Kvinde dyrker hot yoga
Hot yoga udføres i et rum, hvor temperaturen er skruet op til mellem 37 og 40 grader.© Getty Images

Dyrk hot yoga – og sænk dit blodtryk

Yogaøvelser i et (virkeligt) varmt rum kan være lige den kombi, dit blodtryk trænger til.

5. april 2021 af Redaktionen

Find et håndklæde frem, træk vejret dybt, og sig namasté til hot yoga. Ud over at styrke muskler og smidighed så kan denne trendy træningsform også få dit blodtryk til at falde.

I et forsøg blev 10 personer med let forhøjet blodtryk inddelt i to grupper. Fem skulle dyrke en times yoga i 40 graders varme tre gange om ugen. De resterende fem fungerede som kontrolgruppe.

Efter 12 uger stod det klart, at hot yogaen havde en positiv effekt. Det systoliske blodtryk faldt i gennemsnit fra 126 til 121, mens det diastoliske faldt fra 82 til 79. Hos kontrolgruppen skete der ingenting med blodtrykket.

Yoga er også i tidligere studier blevet kædet sammen med et lavere blodtryk. Ifølge forskerne bag dette forsøg bliver den gode indvirkning på blodtrykket og blodkarrenes funktion dog forstærket af den varme temperatur.

Sådan sænker du også dit blodtryk

Hot yoga er ikke den eneste vej til et lavere blodtryk. Andre veje er:

Kilde: American Heart Association

Artiklen er tidligere bragt i Magasinet Liv d. 4. marts 2021. 

Du vil (garanteret) også kunne lide