Knogleskørhed rammer hver tredje af os kvinder og er en rigtig sniger. For du mærker ikke noget, før du får et brud. Men du kan gøre meget for, at det ikke kommer dertil. Overlæge og speciallæge i intern medicin og endokrinologi herunder knogleskørhed, Pia Eiken, forklarer her, hvad knogleskørhed er, og hvordan du bedst forebygger sygdommen.
1. Hvad kendetegner sunde eller stærke knogler?
“Sunde knogler brækker ikke, hvis du falder på et stuegulv. Altså i samme plan som der, hvor du står,” siger overlæge Pia Eiken.
2. Hvorfor risikerer jeg som 40+, at mine knogler bliver usunde eller skøre?
“Det er der mange årsager til. Både arvelige og miljømæssige. Knogleskørhed, også kaldet osteoporose, er i høj grad arveligt betinget. Hvis din mor eller far har knogleskørhed eller for eksempel har brækket hoften efter fald i samme plan, er det en risikofaktor. Der findes ingen anvendelige genetiske tests, som i dag kan sige noget af betydning om risikoen for at få knogleskørhed. Der er dog fundet en hel del gener, som er hyppigere hos patienter med knogleskørhed, men de forklarer kun en lille del af arveligheden.
Derudover topper din skeletmængde, når du er omkring 30 år. På det tidspunkt har du opnået din maksimale knoglemasse, og dit skelet indeholder nu cirka 1.200 gram kalk. Skelettet udskiftes hvert 10. år for at holde sig så stærkt som muligt, og det svarer til cirka 10 procents udskiftning om året hele livet igennem. I hele din voksenalder udskiftes skelettet altså fortsat. Men når du er omkring 30 år, begynder du også at miste cirka 1 procent af din knoglemasse om året, og dette knogletab vokser i forbindelse med overgangsalderen.
Samtidig er der en række faktorer, som derudover kan øge dit knogletab. Det gælder, hvis du er gået tidligt i overgangsalder, hvilket vil sige, før du fylder 45 år, er ryger, undervægtig, ikke dyrker motion og mangler D-vitamin og kalk.”
3. Hvorfor er min overgangsalder en udfordring for mine knogler?
“Når østrogenniveaet falder, vokser dit knogletab. Du kan som kvinde miste helt op til 6 procent af din knoglemasse om året, i årene umiddelbart efter, du går i overgangsalderen, fordi æggestokkene ikke længere producerer de kvindelige kønshormoner østrogen og progesteron. Til gengæld bremser dit knogletab op, når du er igennem din overgangsalder. Herefter taber du cirka 1 procent om året.”
4. Hvor mange af os 40+ kvinder rammes af knogleskørhed?
“Cirka hver tredje kvinde får et knoglebrud på grund af knogleskørhed, og det kan ske allerede fra 50-års-alderen, men typisk fra 60- og 70-års-alderen.”
5. Jeg synes kun, jeg har hørt om kvinder med knogleskørhed. Kan det passe?
“Mænd kan også få knogleskørhed. Det rammer cirka hver ottende mand.”
6. Hvordan ved jeg, om jeg har risiko for knogleskørhed?
“Der findes en række faktorer, som øger risikoen, og som bør føre til, at du, tidligst efter du fylder 50 år, får lavet en såkaldt knogletæthedsmåling, en DXA-scanning.
Faktorerne er for eksempel en arvelig disposition, men der er også en del andre. For eksempel tidligere knoglebrud ved mindre uheld eller spontant brud. Hvis du går i overgangsalder, før du fylder 45 år, kan du overveje hormonbehandling for at passe på dine knogler.
Andre faktorer er lav fysisk aktivitet, lav indtagelse af kalcium og vitamin D, at du ryger, at du har et stort alkoholforbrug og behandling igennem længere tid med binyrebarkhormonet prednison. Andre risikosygdomme er forhøjet stofskifte, nyresygdomme og visse bindevævs- og blodsygdomme.”
7. Jeg har læst, at jeg sparer op i ‘knoglebanken’, mens jeg er ung. Hvad vil det sige?
“Det hænger sammen med, at du opbygger din knoglemasse frem til slutningen af 20’erne. Din opsparing afhænger af, hvor sundt du har levet som barn og ung.”
8. Hvad gør jeg, hvis jeg ikke har sparet op?
“Så starter den sunde livsstil nu. Spis sundt og varieret, bevæg dig dagligt, og kvit cigaretterne. Tobak indeholder stoffer, som skader de celler, der opbygger dine knogler. Det reducerer tætheden i dine knogler og dermed også din knoglestyrke. Desuden fremrykker cigaretter din overgangsalder.”
9. Hvad er symptomerne på knogleskørhed?
“Desværre er der ingen symptomer, før du får et brud. Det er derfor, det er så afgørende, at du kender de forskellige risikofaktorer.”
10. Kan jeg undgå, at det rammer mig?
“Du kan i hvert fald gøre en del for at forebygge. For det første: Bevæg dig, og vær aktiv. Et skelet, som ikke udfordres af bevægelse, mister styrke. De bedste aktiviteter til at styrke skelettet er dem, som udsætter det for tryk eller stød.
På kostsiden er det godt at vide, at kalk er byggestenen i vores skelet, og derfor er det afgørende, at skelettet hele tiden får tilført tilstrækkeligt med kalk. En voksen person, der spiser en sund, velafbalanceret kost, får cirka 800 mg kalcium om dagen, hvilket svarer til den anbefalede dagsdosis. Bliver det ikke dækket, bør du tage et kalktilskud. Derudover forebygger og behandler du også knogleskørhed med sol og D-vitamin, men de færreste spiser nok fede fisk til at dække kroppens behov. Derfor kan de fleste med fordel supplere med et kosttilskud med D-vitamin. K2-vitamin medvirker også til en normal knoglebygning og en normal muskelfunktion.”
11. Kan jeg stoppe knogleskørhed?
“Medicinsk behandling kan stoppe udviklingen af sygdommen, men herudover er en knoglevenlig livsstil en meget væsentlig del af behandlingen.”
Artiklen blev første gang bragt i Magasinet Liv nr. 76
