Går du i bad hver dag – også om søndagen? Eller springer du over hvor gærdet er lavest og kører den hjem med tørshampoo og parfume i ny og næ?
Ifølge hygiejneeksperter er ingen af delene helt efter bogen. Optimalt set bør du faktisk kun gå i bad en til to gange om ugen. Sådan lyder konklusionen i en ny amerikansk undersøgelse, skriver Time.com.
Ifølge doktor Elaine Larson, ved Columbia University School of Nursing, som står bag undersøgelsen, er det helt unødvendigt at hoppe under bruseren hver dag:
“Vores resultater viser, at et dagligt bad, kun har sin berettigelse i kraft af æstetiske årsager," siger Dr. Elaine Larson, infektionssygdomekspert og leder af forskning ved Columbia University School of Nursing.
Hænder før krop
Håndhygiejnen er det absolut vigtigste, fortæller Dr. Elaine:
“Folk tror, at de højner hygiejnen ved at bade dagligt, men bakteriologisk set, er det ikke tilfældet. Når du bader fjerner du de lugtgener, der kan opstå, hvis du for eksempel har dyrket hård motion – men i forhold til at beskytte mod sygdomme og have en bedre hygiejne, skal du ikke tænke så meget på kroppen. Du skal såmænd bare huske at vaske hænder ofte", forklarer hun.
Legitim etagevask
Det gode gamle udtryk ‘etagevasken’, har indtil nu haft karakter af en nødløsning, men sådan burde det faktisk ikke være. Princippet med at vaske enkelte dele af kroppen med en klud eller svamp – i stedet for hele kroppen – er slet ikke dum. Etagevasken minimerer nemlig risikoen for, at din krop tørrer ud, lyder det fra dermatologiprofessor, C. Brandon Mitchell, ved George Washington University:
"Brus og vask dig i armhulerne og i skridtet. Resten af din krop har ikke brug for vand og sæbe hver dag", forklarer professor Mitchell.
Vi siger tak for den nyhed! Så vandt du lige 10 minutter ekstra om morgenen, som du jo passende kan bruge på denne lækre morgenmadsopskrift.