del af det og sige: ‘Hvad vil det kræve af mig?’ og: ‘Hvad skal jeg give afkald på?’, men også omvendt: ‘Hvad vil det give mig?’.”
Små skridt – og en nødplan
En anden klassisk fejl er at sætte (for) mange mål ad gangen.
“Vi kan godt lide at spille på mange heste, men det bliver uoverskueligt. Vi taber pusten, fordi vi vil for mange ting, og så ender vi med at give op. Desuden tænker rigtig mange af os i alt eller intet. Vi beslutter os for, at fra den første januar må vi ikke spise sukker, ryge så meget som én cigaret eller røre en kage. Men det er selvpineri, og derfor lykkes det sjældent,” siger Dorthe Rindbo.
I stedet for quick-fix løsninger skal vi ifølge coachen tage små skridt ad gangen.
“Hvis du i stedet for helt at undvære sukker fra den ene dag til den anden siger til dig selv, at fra i dag og de næste tre uger vil du putte et stykke sukker mindre i kaffen, bliver det til at gå til – og nemmere at tage næste skridt, at droppe sukkerknald nummer to.”
Tit sker der desuden det, at vores mål for det nye år strander, fordi vi ikke har en nødplan.
“De fleste af os opererer slet ikke med den mulighed, at vi kan falde i, men det gør vi med stor sandsynlighed. Det kan vi lige så godt gøre os klart fra start og så have en plan, vi tyer til, når det sker.”
Frem for at sætte en bestemt dato opfordrer Dorthe Rindbo desuden til, at vi spørger os selv, hvorfor vi ikke begynder allerede i dag?
“Vi har det med at skyde tingene foran os, ofte fordi vi ikke helt er klar til at ofre det, der skal ofres. Derfor er det så vigtigt, at vi vil resultatet, og at vi sætter et mål, der er ambitiøst, men samtidig realistisk. Vi er nødt til at gøre op med os selv, om vi vil den kortsigtede nydelse eller den langsigtede lykke? Vælger vi det sidste, kræver det moden overvejelse, minutiøs planlægning, og at vi er topmotiverede.”
Eksperten i denne artikel er Dorthe Rindbo, der er rådgiver og underviser med speciale i personlig planlægning og effektivitet. Hun er aktuel med bogen Travle kvinders guide til mere tid. Se mere på Dortherindbo.dk.
Slank, røgfri ...
... og i rigtig god form. Hvad er vigtigst for dig at nå i 2012? Her får du rådgiver Dorthe Rindbos guide til, hvordan du kommer glad i mål.
Mål: Jeg vil gerne tabe mig
Jeg vil gerne tabe mig ti kilo. Jeg lægger typisk ud med hverken at spise fedt eller sødt. Efter et par dage falder jeg i, og så er jeg hurtigt tilbage i min gamle livsstil. Hvad skal jeg gøre?
Middel: Delmål, ugeplan og skema
“Den gamle strategi virker ikke, fordi du er for hård ved dig selv. Du skal i stedet bryde dit mål ned i små delmål og eksempelvis lægge ud med at have et mål, der hedder at tabe dig to kilo på en måned svarende til cirka et halvt kilo om ugen. Eller mindre end det. Det er vigtigt, at du finder et tempo, hvor du føler, du ser fremskridt, men som ikke er for overambitiøst. Du skaber en sikker fiasko, når du forbyder dig selv at røre fedt eller sødt. Prøv i stedet at give dig selv lov til at spise 20 procent fedt og sødt og 80 procent sundt. Lav også et ugeskema, hvor du dag for dag hakker af, når du har spist sundt, så du tydeligt kan se fremskridtene. Husk også at have en nødplan for, hvordan du kommer tilbage på sporet igen, hvis du falder i.”
Mål: Jeg vil lære at sige nej
Jeg påtager mig alt for mange opgaver, både på mit arbejde og derhjemme, og jeg er tit også den, der hjælper veninderne, når de har brug for en hånd. Hvordan bliver jeg bedre til at sige fra?
Middel: Øv dig på de ‘nemme’
“Spørg dig selv, hvorfor du siger ja, når du i virkeligheden mener nej. Er du konfliktsky, eller nyder du også den anerkendelse, du får ved at sige ja? Det er ofte kvinder med lavt selvværd, der kæmper med at sige nej, og det kan hjælpe at blive mere bevidst om, hvorfor du gør, som du gør. Gør dig klart, at bag ethvert nej ligger også et ja. Når du siger nej til en ekstra opgave på arbejdet eller til at hjælpe veninderne, siger du samtidig ja til mere tid til dine børn eller dig selv. Prøv også at lave en trekant, hvor du i toppen noterer dem, du har sværest ved at sige nej til, og i bunden dem, du har mindre svært ved at sige nej til. Prøv så de næste tre uger en gang dagligt at sige nej til dem, det er mindst svært med. Du kan også indøve nogle faste sætninger, du kan bruge, når veninderne ringer og beder om din hjælp. For eksempel: ‘Det lyder rigtig spændende, jeg skal lige kigge i min kalender, så vender jeg tilbage’. Så giver du dig selv tid til at mærke efter, om det er noget, du ønsker at gøre.”
Karen er eminent til at sige ‘ja’ til livet - nu vil hun øve sig i at sige ‘nej’ engang i mellem.
Mål: Jeg vil dyrke mere motion
Jeg er mor til tre, arbejder fuld tid og er samtidig med i forældrebestyrelsen på mine børns skole. Jeg vil gerne dyrke mere motion og har også årskort til et fitnesscenter, men jeg kommer aldrig derned. Hvordan kommer jeg i gang?
Middel: Gør målet konkret
“Dit mål skal være meget mere konkret. Spørg dig selv: ‘Hvilken type af motion vil passe mig bedst? Hvor tit vil jeg dyrke motion? Hvor længe? Og på hvilke dage og tidspunkter?’ Måske er fitnesscentret ikke den bedste løsning for dig. Måske skal du i stedet forsøge at få mere motion ind i dit hverdagsliv. Spørg også dig selv, hvorfor du gerne vil dyrke mere motion? Hvad er det egentlig, du ønsker dig? Mere energi? En sundere krop? En slankere krop? Eller en bedre kondition? Det er vigtigt, du bliver mere bevidst om, hvad der er din indre motivation. For det er den, der skal holde dig til ilden de dage, du har svært ved at tage dig sammen. Overvej også, hvor vigtigt det egentlig er for dig at være med i forældre-bestyrelsen på dine børns skole. Måske skulle du hellere bruge tiden på motion og lade op sammen med dine børn? Det kommer helt an på, hvad der er vigtigst for dig.”
Mål: Jeg vil være mere kreativ
Jeg har karrierejob, mand og barn, men savner tid til at være kreativ. Jeg har malet som yngre og vil gerne genoptage akvarelmalingen. Jeg har staffeli og maling, men ender altid med at lave praktisk arbejde om aftenen i stedet.
Middel: Book tid til dig selv
“Hvis du fik tre tennisbolde, som der stod henholdsvis ‘arbejde’, ‘familie’ og ‘mig selv’ på, og du skulle vise, hvilken bold du taber først, når du har travlt, ville du sikkert tage bolden, hvor der står ‘mig selv’ på. Derfor får du ikke malet. Du skal begynde at prioritere dig selv højere, selv om det kan være svært. Ofte får vi dårlig samvittighed, når vi prioriterer os selv. Men du er den vigtigste person i dit liv, og derfor har du pligt til at passe på dig selv først. Du skal skabe dig nogle åndehuller, hvor du kan hente ny energi og inspiration – derfor skal du i gang med at male igen. Start helt praktisk med at gøre det let for dig selv at komme til at male. Find et sted, hvor dit staffeli og malerudstyr kan stå fremme, så du nemt kan gå til og fra din maling. Book maletid i din kalender, og tal med din mand om, at han den dag kan stå for det praktiske – såsom madlavning, oprydning, putning og så videre. Du kan også aftale at male sammen med en anden. Der er større chance for, at vi får vores planer realiseret, når vi har en makker, der kan holde os i hånden og til ilden.”
Mål: Jeg vil holde op med at ryge
Jeg vil rigtig gerne være røgfri og har flere gange forsøgt at kvitte cigaretterne med hjælp fra nikotin-plastre og så videre. Men efter et par røgfri uger er jeg faldet i med et par cigaretter, og så er jeg begyndt at ryge igen.
Middel: Få professionel hjælp
“Jeg vil opfordre dig til at søge eksperthjælp hos for eksempel rygestopkonsulenter, da de ved præcis, hvad der er det bedste at gøre, når du vil kvitte cigaretterne. De bruger meget tid på at være opdateret med den nyeste viden i forhold til dit specifikke problem. Udnyt det. Sæt dig også ned, og tænk igennem, hvad der helt konkret sker, når du falder i. I hvilke situationer føler du dig særligt fristet, og hvad siger du til sig selv i de forskellige situationer? Prøv at afdække de typiske advarselstegn på, at du er på vej ud af et forkert spor, og lav så en nødplan for, hvad du skal gøre, når du føler dig fristet, og hvis du falder i. Brug dine tidligere tilbagefald til at lægge en stærk strategi. Hvert tilbagefald har nemlig givet dig en vigtig viden om, hvad der fungerer, og hvad der ikke gør.”
