Sådan får du smukke sommernegle

Endelig er det lune vejr her, og vi kan lufte tæerne med smukke, farverige negle. Vi giver dig en nem guide til den gode basismanicure her

27. juni 2016 af Mette Bundgaard og Ann Qvist for Sally Hansen

Negle kan være lige så forskellige, som hår og hud kan. Nogle er hårde, andre bløde, og så er der dem, der flækker for et godt ord. Derfor har de brug for pleje. Med en god, ugentlig manicure kommer du langt, og den tager ikke mere end 10 minutter. I samarbejde med Sally Hansen Miracle Gel-neglelak, fortæller vi dig her, hvordan du hurtigt får smukke sommernegle.

1. Læg neglene i blød i en skål med varmt vand, gerne tilsat en smule olie.

2. Efter tre-fire minutter tørrer du dem. Put en dråbe neglebåndsolie på hver negl (og virkelig kun en), og gnid den godt ind.

3. Skub neglebåndene tilbage med en neglebåndsskubber, som har en flad, blød ende. Eller med en rosenpind omviklet med lidt vat. Klip aldrig dine neglebånd, da de er der for at sikre, at dine negle er sunde og beskyttede. Eventuelle negle­rødder klippes med en neglerodsklipper.

4. Klip nu neglene, hvis det er nød­vendigt, og fil dem i form. Fil fra siden og ind mod midten af neglen på den ene side og derefter udefra og ind på den anden side. Så flækker de ikke.

5. Vælg en smuk farve og læg neglelak på dine tæer. Du behøver kun to produkter, så har du flotte farvede og glansfulde negle i op til 14 dage! Miracle Gel fra Sally Hansen er nemlig designet til at hærde ved naturligt lys. Så opskriften er simpel: Læg to lag Miracle Gel i din yndlingsfarve (ikke noget med underlak). 

Og så til det vigtigste: Husk at aktivere hærdningen med et lag Miracle Gel Top Coat, så dine flotte nylakerede negle holder ekstra længe.

Færdig! Disse seks nye sommerfarver fra Sally Hansen fås i Matas netop nu:

Du vil (garanteret) også kunne lide