Par ligger i sengen


© iStock

Helt ærligt, hvornår har du sidst haft sex med din mand?

Det kan virke uoverskueligt at få gang i sexlivet igen. Få førstehjælp til intimiteten her

1. juni 2016 af Rikke Hellerup Madsen

Hele 60 procent af alle danskere, der lever i et fast parforhold, bliver liggende under hver deres dyne, når de går i seng om aftenen. Det viser en undersøgelse fra YouGov i MetroXpress

Måske er du og din partner også i blandt de 40 procent, hvis sexliv ikke er, hvad det har været? 

Heldigvis er der råd at hente, så I kan få genoplivet den fysiske kontakt.

1. Italesæt problemet

Det er vigtigt at få sat ord på, at I rent faktisk er holdt op med at have sex, og få snakket om, hvad det betyder for jer, at det mangler. 

Mange af os har for vane at sige, at vi har 'mistet lysten til sex' – men seksualitet er et grundlæggende element i alle mennesker, som ikke bare forsvinder fortæller sexolog Rikke Thuesen til TV2.

“Når I ikke har sex, handler det oftest om manglende motivation til at gå ind i det seksuelle rum,“ understreger hun.

2. Morgensex er undervurderet

På en helt almindelig dag har du sikkert både været tideligt oppe, smurt madpakker, føntørret hår, lagt makeup, taget på arbejde, hentet unger, købt ind, lavet aftensmad, kørt ungerne til fritidsaktiviteter, lagt vasketøj på plads og så videre og så videre ...

Hånden på hjertet, hvor realistisk er det, at du har en glubende appetit på sex nu?

Vi spoler lige tiden tilbage: Tænk, hvis du havde sat et kryds ud for sex før alt det andet? 

Sæt vækkeuret 15 minutter før normal stå-op-tid, og væk din mand med kærlig berøring. Han vil elske dig for det.

Psst … der er flere sundhedsmæssige fordele ved morgensex. Læs bare her!

3. Kys hinanden 

De fleste par med et godt sexliv husker at rose, give komplimenter – og ikke mindst at kysse og kramme hinanden i hverdagen. Har I en god intim kontakt uden for soveværelset? 

Hvis I får det, er det meget nemmere at få gang i sexlivet. Så start med at kysse hinanden igen. Hver dag.

4. Lav et løfte – og overhold det

Send en sms til din mand fra morgenstunden. Skriv noget i retningen af: “Når du kommer hjem fra arbejde i dag, skal du vide, at jeg har det fineste sorte undertøj på indenunder min kjole. Jeg synes du skal tage det af mig, så snart børnene er gået i seng”.

På den måde har du ikke overladt hele initiativet til ham, og du har faktisk givet et løfte, som du er nødt til at overholde.

5. Accepter, at det tager tid at ændre en vane

I skal ikke regne med at gå fra ingen sex til et superhedt samliv på én uge. Når I skal genoplive sexlivet, er det vigtigt, at I anerkender, at det bliver en proces, som kan komme til at tage tid.

Og husk: kram, massage og lange kys er også en vigtig del af et intimt samliv. I behøver ikke gå fra nul til 100 på et øjeblik. 

Du vil (garanteret) også kunne lide