Creativecommons.org

Derfor skal I sove hver for sig

Forskerne er enige. Måske er det på tide med hver sit soveværelse?

2. juni 2016 af Rikke Hellerup Madsen

I gamle dage var det at have separate soverum uhyre eftertragtet, fordi det var et tegn på velstand. Og i virkeligheden burde vi måske søge tilbage til det ældgamle koncept med hver sit boudoir. I hvert fald ifølge amerikanske søvnforskere. I Journal of Sleep and Biological Rhythms konkluderer amerkanske forskere nemlig, at især kvinder sover bedre, hvis vi rykker ud af dobbeltsengen, og sover for os selv.

Derfor er det bedst at sove hver for sig

Ringere indlæring, dårligere hukommelse og et mere skrøbeligt immunforsvar. Det er bare nogle af de ting, en ringe søvnkvalitet kan føre med sig, vurderer forskerne. Samlet set lyder deres anbefaling, at det er sundere for os at sove i hvert sit rum.

Om undersøgelsen

Forskerne lod ti par sove henholdsvis sammen og hver for sig i knap en måned. Parrene skulle føre dagbog over deres søvnoplevelser. Samtidig blev deres natlige bevægelser og opvågningsmønster registreret af et neuro-teknologisk apparat, som de havde om anklen.

Kvinderne sov dårligst

Det viste sig (ikke overraskende) at kvinder oftere bliver forstyrret af deres mænds snorken, mens mændene som hovedregel ikke blev forstyrret, når de sov sammen med deres partner.

Dagbogsoptegnelserne viste desuden, at kvindernes dagbogsnotater og de neurologiske målinger altid stemte overens, mens mændene generelt havde svært ved at skelne en god nattesøvn fra en dårlig. Det resultat vidner om, at kvinderne generelt var mere mærkede af en dårlig nattesøvn og derfor fik den noteret i dagbogen.

LÆS OGSÅ: Derfor skal du have mere søvn end din mand

Sex giver en illusion om bedre søvn

En ting var både mændene og kvinderne i undersøgelsen dog helt enige om: Nattesøvnen blev bedre, når de havde haft sex inden sengetid.

Reelt viste apparaterne om deres ankler dog, at deres nattesøvn højest var på samme niveau som normalt – eller endda forringet. Den forskel forklarer forskerne med, at man naturligt føler større tryghed og mindre stress, når man har haft sex aftenen forinden. 

Så selvom dobbeltsengen både er et hyggelig og romantisk fænomen – så bør den måske skiftes ud med en væg og to enkeltmandssenge i fremtiden.

Seneste

Måske er du interesseret i...