Foto: Creativecommons.org

Når barndommen fylder igen

Spørgsmål til brevkassen: "Her i 40'erne spekulerer jeg meget over ting fra min barndom. Er det normalt?" Læs psykologens svar ...

26. april 2016 af Belinda Labrosse og Rikke Hellerup Madsen

Kære brevkasse: Min barndom spøger

Efter jeg er kommet i 40’erne og er på vej mod de 50, er jeg begyndt at tænke meget mere over ting, der er sket i min barndom. Er det normalt? Jeg er selv overrasket over, hvad der dukker op af svære oplevelser, som jeg ikke har skænket en tanke i mange år. Nu kan jeg mærke, at gamle episoder faktisk kan gå mig lidt på og nage mig.

Hilsen Signe

Kære Signe

Tak for dit interessante spørgsmål. Jeg vil med det samme sige til dig, at det er normalt, at fortiden begynder at blande sig. I vores barndom udvikles den person, vi lever vores voksenliv igennem.

I vores unge år er vi optaget af nuet og af de drømme, vi gerne vil nå. Med alderen bliver vi mere eftertænksomme og følsomme. Fortiden kommer tættere på, fordi vi i 40’erne befinder os midt i livet. Vi får derfor mere fokus på det, vi har brugt vores liv på indtil nu, og vi er optaget af, hvad vi fortsat vil opnå.

Selvfølgelig er det svært at generalisere omkring det normale, når det handler om, hvordan og hvor meget fortiden skal fylde i dit liv i dag.

Hvis du husker episoder fra din opvækst, så du får det fysisk eller psykisk dårligt eller får søvnløse nætter, så er det et problem. Måske kan du slet ikke styre de følelser, som bliver aktiveret ved tanken om bestemte episoder for eksempel. Er dette tilfældet, er det nødvendigt at tale med nogen om det.

Kan du derimod tænke tilbage på din barndom og lægge det fra dig igen, så kan det være en naturlig proces og altså en del af den modenhed, som kommer med alderen.

 

Vi kan ikke få en ny barndom

En del af os i slutningen af 40’erne har forældre oppe i årene. Nogle har mistet dem. Og det er et faktum, at barndommen aldrig kan laves om. Det, vi aldrig fik – for eksempel deres anerkendelse – er tiden løbet fra. Er det noget, du skal lære at leve med?

Både ja og nej. Vi kan ikke få en ny barndom, men vi kan bryde de mønstre, som er et resultat af den, hvis vi ønsker det.

På den måde kan vi faktisk gøre os fri af de dårlige minder, så de ikke længere påvirker vores liv her og nu. Det, vi engang manglede fra vores forældre, kan vi måske få som voksne fra andre vigtige personer i vores liv.

Dybest set handler det om at lukke livet ind, mens vi lever det, og ikke lade barndommen definere, hvem vi skal være som voksne.

Med venlig hilsen

Belinda Lacrosse

 Livs faste sundhedspanel

Fra venstre mod højre: Belinda Labrosse, psykolog og specalist i psykoterapi. Gitte Wenneberg, klinisk diætist og Anette Tønnes Pedersen, gynækolog og overlæge på Rigshospitalet

Har du et spørgsmål om sundhed? Skriv til os på liv@magasinetliv.dk. Hvis dit spørgsmål bliver valgt, får du også svar på mail.


 Spørgsmålet fra Helle 'om havregryn er sundt', er bragt første gang i Magasinet Liv nummer 62. 

Seneste

Måske er du interesseret i...