Har du styr på dit blodtryk? Her er alt, du skal vide

Du ved det sikkert allerede godt. Du skal passe godt på dit hjerte. Flere kvinder dør af hjerte-kar-sygdomme end af kræft, men heldigvis kan du selv gøre meget for ikke at havne i den triste statistik. Forskerne er nemlig ikke i tvivl om, at en sund livsstil er vejen frem.

Men hvordan ved du, om dit hjerte er sundt? En god indikator er dit blodtryk. Vi har derfor talt med speciallæge Birgitte Ries Møller, som har været praktiserende læge i 15 år, om blodtrykkets funktion, og hvordan du bedst undgår et forhøjet blodtryk.

Hjertet pumper blodet rundt

Dit hjerte er en lille – men meget stærk – pumpe, som pumper blodet rundt i din krop. Det tryk, hjertet arbejder med, når det trækker sig sammen, kaldes det systoliske blodtryk (det høje). Når hjertet slapper af mellem to sammentrækninger, falder trykket igen. Dette tryk kaldes det diastoliske blodtryk (det lave).

Dit blodtryk kan ændre sig med tiden, hvis du ændrer livsstil, men vi har alle sammen den samme grænseværdi, og hvis dit blodtryk ligger over 140/90, er der tale om et forhøjet blodtryk.

Det forhøjede blodtryk

Symptomer

Birgitte Ries Møller forklarer, at det farlige ved forhøjet blodtryk er, at der desværre ingen symptomer er. Du kan derfor sagtens gå rundt med forhøjet blodtryk uden at vide det, men hvis blodtrykket bliver højt nok, kan du i værste tilfælde risikere blodpropper i hjernen og hjerneblødninger. Hjertet skades også på lang sigt ved et højt blodtryk.

Kend dit blodtryk

Derfor anbefaler Birgitte Ries Møller, at du kender til dit blodtryk. Hvor ofte du skal have tjekket dit blodtryk, afhænger af din sundhedsprofil. Hvis du er rask, er det naturligvis ikke nødvendigt at gå til lægen. Men det er vigtigt for alle mennesker at vide, hvor ens blodtryk ligger – specielt hvis du har sygdom i familien.

Hvis dit blodtryk viser sig at være normalt, kan du sagtens nøjes med at få det tjekket, når du alligevel er ved lægen i anden anledning.

Nogle oplever dog, at blodtrykket stiger, når de skal have det målt ved lægen på grund af nervøsitet, eller fordi de netop er gået op af trappen, og derfor kan det være fint at måle blodtrykket derhjemme.

Du kan finde råd her om, hvordan du vælger den rette blodtryksmåler her. Hvis du måler blodtrykket hjemme, er det vigtigt, at det er dit hvileblodtryk, du måler. Sørg derfor for at have hvilet i minimum 30 minutter, inden du måler dit blodtryk.

Det er også vigtigt, at du ikke har spist eller drukket kaffe lige inden. Du skal sidde komfortabelt i en stol med ryglæn, hvor du har mulighed for at sidde stille – og så skal du undgå at snakke imens. Bedst er det at måle tre gange om morgnen og tre gange om aftenen i tre dage. Den første dags målinger kasseres, og gennemsnittet beregnes af de resterende dages målinger.

Du kan læse mere om, hvordan dit blodtryk skal måles, her.

Hvis du undrer dig over, at dit målte blodtryk er højt, er det en god idé at gå til lægen og få det tjekket. Hvis du derimod er i tvivl om dit blodtryk på grund af forskellige målinger, så lad tvivlen komme dig selv til gode, og tag en tur forbi din læge.

Behandling

Birgitte Ries Møller forklarer, at lægen først tegner en risikoprofil af patienten, inden hun/han vurderer, om personen skal behandles for forhøjet blodtryk. Et forhøjet blodtryk kan være acceptabelt, hvis det er lettere forhøjet, og der ikke er andre risikofaktorer – og derfor er behandling måske ikke nødvendigt.

Hvis det derimod er en person, som ryger, har et højt kolesteroltal og/eller kommer fra en familie med arvelige sygdomme som eksempelvis sukkersyge eller blodpropper, så vil man have en højere risikoprofil, og så skal man medicinsk behandles, samtidig med at der skal foretages livsstilsændringer.

Lægen vurderer altså patientens risikoprofil og sammenholder med det forhøjede blodtryk og træffer derefter beslutningen om, hvorvidt personen skal i medicinsk behandling eller ej.

Hvis patienten har en høj risikoprofil, så påbegyndes en behandling af det forhøjede blodtryk.

Kredsløbet skal trænes

Uanset hvordan dit blodtryk ligger, er det nødvendigt at dyrke motion og træne dit kredsløb. I forhold til dit blodtryk forklarer Birgitte Ries Møller, at folk ofte overvurderer vægtens indflydelse på blodtrykket. Det vigtigste er egentlig, at du dyrker motion, som får din puls op og sveden frem på panden, da denne form for træning sænker dit blodtryk.

Birgitte Ries Møller anbefaler også, at du derudover går minimum 10.000 skridt om dagen, da en rask gåtur ligeledes stimulerer kredsløbet og musklerne, så blodtrykket falder.

Du kan bruge noget så simpelt som din smartphone til at holde styr på skridtene. Hvis du har en iPhone, er der en skridttæller i din sundhedsapp, som allerede ligger på telefonen, når du køber den. Ellers er der mulighed for at hente gratis skridttællere til din smartphone – eksempelvis app'en “Map my Walk” er god til at holde styr på dine bevægelser.

Birgitte Ries Møller opfordrer alle til at have et overblik over deres daglige skridt, og ved at bruge en skridttæller mener hun også, at det kan tænde folk til at konkurrere med sig selv om at nå de 10.000 skridt.

Usunde vaner går lige i blodet

Skær ned på saltet

Birgitte Ries Møller forklarer, at salt er en af de helt store syndere, da den har en direkte skadelig effekt på dit blodtryk. Almindeligt salt består af natrium og klor, og det er natrium-delen, der får blodtrykket til at stige. Beregninger viser, at helt op til 400.000 færre danskere vil have forhøjet blodtryk, hvis der bliver skåret ned på forbruget af salt. Forhøjet blodtryk øger risikoen for hjertekarsygdomme og er faktisk også den største årsag til for tidlige dødsfald.

Alt det ved du måske. Men er du også klar over, at vi typisk får meget salt fra den mad, som vi køber? For eksempel brød, kødpålæg, ost og andre forarbejdede fødevarer. Det er altså ikke kun saltet fra saltbøssen, der er problemet. Derfor skal du også skære ned på de saltholdige produkter fra supermarkedet.

Hold igen med lakridserne

En anden lækker ting, som du skal holde igen med, er lakridserne. Ifølge Birgitte Ries Møller spiser nogle ufatteligt mange lakridser og tømmer måske ofte en hel pose Piratos eller lignende – og det er desværre virkelig skadeligt for blodtrykket. Hold dig til små portioner, og lad det ikke blive til en ugentlig vane at indtage lakrids.

Undgå stress

Konstant stress får blodtrykket til at stige kraftigt, og i sidste ende kan det dreje sig om dit hjerte, da stress kan være en medvirkende årsag til udviklingen af hjerteproblemer og blandt andet øger risikoen for blodpropper.

Desuden følger der også ofte dårlige livsstilsvaner i kølvandet på stress. For eksempel mindre søvn, ringere kost og manglende motion – som så igen belaster dit hjerte. Derfor anbefaler Birgitte Ries Møller, at du holder stressen i kort snor, så dit hjerte er sundt. Du kan blandt andet stresse af ved at gå en tur, så din krop samtidig får den daglige bevægelser. som den har brug for. Du kan læse flere tips til, hvordan du afstresser dig selv og dit hjerte lige her.

Et lavt blodtryk er et sundt blodtryk

I gamle dage troede lægerne, at et lavt blodtryk var farligt og skulle behandles, og derfor brugte de dengang medicin til at forsøge at løfte blodtrykket. Men Birgitte Ries Møller forklarer, at et lavt blodtryk faktisk er godt for hjertet.

Derfor skal du ikke være bekymret, hvis dit blodtryk ligger i den lavere ende. Så længe du føler dig rask, er dit lave blodtryk faktisk et tegn på sundhed. Et lavt blodtryk bliver kun behandlet, hvis det sker i choktilfælde. Hvis du mangler blod, skal det behandles med jerntilskud, eller hvis du mister meget blod, skal du måske have en blodtransfusion.

Hvis du har et lavt blodtryk og ofte oplever svimmelhed, når du rejser dig, er motion løsningen. For ligesom motion kan sænke blodtrykket hos en person med for højt blodtryk, kan fysisk aktivitet hæve blodtrykket hos en person med lavt blodtryk.