Dårlig nattesøvn trækker spor gennem dagen. Det ved alle, der har prøvet at vende og dreje sig gennem natten. Det forringer din koncentration og din hukommelse. Men det kan også presse dit fysiske helbred yderligere. Dit immunforsvar kan blive svækket, ligesom din risiko for overvægt stiger. Og med den også risikoen for hjerte-kar-sygdomme. Hjerneforsker Jeff Illiff har endda fundet frem til, at mangel på søvn kan fremskynde demens, hvis du har den disposition, fordi din hjerne simpelthen ikke får afgiftet sig selv tilstrækkeligt.
Så ja, du skal sove godt, men hvis din krop ikke lystrer dine ønsker, kan naturmedicin så være nok og god nok til at hjælpe den på vej?
Vi har testet to midler: Drogens Vital Baldrian med den afslappende urt, valerensyre. Og Bio-Magnesium som det afslappende mineral og middel mod kramper og uro.
Kilde: Videnskab.dk og Fit Living

Testperson 1: “Jeg er lidt skeptisk, da jeg tager den første pille. Har længe følt, at mit hjerte var uroligt, når jeg skulle sove. Kroppen havde også svært ved at fatte, at den skulle lukke ned, fordi det var sengetid. Lad mig sige det med det samme. Nu mærker jeg, hvis jeg glemmer min lille mineralpille. Kan mærke stor forskel, og derfor er den blevet en del af mit aftenritual. Virkningen kom allerede efter en lille uge.”
Bio-Magnesium fra Pharma Nord, 72 kroner for 60 stk. hos Matas, helsekostbutikker og Pharmanord.dk.

Testperson 2: “Jeg vågner ofte om natten og har svært ved at sove igen, men nu prøver jeg at tage Baldrian, cirka en time før jeg går i seng. De første nætter sover jeg igennem og er helt forvirret og lykkelig over mit nye overskud. Herefter bliver min søvn gradvis lidt dårligere igen. Holder så en pause på en uge og tager en ny kur. Nu virker det igen! Så de er gode til perioder med dårlig søvn. Det fungerer for mig.”
Baldrian fra Drogens Vital, 10 kroner for 110 stk. hos webapoteket.dk.