Så meget betyder berøring
Vi mennesker vil gerne røres ved. Berøring er så essentiel, at vores hjerner er programmerede til at lede efter det. Og til at belønne os med følelser af velbehag, når vi får det.
Spædbørn dør uden fysisk kontakt, og selv efter 10 år kan man se kognitive forskelligheder mellem babyer, som har fået henholdsvis meget og lidt berøring.
Behovet for berøring – et kærtegn på armen, et kram, et knus eller et venskabeligt og bogstaveligt klap på skulderen – består gennem hele livet.
Tatjana Wolfe Murray er taktilmassør. Hun hjælper mennesker med at få det bedre gennem terapi i form af berøring og ser dagligt berøringens helende kraft på nært hold.
“Almindelig berøring har en række positive effekter. Blandt andet falder niveauet af stresshormon, og uro og angst mindskes, ligesom også smerte gør det. Fordøjelsen forbedres, og næringsoptaget øges, puls og blodtryk falder, vi sover bedre, og vores immunforsvar styrkes. Følelsen af velbehag øges. Vi bliver mere afspændte og trygge. Det gør, at vi bliver mere kreative, sociale og nysgerrige,” forklarer Tatjana Wolfe Murray.
Det lyder jo som et superpsykofarmaka, og det er det også, men i kropsegnet form og uden bivirkninger.
Det sker i kroppen
Når vi bliver berørt, skyder hjernen oxytocin ud i blodet via nervetråde. Oxytocin er et hormon og en signalsubstans, en slags budbringer og dirigent, som aktiverer en række andre væsentlige stoffer og signalsubstanser i kroppen, som dopamin, der regulerer lystfølelse, og serotonin, der regulerer veltilpashed. Resultatet er en yderst stærk cocktail.
At savne fysisk nærhed beskrives nogle gange som hudsult, og forskning viser, at det kan forårsage tristhed, angst og depression.
“Kroppen kan få svært ved at få tilstrækkeligt med næring, stress øges eller etableres, og immunforsvaret fungerer ringere,” siger Tatjana Wolfe Murray.
Det kan du gøre
En trøst for alle, som sover alene og sjældent holder nogen i hånden, er, at det ikke kræver en partner for at sætte gang i berøringens fantastiske sundhedsprocesser. Selv en hurtig, men værdsat berøring, som kollegaens opmuntrende klap på skulderen og andre hverdagsflygtige øjeblikke gør en forskel.
Disse små gestus fungerer som en social lim, som øger tilliden mellem mennesker og får os til at få det bedre, eftersom vores hjerner er designede til at trives i sociale sammenhænge.
“Selv et langt, varmt bad eller brusebad frigiver oxytocin og andre signalstoffer, som får os til at få det godt. At smøre vores hud ind i cremer og scrubs og give os selv massage fungerer også. Jeg plejer at foreslå at købe en håndcreme og massere i mindst 10 minutter, for så begynder kroppen at producere oxytocin. At gøre noget med hænderne i det hele taget er generelt godt. Det kan også være at strikke eller lave og dreje keramik. Ny forskning viser dog, at berøring fra et andet menneske har en større gennemslagskraft, så for den, som lever alene, kan en massage foretaget af et andet menneske være ekstra velgørende.”
Du skal røres ved
Du kan gøre meget selv. Men ingen af os kan helt undvære berøring fra andre mennesker.
Martin Grunwald, professor i psykologi ved universitetet i Leipzig i Tyskland, fortæller i den svenske SVT-dokumentar Kroppsberöringens kraft, at massage afstedkommer en dyp afslapning, som minder om dyb søvn, når man studerer hjernebølgerne via EEG:
“De fysiologiske følger af berøring er gennemgribende i hele kroppen og må ikke ignoreres.”
Artiklen er tidligere bragt i Magasinet Liv, d. 10. marts, 2022.