Bliv god til at sætte grænser og undgå at flippe ud

Hvad er det udtryk for, når vi flipper ud?

“Det er psykens forsøg på at genvinde den balance, den har mistet, og et udtryk for, at vi, oftest ubevidst, er gået enormt meget på kompromis med os selv. Det er ikke altid, vi ser, hvad det er for kompromiser, vi indgår, men vi undertrykker ofte vores personlighed lidt for at passe ind i relationer, sociale sammenhænge og på vores arbejde.

Og har vi undertrykt eller fået vores grænser overskredet længe nok, så kan en lille, ofte banal ting få os til at koge over og flippe ud. Det kan gøre det svært for os at forstå vores eget drama, når der bare skal en lille forkert sætning til, for at vi føler os ramte, men det er bare toppen af isbjerget.”

Hvad vil det sige at flippe ud?

“Vi har forskellige måder at flippe ud på, afhængigt af vores personlighedstype og hvilket miljø, vi er vokset op i.

Er du introvert, vil du typisk flippe ud inden i dig selv med overtænkning og selvkritik, udløst af en stor perfektionisme. Andre vil tale helt vildt meget og forsøge at forklare alle deres følelser i håb om at blive set og hørt og forstået. Og så er der det, vi nok opfatter som den klassiske flippen ud: Med udadrettet vrede og skænderier, som mest handler om at få ret.

De tre ovenstående reaktionsmønstre, som ikke skal misforstås som personlighedstyper, kalder jeg Grubleren, Askepot og Krigeren,” siger Louise Leth, psykoterapeut og forfatter til bogen Derfor flipper du ud, og derfor skal du ikke skamme dig.

Er det skamfuldt at flippe ud?

“Jeg kan se det i terapien, hvor der typisk går ret lang tid, før klienter fortæller mig, at de har et mønster med at flippe ud. Det er virkelig noget, folk skammer sig over, og jeg tror, det ligger i en misopfattelse af, hvad negative følelser er.

Vi er blevet fortalt, at gode mennesker kun har pæne og gode følelser. Det ligger i vores kulturopdragelse og særligt for os kvinder, som traditionelt set er det sociale køn, at vi skal være rummelige og omfavnende og fikse den ube hagelige stemning, så på den måde er vi ikke opdraget til, at negative følelser må være der.

Men prøv at se på dine negative følelser som vejvisere, der fortæller dig, hvad du har brug for, og hvad du ikke har brug for.”

“GRUBLEREN bøjer af for fællesskabet. Hun føler ansvar for, at tingene glider. Men hun deler ikke egne holdninger, hvis de er i modstrid til andres. Hvis nogen er sure eller vrede, tager hun det på sig og kan tro, det er hendes skyld og hendes ansvar at redde situationen. Hun tror ikke, hun er lige så meget værd som andre, og derfor venter hun med sin egen reaktion, grublerier og selvkritik, til hun er alene. Grubleren kan være enormt perfektionistisk i sin adfærd og kan være svær at komme ind på livet af. Grubleren har ofte meget tidligt fået et ansvar lagt på sine skuldre og er blevet tidligt voksen.”
“KRIGEREN føler, hun er i krig med sine omgivelser, og vil i en konflikt forsøge at overbevise og overvinde sin “modstander”. Krigeren vender dramaet udad og er mere i kontakt med sin vrede end med sin sårbarhed. Krigeren kan pakke sine lidt mere svage følelser væk og så ellers bare drage i krig og skyde med skarpt. Hun kan godt føle skam, men er også rig- tigt dygtig til at fortælle sig selv, at hun har ret til at reagere, som hun gør. Hendes verden er meget sort/hvid.”
“ASKEPOT gør en masse for at please andre og for at føle sig accepteret, og oplever hun afvisning, reagerer hun stærkt følelsesmæssigt. Hun føler sig uperfekt og har en grund- angst for at blive forladt, og derfor indgår hun en masse kompromiser med sig selv. Hun er dygtig til at tune ind på og forstå og mærke andre, men hun kan også føle sig som et offer for andres energi og er underdanig i sin flippen ud, fordi hun lader andre få en større autoritet end hende selv. Hun finder meget af sit selvværd i at være god til relationer, hun er god til at forklare sig og få andre til at kunne lide hende.”

5 råd til dig, der vil flippe mere sundt ud

1. ALTID DIG SELV FØRST

“Husk, at din relation til dig selv er din vigtigste relation. Opbyg et nært forhold til dig selv ved at være nysgerrig på dine følelser, og det gælder både de positive og de negative.”

2. VÆR DIT EGET EKSEMPEL

“Du skal lade være med at tro, at andre kan og vil opfylde dine behov og respektere dine grænser, hvis ikke du selv melder dem tydeligt og klart ud.”

3. FORTÆL DEN OMVENDTE HISTORIE

“Bliv klar over, hvad det er for en historie, du fortæller om dig selv. Eksempelvis: ‘Det er altid mig, der bliver valgt fra’ eller ‘Det er altid mig, der skal tage ansvar for de andre’. Hvad har historien af negative konsekvenser for dig og din måde at flippe ud på? Skab en ny fortælling, som også er sand. Eksempelvis: ‘Jeg har følt mig valgt fra, men jeg er også ofte blevet valgt til’ eller ‘Nu øver jeg mig i kun at tage ansvar for mig selv’.”

4. STÅ VED OG FORKLAR DIG SELV

“Bliv opmærksom på, hvornår du eller andre overskrider dine grænser og behov. Tag en samtale med dig selv i første omgang, men også med andre, om, hvem du er, og hvad du har brug for, og hvad du ikke vil gå på kompromis med. Stå ved dig selv, og vær autentisk, så behøver du ikke længere flippe ud.”

5. TAG ET TILBAGEBLIK

“Når du har fundet ind til, hvor du har lært dit reaktionsmønster, vil du kunne se, om det bunder i et automønster, du har overtaget fra din barndom, eller i et oprør mod, hvad du er vokset op med. Begge dele er et fængsel, som du kan arbejde med at sætte dig selv fri af ved at blive bevidst om, hvordan du gerne vil reagere på en presset situation.”

Artiklen er tidligere bragt i Magasinet Liv i november, 2022.