Dit immunforsvar er ikke bare en muskel, som du kan træne og halløj, så der der dømt maks styrke. Det er derimod et komplekst system, som du kan understøtte ved at skabe optimale betingelser. På den måde har du indflydelse på dit immunforsvar. Og nogle af de betingelser er...
Drik te
Lav en grøn te, som adskiller sig fra sort te ved at have et højt indhold af nogle indholdsstoffer, som hedder polyfenoler, og som virker som immunforsvarsstyrkende antioxidanter.
Tilføjer du citron og frisk ingefær, arbejder alle ingredienser i samme retning. Nemlig mod at give dit immunforsvar et værn imod snue og andre efterårsskavanker.
Blend en smoothie
Alle blålige bær – solbær, brombær, blåbær – indeholder masser af antocyaniner, der er en aktiv antioxidant, som udretter små mirakler for dit immunforsvar. Bær er i særklasse, når det handler om immunforsvarsstyrkende stoffer. Fordi: De fleste af de sunde indholdsstoffer sidder i skallen, og eftersom bær har en stor overflade i forhold til deres indre, er der en høj koncentration af sunde indholdsstoffer. Dertil kommer et højt indhold af C-og E-vitamin, som også styrker immunforsvaret.
Prop et par deciliter bær plus et yoghurtprodukt (som jo propper dig med de immunforsvarsstyrkede mælkesyrebakterier – det vil sige optimerer tarmfloraen, hvilket er væsentligt for systemet) i din blender, plus lidt banan for at søde, og vupti, så er din immunforsvarende smoothie klar!
Smæk en power-suppe sammen
Suppe er en supersmart spise. Den er billig, nem og hurtig at lave, og hælder du mange af dine gode venner fra planteriget ned i gryden, sørger du samtidig for, at den bliver et kraftfuldt boost til dit immunforsvar.
Her er ikke så mange regler, for du kan mikse stort set alt. Broccoli, hvidkål, jo mere kål, jo stærkere skyts får du hevet ind i kroppen. Fyr op med hvidløg, chili, ingefær, gurkemeje, som også styrker, og kartofler jævner din suppe, hvis du kan lide den lidt fyldig. Kig i din grøntsagsskuffe, smag dig frem, og sammensæt dine egne power-supper!

Supplér eventuelt med tilskud
Multivitamin-mineralkompleks:
... giver mening, når du er bekymret for, om din kost er varieret nok. Og dermed er lidt obs på, om kroppen egentlig får det, den skal bruge for at kunne danne de stoffer, der skal være med til at beskytte den og dig mod en given infektion.
Prøv:
- Longo Vital Classic er en vitaminpille med lidt ekstra, fordi den både indeholder en lang række vigtige vitaminer og seks udvalgte urter, som samlet set vedligeholder immunsystemet. 160 kr. for 240 tabletter.
C-vitamin:
... er specifikt et vigtigt bidrag til et normalt fungerende immunforsvar, men om det ligefrem kan lindre eller reducere eksempelvis en forkølelse, hvis du allerede er angrebet, vides ikke med sikkerhed.
Faktum er dog, at du ikke danner vitaminet selv og har brug for en daglig tilførsel. Vitaminet optages nemt i kroppen, udskilles med urinen, og du kan således ikke få for meget. Et tilskud kan være en mulighed i perioder, hvor dit immunsystem måske er ekstra under pres.
Prøv:
- C-immun fra New Nordic er en ny, højdoseret tablet med 800 mg C-vitamin. 150 kr. for 180 tabletter.
- Puori C3 Vitamin Brusetablet skal opløses i vand, har frugtsmag og indeholder 500 mg C-vitamin og 10 mg zink. 89 kr. for 20 tabletter.
D-vitamin:
... er et hormonlignende, fedtopløseligt vitamin, hvilket betyder, at der skal være fedt til stede, for at vitaminet kan optages i kroppen. Vitaminet er blandt andet vigtigt for dele af immunforsvaret og flere af dets celler, blandt andre T-cellerne.

Artiklen er tidligere bragt i Magasinet Liv d. 8. oktober 2020.