Moden kvinde kigger ud ad vinduet og tænker
Hvad er angst, og hvordan håndterer du det bedst? Få alle svarene her! © Getty Images

Er du angst? Psykologen forklarer, hvilke tegn du skal holde øje med

Vi skal tale åbent om angst. Det er så vigtigt! Så derfor får du her de tegn, du skal kende, og de forklaringer du kan have brug for

1. februar 2020 af Louise Thorsted

Eksperten

Kamilla Kjær Vad Odgaard er privatpraktiserende psykolog. 

Hvad er angst?

“Angst kan som begreb forstås på flere måder, men almindeligvis skelnes der mellem begreberne frygt og angst, hvor forskellen består i, om faren, det, du er bange for, er reel eller ulogisk for omverdenen.

Når du har angst, prøver du at undgå de situationer, som kan fremkalde angsten. Vi bliver angst for angsten og begynder at leve et mere og mere indskrænket liv. Angst som begreb indgår i flere diagnoser, som kan deles op i:

Fobier: Det kan være for edderkopper eller for at flyve. Her er symptomerne afgrænsede. Hvor det, du er bange for, synes ufarligt for udenforstående, kan det, men kun det, udløse panikanfald hos dig.

Generaliseret angst: Er, hvis du bekymrer dig rigtigt meget og ofte, og dit tankemylder gør det svært for dig at sove.

Panikangst: Eller angstanfald. Symptomerne er hjertebanken og rysten, svedige håndflader eller kolde hænder og fødder og følelsen af kontroltab. Under et anfald kan du blive bange for at dø eller for at blive sindssyg.

OCD: Når du er præget af tvangstanker eller tvangshandlinger. Dit ubehag letter, lige når du udfører og har udført dine tvangshandlinger, men de vender hurtigt tilbage.

PTSD: Posttraumatisk belastningsreaktion, som er en forsinket angst- og stressreaktion på en tidligere svær, måske ligefrem livstruende traumatisk oplevelse eller en reaktion på nye livsvilkår, som er svære at indgå under.

Mange oplever, at stress, depression og angst følges ad. Angst udløses ofte af stress, og depression kædes ofte sammen med OCD,” forklarer psykolog Kamilla Kjær Vad Odgaard.

Hvordan tackler jeg min angst?

“En fobi kan være enklere at behandle end for eksempel generaliseret angst, hvor der ofte er mere at tage fat i.

Jeg bruger selv de nyere former for kognitiv terapi, hvor metakognitiv terapi er en af dem. Det vil sige den slags terapi, hvor du lærer at adskille dig fra – og kigge mere nøgternt på – dine tanker.

Er du angst, er kognitiv terapi samt skridt for skridt at lade dig eksponere for lidt af det angstfyldte en del af behandlingen. Kognitiv terapi handler generelt om at få et andet forhold til de tanker, du har, og det handler således ikke så meget om, hvorfra tankerne stammer.

Men mange vil gerne mere i dybden for at forstå, hvor deres tanker stammer fra. Det kan være forløsende at opnå en forståelse af sig selv og sine kodninger og reaktionsmønstre, for også bedre at kunne acceptere sig selv.

Jeg bruger også meget mindfulness, som indeholder gode teknikker til beroligelse af nervesystemet. Det kan være vejrtrækningsteknikker, som hjælper dig til at komme ned i kroppen under et anfald af panikangst.”

En øvelse?

Klik ind på Psykiatrifondens mentale motionscenter, og find en øvelse, som kan hjælpe dig lige nu og her.

Kvinde kigger ud ad vinduet og drikker kaffe
Kognitiv terapi er en anvendt metode til at behandle angst.© Getty Images

Er der også en rent medicinsk behandling for angst?

“Flere får medicin, der højner serotoninindholdet i blodet, mod angst. Det er din læge, der udskriver det. Der findes forskellige præparater, og de kan være en supergod hjælp, hvis det betyder, at du får gjort noget, du gerne vil, men som du har svært ved at turde.

Men ved du, at du kan tage noget medicin, så kan bare den viden gøre det nogenlunde tåleligt for dig. Lidt som at lære at svømme på det lave vand frem for at starte ude på det dybe.”

Værd at vide

Angstsymptomer som nervøsitet, bekymringer og svedeture kan også opstå af stofskiftelidelser. Eller af, at du drikker for meget kaffe.

Hvad gør jeg, hvis jeg tror, jeg har angst?

“Hvis du genkender symptomerne på angst, kan det være en god idé at opsøge en professionel vurdering hos din læge eller hos en psykolog. Psykologen kan hjælpe dig med at ændre dine tankemønstre, eller ændre den måde, du forholder dig til dine tanker og følelser på.

Det kan også være en god idé at opsøge nogle, du stoler på, en god ven eller familie, du betror dig til. Også i forbindelse med behandlingen kan det være rigtigt godt at involvere nogle af dine nære relationer, så du, hvis du for eksempel er bange for store menneskemængder, kan tage en af dine allerbedste venner med i Tivoli en dag, en, du ved, vil støtte dig og være klar på at gå igen, hvis det er.”

Moden kvinde og mand taler sammen
Det kan være en god idé at opsøge nogle, du stoler på, hvis du tror, at du har angst.© Getty Images

Hvorfor er det for mange et tabu at have angst?

“Angst og særligt panikangst er forbundet med følelsen af kontroltab, fordi vores autonome nervesystem tager over. Mange af os føler, at vi bør have kontrol hele tiden, og det kan føles skamfuldt at miste den.

Men jo mere opmærksom du er på din angst og krampagtigt forsøger at slappe af, jo mere fylder den. Tager vi det ud i ekstremerne, svarer det lidt til, at en person holder en pistol mod din tinding og siger: ‘Slap af, eller jeg skyder’. Det er den logik, du kører mod dig selv, men med det resultat, at du kun bliver mere anspændt.

I stedet skal du prøve at arbejde hen imod en accept af, at angst også er til for at hjælpe dig. Jeg taler med mine patienter om, at angsten ikke er en fjende, men mere en bekymret ven, som vil passe på dig. Kan du acceptere den tanke, slipper du for din indre kamp mod angsten.

De fleste vil have gavn af at lære at skille deres oplevelser lidt ad og blive venner med sig selv. Så du, selv om du har en stemme inde i hovedet, som siger, at du skal levere 120 procent, vil have det fint med at levere 80 procent.

Kan du acceptere det, vil der være mindre tryk på i din hverdag, og selve bevidstheden om, at du kan det, vil gøre dig mere modstandsdygtig.” 

Du er ikke alene

En stor europæisk undersøgelse peger på, at ca. 12 % af befolkningen har en angsttilstand i løbet af et år. De fleste angsttilstande ses i langt højere grad hos kvinder end hos mænd.

Kilde: Sundhedsstyrelsen

Derfor er du ikke alene

“Det er typisk kvinder, som reagerer mest med angst. Uden at kende til biologi og genetik, så tror jeg, det hænger sammen med, at vores samfund stiller meget høje krav til kvinder. Og ikke mindst kvinder 40+, som stadig har hjemmeboende børn, arbejde, måske karriere og mand, og som gerne vil have, at det hele ser godt ud. Det kan være et stort pres. 

Mange kvinder har, siden de var små, skullet være pæne piger og har undertrykt egne behov. Det kan give stress og utilpashed, som kan give uro. Og angst,” siger psykolog Kamilla Odgaard.

Moden kvinde kigger frustreret på sin iPad
Det er typisk kvinder, der reagerer med angst. Og ikke mindst 40+ kvinder.© Getty Images

Gode råd til pårørende

Støt i stedet for hjælp: Vær opmærksom på, at du ikke hjælper den angstramte for ofte med ting, som på sigt gør deres liv endnu mere besværligt. Som hvis du for eksempel overtager alle indkøb for vedkommende. Gå i stedet med og støt i situationen. Næste gang kan du måske være med på telefonen.

Slap af i frustrationer: Mange kan føle sig svigtet, skuffet eller forladt af den angstramte, fordi vedkommendes undgåelse af ting, der vækker angsten, også kan medføre, at du ikke kan lave de samme rare ting med vedkommende, som du kunne før. Husk, at det er almindeligt at blive frustreret. Pas på dig selv, gør noget godt for dig selv, og giv dig selv lov til at sætte dine egne grænser.

Spørg!: Læs om angst, men spørg også dine pårørende, hvordan du bedst kan støtte eller hjælpe den konkrete person.

Artiklen er tidligere bragt i Magasinet Liv d. 12. december 2019.

Seneste

Måske er du interesseret i...